Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Tale og Omgang med de Syge paadrog de Sunde
Svgdont eller Spire til en fælleds Dad, men allene
Berarelsen af Kinder eller andre Ting, som de
Syge havde berort eller brugt, syntes at forplante
Smitten til den besvlende Person.
Med Forundring vil lnan hvre hvad jeg nu
vil fortalle, da jeg selv neppe vilde troe, mindre
strive Sligt, otn jeg end havde hart det af en tro-
verrdig Mand, saafremt ikke mange Andre tillige-
med mig selv havde seet dette med egne Øine. Jeg
siger Eder, at Pestens Kraft i at forplante sig fra
Eett til en Anden var saa stor, at dette ei blot
fandt Sted mellem Mennesker indbyrdes; thi ofte
begav det sig, at naar en Ting, der havde varet
bersrt af Een, sotn havde vatret syg eller var dod
af dette Onde, blev berort af et Dyr, da smittede
Sygdommen det ikke alene strax-, men drabte det
endog i saare kort Tid. Denne Erfaring gjorde
jeg med tniue egne Øine en Dag, da Pjalterne af
en fattig Mand, sont var dod heraf, bleve kastede
ud paa offentlig Gade. To Sviiu nærmede sig her-
til, rodede farst efter Sædvane noget om deri med
deres Trvne, toge derpaa fat i dem med Tauderne,
og gnede deres Hovedet derimod, hvorpaa de kort
Tid efter under Convulsioner« som af Gift, faldt
begge To livlose omkuld paa de uheldbringende
Pjalter·
Ved saadanne Ting opslatnutedes Frygteti og
Judbildningskraftett hos dem, der sorbleoe ilioe,
hvorfor netsten Alle handlede paa en meget grusotn
Maade, i det de undgik og flvede de Syge, da En-
hver ved en saadan Fremgangsmaade troede at kunne
frelse sig. Nogle meente, at et maadeholdettt Liv
og Bortfjernelse af al Overflødighed formaaede at
modstaae dette Tilfælde; de indgik derfor et Sam-
fund, levede adskilte fra alle Andre , indsluttede sig
i Huse, hvor ingen Syge fandtes, og nede der de
meest udsvgte Spiser og adle Vine, men med stort
Maadehold og uden al Qverdaadighed. Udett at
ville omgaaes med Nogelt eller tnvdtage mindste
Budskab om Syge eller Dede, tilbragte de saaledes
Tiden med Musik og anden Morskab, som de kunde
forstaffe sig. Andre, som vare af en modsat Me-
ning, paastode, at megen Drik, Spadseken, Sang
og Lystighed, Appetitens ubegratttdsede Tilfredsstil-
lelse, Latter og Spog over hvad der forefaldt, vare
sikkre Lagemidler mod et saa stort Onde. Og sotn
de talede, handlede de efter muligste Evne, da de
Dag og Nat gik fra det ene Vertshllits til det au-
det, drak uden mindsteMaadehold, og foretage dem
lAndres Huse hvad de fandt for godt. Dette kunde
de letteligen gjore, da Enhver (sotn om han ikke
skulde leve længere) havde opgivet sig selv og sin
Eiendom, af hvilken Aarsag de fleste Hilse vare
blevne feelleds Gods, og Fremmede beunttede sig as
dem paa samme Maade som Eiermaudene selv kunde
have gjort det. Uagtet denne sorrvkte Fremgangs-
maade sihede de dog for Sygdommen saa meget som
muligt. J denne vor Stads Bedrovelse og Elen-
dighed var saavel dc menneskelige som de guddom-
melige Loves eerveerdige Anseelse næsten forsvunden
og oplast af deres Haattdhoevere og lldvvere, hvilke,
som alle andre Mennesket-, vare enten svge eller
dade eller blevne saa blottede for Medhjelpere, at
de ingen Embedspligt kunde ndfsre. Derfore var
det Enhver overladt at handle som han fandt for godt.
Mange Andre gik Middelveien mellem disse to
Yderligheder. De indskrænkede sig ikke saa meget
i deres Levemaade som de Første-, og hengave sig
ikke saa vildt til Drik og andre lldsvetvelser sorn de
Sidste, men tilfredsstillede deres Nodvendigheder
paa en fornuftig Maade, og, langt fra at inde-
lukke sig, gik de frit omkring. En bar Blomster
i Haanden, en Anden vellngtende Urter, en Tredie
forskjellige Slags Spceerier, som de ofte sorte til
Næsen, da de ansaae det for godt at stvrke Hjer-
nen med stige lugtende Sager, fordi hele Luften
syntes at vare befaugt af de dode Legemers-, Syge
dommens og Letgemidlernes Stank· Andre narede
et mere grusomr Sindelag, og erklærede, at intet
Lægemiddel var bedre imod Pesien end Flngt. Le-
dede af saadanne Grundsatninger, blot med Hensyn
til deres egne Personer, forlode baade Mand og
Qvinder deres Fodested, deres egne Huse, Slagt-
uinge og Eiendom, og tvede hen, om ikke til Au-
dres, saa dog til deres egne Latldsteder, ret som om
Gud ikke vilde straffe Menneskenes Ugudelighed tned
denne Pest dernde, hvor de vare, men blot ade-
lagge dem, som befandt sig inden for Staden-
Mure, da dens sidste Time nu var kommen. Ende
stjvndt disse faa fotstjelligt Tankende vel ikke dode
alle, saa bleve de dog heller ikke alle frelste; tvert-
imod bleve mange af dem smittede, og da de i de-
res sunde Tilstand havde givet et slet Exempel til
dem, som vare blevne helbredede, saa forsinaegtede
de netsten alle i en hjelpclos Tilstand. Vi ville
forbigaae, at den ene Borger stvede den anden, at
Raboer ikke brede sig om hverandre, og at Beslæg-
lede kun sjeldent eller aldrig saaes, men Matld og
Qvinder vare betagne as slig Sorg og Rædsel, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
