Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter denne Plan. Den uhyre-Mængde absurde
Indfald, hvoraf den vrimler, ere ti det mindste
for en Deel) ikke i sig selv nvittige, tnen de sor-
udsatte Bekjendtskab med den sotn siger dem, for
at man kan vide, de kun siges for Spøg. J et
lystigt Selskab kunne Judfald af denne Art more,
naar tnan hvrer dem i en fornuftig Mands Mund.
Lagges de derimod i Mttnden paa Personer , som
sige dem for Alvor og i al Uskyldighed, saa troer
man sig hensat i en Daarekiste, saa stor er Modsi-
gelsen mellem stige Personero Fornuftighed og Gal-
skab, Klogskab og Dumhed, Lardotn og Uvidenhed.
Hvorledes skal man f. Cr. ritne sammen, at Ja-
eob kjender en chinesisk Maudarin, eller at Bilbo,
der ikke tan læse latiuske Bogsiaver, kjender Ciccro
de olliciis«3 For at gjore slige Absurditeter taale-
lige, maa tnan tanke sig, at det er Forfatterett
selv, som i et overgivent Lune ironisk fremfiger
dem; men paa Scenen vil mau ikke hore Forfat-
teren, men hans Personer. Man vil heraf kunne
forklare sig, hvorfor Stykket ikke har været uden
Virkning paa Privattheatre, thi naar man seet
sine gode Venner og Bekjendte spille Comedie, saa
henfvrer man det Fornuftige i Charaetererne tll
deres velbekjendte Personlighed, det Forkeerte der-
imod til en selslabelig, jovial Overgivenhed. Men
ved den dramatiske Kunsts fornuftige, objeetive
Skikkelse, gjor matt alvorligere Fordringer end ved
en selstabelig Tidsfordriv, og vil ikke see den frem-
stillende Judioidualitet opsluge Charakteren.
Hertil kommer, at Freias Altar i sin Nhhed
blev betragtet som et Forsog af Digterett paa at
bevarge sig i en up Retning, og som et saadant ved-
ligeholdt sig i Publicltms Yndest, indtil Digteren
selv, istedetfor at levere nye og fuldendte Arbeider
i samme Art, med en barnagtig Forkjærlighed be-
standig vendte tilbage til dette ilngdomvarbeide, som
han heller skulde have gjort sig Umage for at glem-
me, og hvergang han paany bervrte det, gjorde det
adskillige Prorettt slettere. Skulde Stpkker i no-
gen Form vare taaleligt paa Scenen, saa maatte
det upaatvivlelig vare i dets forste Skikkelse, som
Spagestykke, forudsat at det fandt en phantasie- og
lunefuld Componist, som uden at skrive i den kra-
lienske Maneer, (thi han maatte tvertimod traesfe
en dansk loeal Tone), dog havde tilegnet sig al den
overgivne Loskighed som charaeteriserer den italienske
BuffaxMusir. Som Lhstspil i fetn Arter, blev
det allerede brede Stykke endnu mere utilborlig ud-
spilet og forplumpet« Musiken er, som det eneste
ideale Princip i Freias Altar, saa nddvendig for dette
Stykke, sotn Sjælett for Legemet, og forsaavidt
havde Digteren Ret i at vende tilbage til den mit-§
sikalske Form-, kun er det at beklage, at han føre-!
trak at gjare Stykket til en Vandeoille, hvortil-
det, selv ont hati havde forstaaet at indrette drt,l
vist allertnindst er skikket, netop formedelst sin mask
gelase Vrede og sine grove Charaeteertegninger.
Dog havde Opgaven vist nok kunnet være lest no-
get mindre utilfredsstillende, dersom Digteren havde
havt den rette Tart for Valget af Melodier, men
disse ere næsten alle udramatiste, aldrig passende
paa en piquant eller vittig eller endog blot original
Maade. Allerede det første Rummet kan tjene til
Exempel. Istedetfor den lange udramatiske Arie,
som Guilielmo spnger, efterat han har udhngget
Navnet i Stenen, skulde Forf. heller have valgt
en Melodie, hvori Hammerslagene vare udtrykte,
og som Guilielmo kunde synge, medens han ud-
huggede Navnet. J Muurmesteren og andre, selv
gamle Operaer, f.Cr. de to Gjerrige, vilde Forf.
have fundet Themaet-, som egnede sig hertil, Hvor
skjødesløst Forf. har benyttet den forsie lldgave af
Freias Altar, til at redigere denne tredie, kan man
see blandt andet as Dialogen pag. 30 og st, hvor
han i den prosaiske Omskrivning as den paa dette
Sted verstfieerede Dialog iforste Udgave, ei engang
har gjort sig den Umage at tage Rimene bort, men
har ladet dem staae næsten allesammen, ja endog
paa somtne Steder Metrum« alt til storste Besveer for
Øret; f. Et. "hun slal staae, med Blomsterkrands
og med Bjaelder paa.’» ’·Eia, bedste Herr Oberst-
etal Frokenett skal jo agere Frela." Fremdeles:
Respeeteti og Esserten, Opnaaelse og Tilstaaelse,
hadre og bedre, statte og Katte, Sogn og Vogn.
Uagtet saaledes den sidste lldgave er slettere
end nogen af de foregaaende, saa rr dog Stykket-
som paa Grund af Plathed blev forkastet i de to
aldre Former, blevet antaget til Opfattelse i den
sidste. lHvad Grunden er hertil, kan vare baade
Publiettm og Critikerne og Digterne ligegyldigt,
saasremt den ikke maa svgcs i den Mening: at
hvad som er plat i enhver anden Digtart, kan
vare godt noki en Vandeville; thi et saadant iPrinr
tip vilde dog robe alt for ringe Tanker om Vande-
oillen, og en hidtil uventet Lemseeldighed i Ved-kn-
nietsen af de til denne Digtart heuherende Stykker.
—-
Rollebeseerning
i Misforstaaelse paa Misforstaaelse, nyt origi-
nalt Lpstspil i een Act, af en Anonptn.
Stort-, Kjabmand fra Jylland . Hr. Frydendahl.
Charlorre, hans Broderdatter og Mynd- ·
ling . . . . . . . . . . . Mad.lstsrtl.
Cakl Selmatt, ieutenant i SssCtaken Hr. Liebe.
Muller , Eier al Vertehuset Diamanten— Stakke-
Frederis, Lieutenantens Opvatter . — Enholm.
Papir-, Opvarter i Vertohuset . . —- Poulsen.
Ferie-dee, ikage Zongelig allernaadigst Tilladelse,
med Pasten overalt i Danmark og Pertugdstnmernr.
Trykt hos Direeteut I- Hostkllp Schultz, Zvngelig og universitetsssogksvkksts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
