Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
varende Conjuneturer, spaaede ethvert nyt , loealt
Lystspilk tvertimod have Bnrehardt og de to nyeste
Lystspil fundet en temmelig venlig Modtagelse hos
Pnblieum, og man tor haabe, at de vil holde sig
paa Repertoieet, og at Skrædderen, der vist for-
tjener den samme Opmuntring, ogsaa med Tiden
vil gjore sig gjeldende derpaa. Skulde Vandet-il-
len ikke have anden Fortjeneste, end den at have
fort vort fra Holberg bortsiernede Publieum til-
bage til det Loral«Comiske, for hvilket det syntes
at have tabt baade Smag og Toleranee, og i denne
Henseende at have bantt Veien for nye Lystfpildigs
rere, saa har den allerede gjort Literaturen og Thea-
tret en vigtig Tjeneste, og selv om der ikke skulde
ligge stor Magt paa dens eget Liv, saa vil den dog
leve i sine velgjorende Virkninger.
Hertned vil jeg dog ikke sige, at noget as disse
Stykker er fortræffeligt eller mesterligt; tvertimod
kan man opvise betydelige Mangler i dem allesam-
men, men de indeholde dog tillige meget Godt,
og —- hvad sotn er Hovedsagett — yttre en begyn-
dende Stræben mod en nye Periode i det danske
Lystspil. Fra denne Synepnnet boe matt vel ister
betragte disse og alle tilkommende Lystspil i vor Li-
teratur. Det vilde vare daarligt, at ansee vor store
Mester, Holberg, for at vare Mester i saa abso-
lut en Betydnittg, at Digteren, for at lose Kun-
skens Opgave, ikke havde andet at gjore end at
vende tilbage til hans Forbilleder, og altsaa co-
piere, istedenfor selv at opsinde. Tvertimod, det
hvorom det her gjalder, er at opfatte den navn-
teude Tid fra en ligesaa comisk Side, som den,
hvorfra Holberg opfattede sin, men ikke at skrue os
tilbage til en allerede forsvunden Periode. Be-
tragtningen af, hvor vidt enhver Lystspildigter er
kommett i denne Straben fra det Forsvundue til
Skildringen as det Narverrende, er et vigtigt Mo-
ment l Bedomntelsen af Stykkerne. Imidlertid er
det rimeligt, at en Forfatter, ved at gaae ud fra
Holberg — og et saadant Udgangspunet ligger os
Alle saa nar som muligt —- har vanskeligt ved
strar at rive sig lod fra ham, for at sinde det Nye,
thi Holberg er en Magnet, som naar den engang
har tiltrukket, ikke lettelig slipper, og desuden sor-
drer Opgaven baade at man skal fjerne sig fra ham,
nemlig i Henseende rit Tidsalderen og Gaderne,
og tillige, at man stedse skal blive ham nær, nem-
lig i Aand og komisk Kraft. Denne Fordring er
let at gjore og let at indsee, men vist nok over-
maade vanskelig at tilfredsstille. Mellem de om-
talte sire Lystspil forekommer mig Den dramatiske
Skradder at vare det som bevæger sig med starst
Frihed i en ny Retning; thi uagtet det ihen-
seende til Planett og Arternes Inddeling nastett
slavisk falger Holberg, saa ere dog alle de holberge
fke Spirer omplantede i en anden Iordbund, hvori
de blomstre frit og naturligt. Forfatterne til de
andre tre Stykker ere hidtil mere hildede i Slo-
lens Baand, og vise mindre selvstændig Originalitet;
men herved bar tillige bemerrtes, at Forfatteren til
den dramatiske Skrndder havde den lettere Opgave,
eftersom hans Personer vare laante fra de lavere
Classer, hvis eiendommelige, af Tidsalderen modi-
sicerede Trak vise sig skarpere, og folgelig lettere
kunne opfattes og fremstilles.
For at komme tilbage til de to nyeste Lystspil«
som man saa meget lettere katt forene i een Be-
tragtning, som de nasten samtidig ere blevne op-
fatte, og begge haves i lige frisk Minde, da ere
Stemmerne i Publirum temmelig deelte i Hen-
seende til deres Bedommelse, efter-som nogle sinde
dem tnoersotnnte, andre sinde dem kjedsomntelige,
atter andre stræbe at forbinde begge Meninger; men
i det Hele ere de Allerfleste dog enige om, at det
i det mindste er en god Stræben som yttrer sig i
dem, og som solgt-lig fortjener at paaskjonnes og
opmuntree. Forfatter-tit til Flyttedagen har i
dette Stykke, ligesotn i Btirehardt, kjendelig valgt
Holberg til sit Menster, medens derimod Forfatte-
ren til Cre Maaneder efter Brylluppet snarere
synes at have havt de engelske og tydske Lystspil for
Ott. Derfor er i det sidste Stykke Handlingen
bedre satnntensiynget til en Eenhed; i det sorste der-
imod er starre Kraft i dens isolerede Momenter,d.e. i
Charaetcrer og Situationer.
Uagtet nemlig Intrigueit i Tre Maaneder
hverken er nh eller synderlig piquant (den er sna-
rere en Reminiscens af fthrdderske og kotzebuiske
Lysispil), saa giver den dog Anledning til enkelte
ret originale ttdviklinger, f.Er. hvor Tjeneren skal
agere Elsker hos sin Frtte (en Seene, sont er slet
opfundet, men godt udfort), og stiger desuden i
Interesse ligetil Slutningen, hvor de mange Men-
neskers natlige Indtræden i Huset, ved Hjelp af
den robede Parol, gjar en overraskende Virkning,
som er til Gavti for TotalrIndtrykker. I Flytr
tedagen er Handlingen mindre sammenhængende-.
J Begyndelsen af sit Art er Stykket ude, thi
Vilhelin, efter at have gjort Krigsraaden kjed af
de nye Værelser, efter at have ladet ham dem oyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
