Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sige, og derved brouilleret ham med Charles, ende-
lig ved al love ham et nyt Logis, hvorimod Krigs-
raaden lover ham sin Datter, har spillet Intriguen
tilende, og den nye Handlittg, sont nu begynder,
og hvik Hensigt er at vise Krigeraaden den unge
Medbeilere Letsindighed, er fra ntt as overstadig.
Forfatter-en vil maaskee indvende, at naar Krigs-
raaden erfarede, at Vilheltn havde taget ham ved
Rasen, saa vilde han bryde sit Loste, og soge at
gjore sin Uret god igjett imod Charles; men i saa
Fald er da den forste Handling overflødig, og kun
den anden, som begynder i sit Att, nødvendig.
Da nu den sarste Handling er den største og va-
sentligste, eftersom det er den, hvori Flyttedagen
chararteriseees, saa vilde det varet rigtigere, der-
sotn Fors. havde enten udeladt den anden Hand-
ling (hvilken vel ktmde undverres, siden Vilhelm
har Fruen paa sit Parti, og Krigsraaden ganske
staaer under hendes Tossel), eller dog bragt den i
en saadan Forbindelse med den forste, at de begge
bleve til een, og opherte paa samme Sted; thi
ved den nuvarende Adskillelse af begge Handlinger
svakketl Interessen, og det just imod Slutningen,
hvor der maa gjores alt for at spænde den; og der-
af solgte at dette hele Stykke esterlader et svagere
Indtryk end det andet, hvis Catastrophe er kraftigere.
Men see vi bort fra Catastrophen, og betragte
den egentlige Handling i Stykket, nemlig de sire
fvrste Atter, hvori Flyttedagens Væsen og Feerd
skildres, da er dette Sujet særdeles godt benyttet,
og alle Begivenhederne smukt grupperede om dette
iSandhed loeale Midtputtkt sor Stykket. I denne
Henseende staaer Tre Maaneder tilbage, thi In-
triguen i dette Stykke, uagtet den er vel sammen-
hangendei det Hele, er dog langt mindre origi-
nal. En Mesalliance, en flygtig Ægtemattd, som
ved et opfanget Brev bliver jalonr paa sin Kom-,
og et Par Tjenestefolk, sont for at ssste i rert Vand
satte Intrigtten i Gang, alt dette er saa forslidte
Motiver-, som i de hundrede og hundrede Stykker
ere brugte og atter brugte, indtil Vainmelse.
J Henseende til Charaktercrne, maa tnan be-
breide det samnte Stykket Forfatter, at han ikke
bedre har forstaaet at rive sig les fra sine Forbil-
leder, ved selvstændig at uddanne dem til Figurer
der passe for vor Tid og for vort Land. Visse
udelicate Charatterer og Forhold, sotn i aldre Ti-
der sandt Sted, men ntt ere ganske forsvundne fra
det bedre Selskab, spoge endnu i dette Stykke, som
Reminiscenser fra en forsvunden Tid. Hertil reg-
ner jeg deels Domestilernes Platitude, som med
alt det ikke sorhindrer dem fra at spille en vigtig
Rolle i Selskabet, deels den sin Adelsstolthed saa
plnmpt yttrende Grevez at fremstille en saadan Cha-
raeteer, er en vasentlig Feil hos en Lystspildigter,
thi det viser, at han ikke kjender sin Tid; en stig
Charaeteer er nttomstunder aldeles umulig; thi vel
findes der endnu Adelsstolthed, men den yttrer sig
ikke langer, og iscek ikle her tillauds, paa en for
de andre Stander sornarmelig Maade; plnmp og
srastvdende Stolthed maa i vor Tid snarere siges i
den lavere Borgerelasse, fordi denne endnu ikke
har asstebet sine skarpe Fianter. At glemme de Frug-
ter, Civilisationen har baaret, istedenfor at inde
slette dem l sit Vari, er utilgiveligt for en
Lystspildigter. Det samme kan anvendes paa Skil-
dringen af Baronen, der, som en adel og dannet
Mand, umulig kan begaae den Udelieatesse, at gjore
sin Tjener til Medvider i sin Jalousie, og oven-
ikjvbet satte ham i en tcste tl tete med sin Kone.
Hvis lignende Historier undertiden virkelig passere,
saa troe vi neppe vore egne Orm, naar vi hare
dem sortalle; de forblive ubegribelige sor ethvert
Menneske af nogenlunde Dannelse, og Digteren boe
derfor ligesaa lidt fremstille ov stige Anomalier, som
Maleren bar male en regeltnaessig siirkantet Sky,
uagtet det jo gjerne kan vare, at Tilsaldet engang
kan have dannet en saadan. Ogsaa den Maade,
hvorpaa den unge Etnilie besager Capitaine o. Ei-
then paa hans Varelse, under Paaskud at besøge
den gamle Enke, hos hvem han logerer, hører til
de Udelieatesser, som ikke kan finde Sted i dan-
nede Cirkler. Hendes og Amalies Maade at in-
triguere Baronen ved at besvare det anonyme Brev,
og give dets Forfatter en Rendezkvous; ligeledes
den vatnmelige Greves ligefremme Forstag til Ca-
pitainen, at modtage en Sum Penge, sor at lade
sin Fordring paa Satiesaetion fare, alt dette er
sehrodcrske og kotzebttifke Traditioner, sotn i vor
Tid ikke have nogen anden Realitet, end Plat-
hedenv.
Flyeeedagena Forfatter havde i Burcharde
forsyndet sig paa lignende Maade imod Tidsaanden.
Hans nye Stykke derimod besidder kun een Plet af
denne Art, nemlig i Slutningen, i det som jeg
har kaldt den anden Handlittg, d.e. hvor Vilhelm
samtykker i at Julie spiller en tilsyneladende uan-
stændig Intrigue med Rivalen Charlee. En Elsker
kan vist nok tillade sig meget, for at komme i Be-
siddelse as sin Gjenstand; kun er der een Ting som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
