Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
MMC
Kjobenhavns
(
Stedigeeet ars-I. L. Hedder-g.
Marro Marring
concka
Mit von Min-ing.
Siden Ksobenhavnsposten har begyndt at give
uddrag af Harro Har-ringe temmelig tnaadelige
Roman (eller hvad man skal kalde den): Rhons
gar Iner, og iblandt andet har oversat det Sted,
hvor Forfatteren, i en Tone, som han tnnde vare
Vor Herres Advoeat paa Dommedag, tiitaier see-
dinand wit von Det-ring, hvem Kjobenhaonopok
sien giver Navn af en "berngtet Forfatter,’« (en
Benævnelse hvortil den, ifolge sin Copisioane, neppe
pilde have havt Mod, dersom den ikke havde fundet
Hiemmel derfor i adskillige tvdsie Tidestrifter), saa
vil det maaskee ikte vare nintereesant at lase, hvad
det for Tiden bedst redigerede og oittigsie skrevne
tydske Bsad, den allerede ved en anden Leilighed om-
talte Berliner Schnellpost, siger om Hr. Har-
ringt Skrift, i sit Tillagsblad: Beywagon für Kri-
tik und Antikritik, Nr. 12 (d. 13.Mai). Efter
at have omtalt den sygt-lige Jreitabilitet i Hr.
Harrings Følelser, siger Reeensentem "Denne be-
standige Dvaien ved sig selv, denne evige Syssel-
fcettelse med Analhsen af sine Fololser, ligner den
Tilstand hvori en indbildt Sog besindet sig, idet
han snart foler sig selv paa Pulsen, snart seer sig
Udgiden af Ferdinand Printzlan.
i Speilet, snart prober Værelsets Tempeeatnr« alt
af Frhgt for at den ringesie Abnormitet tande tage
Livet af ham. At damme efter den Maade, hvor-
paa Forfatteren nopharlig taler om sig seir, skulde
man — hvad vi forresten til hant Ære ikke oil
antage — tiltroe ham den storsie ForfangeiighedZ
ja dette forudsætter ofte en Vigtighed af hans Per-
son, som atter er betinget af en meget hoi Stil-
ling, store Begivenheder, Handlinger og Lidel-
ser." ————- «Denne Frem- og Paatrtengenhed
af Forfatterens Personlighed er iseer shniig i Styk-
tet: Til wit von Det-ring, hvori Hr. Hareing
har lsort sig den Wallensteinsie Capneiners Kappe,
og holder for Dorring en Tale, ligesaa rig paa
Saivolse, som den Capneineren holder i Wallette
steins Lager, og hvori han ikke forsmaaer, ogsaa
at vare een as de Smaa, som —- efterat nogle
Monarcher havde sorbndee Dorrittg at opholde sig i
deres Stater — troe at gjare sig vigtige, patrioe
tisie, liberale eller endog looaie, ved at taste Stene
efter den Ulykkelige, som har bodet haardt, angret
tungt, og som Leven har kjendt fri. Hvilket Kald,
hoilten Ret Hr. Harring besidder hertil, det maa
han besvare sig selv; hans sogelige Tilstand burde
ikte have drevet hant til en saadan Haardhed, al-
lermindst til det afskyelige Motio, som rigtig nok
ikke kunde komme over Læberne paa Andre end Een
som selv var sog. Ved Slutningen af dette Stykke
svinger Forfatteren sig igjen op paa sine Kraftsiylr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
