Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ter, men der er aldrig Kraft i hans Snbjeetivix
tetz der er kan seberagtig Jrritation." Her ansa-
rer nu Reeensenten Slutningen af den lange mark-
skrigerste Capneinerpratdiken, som Kjobenhavnspox
stcn ikke har tsttdseet sig ved at eopiere, og tilføier
derpaa selgende Betragtning: "Man seer, at Hr-
Harring gjor sig uhyre Umage for at opnaae et
Slags over Skreevet gaaende Kraft-Yttring; men
han er ikke andet end et sygt, lprisk Gemvt, som
har sine Feber-Anfald. Lad ham fremdeles med
sine Feberdrsmme falde sig selv til Besvar, naar
han kun ikke vil plage Verden dermed.«’
J den forste Portioti af Kjobeuhaonspostens
Copie staaer (S. 168): "Casanovas Skjeetidselsliv
er reent imod Heinses Ardinghello; thi denne le-
des as en fyrig Kunstsande og Kjærlighed til det
Skjanne i Naturen; hiin roder i den dybeste liste-
deligheds Morads, og begaaer den starste Gut-sve-
spottelse ved sin skinhetlige Bekjendelse i Indlednim
gen til stt forfangelige Vark.«’ En besynderlig Paa-
stand. Er da den, som roder i dett dybeste liste-
deligheds Morads, og begaaer den største Gudsbe-
spottelse ved en skiuhellig Bekjendelse, reen imod
den som ledes af en ivrig Kunstsands og Kjærlig-
hed til det Skjanne i Naturen ? Med hvilke Crit-
diteter kan ikke en tydsk -s;1alv-Æsthttiker opvakte, og
hvad sluger ikke en dansk Copist?
Til den saakaldte N. Carlsett.
Det er mig kjset at jeg har gjort Dem kjed af
Deres rette Navn, og at De derfor har valgt et
andet. Uagtet De nu forresten har maskeret Dem
slet- thi Andehalsen, med Claudians Navn i Nab-
bet, stikker kutt alt for tydelig igjennem, saa er det
dog altid en Fordeel for Literatureti, sjeldnere at
see Deres llnderskrift, og denne Fordeel kan man
takke mig for.
I Henseende iil Deres leerde Underssgelse om
hvorvidt Engene bar kaldes hvide eller gkonne, vil
jeg herved have den Ære at give Dem en lille
Leetion i det danske Sprog. Clandian siger, at
Marken hvidner; men at hvidne er ikke det sam-
me som at være hvid. Hiittt forudsætter en an-
den Farvebasis, som jeg med Deres Tilladelse vil
antage for at vare den graane, og som, ved at
hvidne, erholder en hvid Nuance. Hvo som der-
imod siet og ret kalder Engen hvid, han gjor der-
ved det Hvide til Grundfarven. Endelig siger Elatts
dian at det er ved Morgenduggen at Marken ane
tager denne hvide Nuance. Derimod er intet at
indvende. Men det er en ganske anden Ting at
kalde Engen hvid, absolute og uden iitdskreenkende
Betingelser. Næsten Alt lader sig sige. Dette vide
Fuskerne ret vel, men de forstaae ikke Maaden at
sige det paa.
De spvrger mig, naar jeg vil tilfredsstille mine
lærde Creditorer? Jeg troede ikke, at De var der-
imellem; tvertimod meente jeg, at have betalt Dem
prompte hvad jeg var Dem skyldig, og endog med
Renters Renter. Har De mere tilgode, skal De
nok saae det.
De mener, at jeg er en saadan Sophist, at
jeg kan sorsvare hvilken Materie det skal vare.
Det er for meget sagt. Men naar De tilfaier, at
jeg vil for-svare den Sætning: «Oettc Bord er en
Losestage," eller: "Kjvd eller Beed er Straa," saa
tor jeg nok tage Handsken op, og sige: Ja, det vil
jeg forsvare3 thi det er ikke vanskeligt. Ved ’«dette
Bord" forstaaer De naturligviis det, hvorved De
sidder og skriver; og det er unægteligt at man paa
dette Bord vel kan stude Deres Losestage, men ikke
Deres Lys. At bevise, at Kjed er Straa, er
ikke vanskeligere end at bevise, at Kjod er Ho; og
at Deres iiteraire Kjed, der er "haardt og seigto
som Straa, vil gaae alt Kjodets Gang, det er vel
heller ikke noget saa sorunderligt. Det Brod, hvor-
med De traeterer ved Cvpistens Gilder, er vist
nok ogsaa bagt af Straa, i det mindste er Kornet
ikke til at smage deri. De seer altsaa, at disse
Sætninger ere saare lette at bevise, og at De, for
at satte min Skarpsiadighed paa Prøve, kunde
have forelagt mig langt vanskeligere Opgaver, f.Ee.
at bevise de modsatte Satiiittger. At »skabe Folk
til Faar, Sinde og Hatter," (hvorsor ikke Æn-
der?), naar de allerede selv have gjort sig dertil,
er vist heller ikke noget Kunststykke.
Til Slutning maa jeg tnistreste Dem med, at
jeg for det forste ikke har isinde at reise til Paris,
thi jeg sinder ikke, at jeg «bocr iblandt et grove
og npoleret Folk," fordi der ere Grobianer paa
Copistens Comptoir. Disse komme saaledes til at
opscrtte Deres ’·Lhkke paa Reisen." Lykonstnittgett
vilde desudett passe bedre i min Mund end i Kjo-
beuhavnspostens Contptoiristers, thi for disse var
det unægtelig en stor Lykke, om de kunde blive
mig qoit. Deres Stilling er virkelig fortvivlende,
thi jeg er dog bevabsiet med en lille Vittigheds-·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
