Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anler og fattige Menbler» Forfatteren forsvarer
sine Folianter og Quartee, som om det var Arialtke
Bogtrykkere der talte, og man fristes narsten, i
Analogie med Barsellonen, lii at spørge, om hans
egen forkeerte Anskuelse ikke ee in folio.
En rigtigere Grund til Boghandelens Forsald
angiver Forsatteren deels i de mange Laseselstaber,
deels i det saa meget hndede Laaneshstem. I Hen-
seende til det forste tnaa man dog belnatrke, at jo
mere det Onde vor-er, deemindre bliver Staden,
thi for ethvert nyt Laseselslab afsatter Forlaggeren
et Eremplar mere. J Frankrig er ethvert literairt
Foretagende silkret allene ved det store Antal as Lee-
seselstaber. Hvad Laanesostentet angaaer, da drives
det jo rigtig nok af visse Personer til en baade
latterlig og indignerende Yderlighed, men det kan
ikle nytte at Forfatteren vil bebreide Folk, at de
spare paa at anslaffe Boger paa samme Tid som de
tage paa Comedie, eller til Charlottenlund, eller
spise Stildpade og Østers, thi alle disse Nodelser
ere umiddelbare, der ikke kunne nodes uden paa
forste Haand. Den Nydelse-, som Boger forslasse,
er derimod meddelelig fra den Ene til den Anden,
og da denne Egenskab er veesentlig for dem, saa
ligger det i denne Eiendoms Ratttr, at Mange kan
forskaffe sig Nydelsen af den, uden at betale den.
Istedellsor at stampe mod Braadden, skulde derfor
Boghandlerne heller stratbe efter at asvinde Tidens
forandrede Fordringer en fordeelagtlgere Side. Ved
at give sammentrangte, men tillige eorreete, tyde-
lige og elegante Udgaver for en ualntindelig billig
Priis, bidrager man paa den kraftigste Maade til
at indskrænke Laaneshstemet, og for saa vidt er det
indlysende, at en ildgave som den her omtalte, er,
som alt hvad der stemmer overeens med Tidens
Cultnrtrin, saa langt fra at glsre nogen reel Stade
paa de allerede bestaaende Indretninger, at den tvert-
imod gavner disse, ved at tvinge detu til at holde
Skridt med Tiden, og ved at leere dem at kjende
og forstaae deres egen Interesse. Desvterre er ved
alle gamle Indretninger, isarr ved dem sotn sinde
Beskhttelfe under et Privilegium, den Mening me-
get udbredt, at de ille ere til for Pnblieums
i
gende fatter dem derfor i den ubehagelige Stilling,
enten at maatte vaagne op as deres tnagtlige Savn,
og tage Benene paa Nakken, eller ogsaa at sind-
sig i at de gaae tilgrttnde. Hvor altsaa det sidste
skulde blive Tilfældet, der maae de tilskrive sig det
selv, thi hvad hindrer dem i at gjore alt for Pu-
blienme Fordeel? For dem selv gives der dog in-
gen anden Fordeel end denne.
Damp-titin - dedeltamp
paa Kjøbenhaan Rhed.
Et smukt og hidtil useet Skuespil, nemlig en Vad-
detamp mellem to Dampscibe, havde Fredagen den
Bolt Mai, om Morgenen, lottrt en Mangde Men-
nesker ud paa Langelinie og Toldboden. Striden
var bleven foranlediget ved en forrestett venskabelig
Dispute mellem Tapilainerne paa Prinds Carl og
Prindsesse Vilhelmine, af hville Enhver meente-
at hans Skib ikke gav den Andens noget efter i
Hurtighed. J Frrdags lil. to, da Prindsesse
Vilhelmine, efterat have taget sine Pasfagerer om-
bord, lettede Anker, for at gaae til Skibet-, gjorde
Prinde Carl sig tlar til at solgt et lille Stotke
med paa Veien. Capitainen paa det sidste Skib
havde iforveien inviteret nogle Bekjendte, som vare
nhogjerrige paa Udfaldet, til at tage en Frokost
ombord. Prinds Carl laae endnu med Forstavnen
ind imod iboen, da Prindsesse Vilhelmine allerede
vari Gang. Inden Prinds Carl sik lettet og sveiet
om, var Prindsesse Vilheltnine allerede natr ved
Tre Kroners Batterie. Jlle desmindre indhentede
Prinde Carl det, lige udenfor Pnnten af Bat-
teriet, og skjod forbi det med en saadan Fart, at
man ved Bonuneue Vogt saae Prinde Carl ars Mi-
nuter, forend Prindsesse Vilhelmine lod sig tilsyne.
Man kan heraf slutte, at dersom de mellem Kjo-
benhavn og Laber og Kjobeuhavn og Kiel gaaende
Dampslibe vare af samme Storrelse som Prinds
Carl, og havde et Maskineri af samme Styrke, saa
vilde de allerede om Aftenen have tilbagelagt deres
Taare, og Natten vare sparet for Paesagererne.
Skrid, men derimod Ptlblieum for deres. Ethvert! Det nhe Dampstib, Mereurius, skal endnu over-
nat, med Tidens Taro overeens emmende ·’otsetrt- aae rinds Carl i urtig Bevægelse.
er s
Iis-nu
Jer-sendte · ifslge sougellg allernaadigst Tilladelse, med Postea overalt i Danmark og pertugdsmmertm
Trykt hos dlreetenr I. Hostrrtp Schrtltz, songelig og universitete·Iogtrvkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
