Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den ene Broder forlod den anden, Onkelen sin Bro-
der- eller Sosterson, Sasteren snt Broder, ja end-
og ofte Konett sin Mand. Dog, hvad der endnu
er mere, Fædre og Modre undgik at pleie deres
spge Barn, sont om disse aldrig havde varet til.
Derfor havde de utallige Syge af begge Kjon in-
gen anden Tilflugt end medlidende Venner (og disse
vare kun faa) eller pengegridske Opvartere, hvilke
sidste lode deres Tjenester betale med en hoist over-
dreven Lon, og med alt dette vare der dog kun faa
af dem. De fleste af disse Sidste vare Mænd og
Qvinder af en klodset Natur, forslvrstedelett uoante
til stige Forretninger, og kunde derfor heller ikke
gavne til stort mere end at række de Syge hvad
de begjerede, og at passe paa, naar de dode. Men
ved at tjene paa denne Viis, mistede de ofte baade
Fortjenestett og Livet. Da saaledes de Syge bleve
forladte af Raboer, Slagtninge og Venner, og
lede Mangel paa Pleie, opstod herved en tilforn
uhort Skil, nemlig den, at intet, selv det Menne-
ste, elskværdigste og meest dannede Fruentimmer,
som faldt i denne Sygdom, tog iBetænkning at
antage en Mand, han maatte vare ung eller gam-
mel, til sin Opoartnittg, og paa Grund af Syg-
dommen at blotte enhver Legemedeel for hatn uden
mindste Uudseelse, sont om han kunde have været
et Fruentimmer. I Tidens Følge formindskede dette
Ærbarheden hos dern, sont vare blevne helbredede.
Der dode ogsaa mange, som kunde være blevne
frelste, naar de blot havde faaet Hjelp itide.
Deele af Mangel paa beharig Pleie, deels forme-
delst Pestens Magt, dode der saa Mange Nat og
Dag, at man maatte forbauses ved at hore det,
mere ved at see det. Det blev en næsten nodvettx
dig Folge heraf, at der iblandt dem, som forbleve
blive, opstode Skikke, som strcde mod Indvaanerr
nes forrige Steder.
Det var tilforn Skik, som det endnu tildags
er , at beslægtede Qvinder og Naboerfker forsamlede
sig i en Afdode Huus, og græd der med dem, som
nærmest tilhorte ham. Foran et saadant Huus
forsamlede sig ogsaa Naboer og andre Borgere med
dett Afdodee nærmeste Frander og, ifolge den Helt-
sovedee Stand, ogsaa Geistlighedett. Derpaa blev
den Dvde baarett af sine Ligetntend iSorgeproeesx
stotl med Vorlps og Sang til den Kirke han selv
havde bestemt forend sin Dod. Men saasnart spe-
sten begyndte at tiltage i Raseri, ophorte denne
Sædvane enten ganste eller tildeels, og andre Skikke
traadte istedet herfor. Deeaarsag drde Menneskene
ikke allene uden at have mange Qvinder omkring
dem, men saare Mange forlode dette Liv uden Vid-
uer, og særdeles faa vare de Personer, som horte
deres Paarorendes tomme Klager og bittre Graad,
da man istedetfor Sligt satte mere Priis paa Lat-
ter, Spøg og selskabelige Forlpstelser. Jsar havde
Fruentimmerne, af Omhu for deres Hclbred, paa
en i Øine faldende Maade, med Tilfidesatttlse af
al qvindelig Blidhed, optaget denne Skik. Slet-
den skeete det, at noget Liig blev fulgt til Kirken
af meer end ti til tolv Nadver. Ikke haderveerr
dige og haitagtede Borgere, men visse Graverkarle
af den laveste Almne, sotn kaldtes beceltini, og
lode sig leie til disse Forretninger, toge Baarett
paa Skuldrene, og gik hurtigen bort med den, dog
ikke til den Kirke, sont den Doende havde bestemt,
men til den, sont var dem nærmest. Foran dem
gik sire eller ser Klerker med lidt Lys, undertiden
foruden, og de lagde nu Liget, uden at besvare sig
tned for mange Ceretnouier, ved Hjelp af disse
beecltini, i den forste ledige Grav de fandt. Al-
ntnens, ja for en stor Deel ogsaa Middelstandens
Forfatning, var saa meget mere hnkverrdig fordi
Disse, meest af Haab eller Fattigdotit, forbleve i
deres Huse, og daglig bleve shge i tnstndeviis. Da
de maatte undvære al Pleie og Hjelp, dode de uæ-
sten Alle uden Redning, og Mange endte deres
Liv baade Nat og Dag paa offentlig Gade. Mange
hensov i deres Huse, og Raboerne erfarede farst
deres Dod ved Stanken af de forraadnede Legemer.
Overalt dode Mennesker paa lignende Maade. De
steste Naboer, drevne saavel af Frygt for dtu ska-
delige Indflydelse af de forpestede Liig, som af Øm-
hed for de Hensovede, bare dem saaledes ad: De
flæbte selv og ved Hjelp af de Bærere, som de
kunde faae fat paa, de Hedenfarnee Legemer ud af
Husene, og stillede dem op mod Dorene, hvor man
især om Morgenen maatte have kunnet see dem l
utrolig Mængde. Detueest lode de Baarer komme,
og i Mangel heraf lagde de Ligene paa Brædder.
Det er ikke skeet eengang allene, at to eller tre
Personer bleve lagte paa een Vaare, men det hænd-
tes saare tidt, at utan saae Kone og Mand med
to eller tre Brodre, en Fader eller en Sou paa
samme Vaare. Utallige Gange skeete det, at naar
to Præster gik med et Kors sor Nogen, fulgte der
tre eller fire Baarer med Lærere bag efter, og
hvor Præsterne troede at skulle begrave een Dod,
havde de ofte ser eller otte, ofte flere, at stæde til
Jorden. Ingen as disse Asdade bleve hædrede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
