Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heller ikke saa vigtig, men varte er, at hele denne
FrierixIntrigue hænger saa godt som siet ikke sam-
tnrn med Hovedhandlntgen iStykket; thi tnan ind-
seer hverkett hvorfor den opspindes, eller hvortil
l
den forek, saa at tnan kan sige, at i Jntrigtten,
ved YtoerfkabH-Theatret et Jntriguen det Slettesie,
og Moerskabett det Bedste-, thi Dialogett er levende i
og vittig. Dett gamle giftesnge Jomfrue, sotn For-
fatterett tned saa tnegett Forkjarlighed har skildret,
er en Reminiscens-, isar fra Kotzedtte, og det end-
og eett as de triviellejte hos dentte Skribent. Og-
saa i Et Eventyr i Rosenborg Hitoe forekommer et
Exempler af samme neesten asiagte Charaeteer, tnen
her kan det maaskee nttdstyldes lned dets pttdseen
lige Catastrophe, at httn og hendes gamle leker,
idet de vil indgaae nye Forbindelser efter Adresc
Avisett, just treesie paa hinanden, ett Idee, sotn
forresten er laattt af ett Fortælling af L. Krnse,
skjondt den hos hatn er behandlet alvorligt og ro-
rende. Men den Maade, hvorpaa den allerede saa
tidt brttgte Charaeteer paany er blevett indseet i
dett nye Vnttdeoille, er alt for lidt original, og
foret- dernatst saa lidt til noget Maal iHandlingcn,
at dett ferste Mangel ikke vel kan uttdfkyldeo, uag-
tet Mad. Llebes earierede eotnijke Fremstilling af
denne Charakteer har vidst at bringe den i Gunst
hos Tilskuerne. Dett originaleste Charaeteer i Styk-
ket er nok Somanden Ehristosfer, hvis allerede vel
anlagte Grnttdtrtrk betydelig herved ved Hr. Sta-
ges fortrinlige kldforelse, ligesom Stykket i det
Hele gaaer med siort Liv og Ensentble, hvortil Hr.
seydendtthls Spil væsentlig bidrager Sit.
J Henseende til Viser-ne, da staaer den forste-
sotn Svtnanden synger, saa hoit over alle de sol-
gende, at man neppe fknldc troe, de havde satnnte
Forfatter. Denne, af Hi-. Stage vpperligt fore-
dragne Sang, er characteristisk smuk, og virkelig
poetisk. I de fleste af de andre Nntnmerc fore-
kommer det, sotn Forfatteren fager efter Pointen
udett jttst altid at finde dem. Til Exempel kan
tjene Ott. 6 i dett trykte Arielsog, og det ikke afe
trykte Slntttingstonplet i den ellers ret nette
Sltttningssang, hvor Forfattetett jttst ikke har havt
nogen heldig Idee, idet han tnittder Tilskttertte
om, at
»Thtatret er ei blot til Lost-«·
endskjøndt Allnsionen i dette Tilfælde shoor nemlig
Tilskuertte havde moret sig) ikke var farlig-
Nogle as Melodierne ere heldigt valgte, f.Er·
den svrske og den sidste, saavelsotn det omtalte
Nr.t3. Mett Begterverset, der ellers er ypperligt til
en Vattdeville, naar dct kommer paa sit rette Sted,
er dog i et Frttentimmers Mund, der gjor en
Kjærligheds-Crklatring, saa otttreret, at den comi-
fle Virkning nersten maa gaae tabt, saa meget mere,
som det her er Melodien der skal gjvre alt, thi de
nnderlagte Ord ere dog alt for fattige paa Jndholds
eller Betydning. Mellem de ovrige Melodier eet
en stor Mængde, som allerede ere brugte i fore-
gaaende Vandeviller. J sig selv er dette saa langt
fra at fortjene Daddel, at man snarere maa sige,
at jo oftere brugt og jo mere forslidt ett Melodie
er, desto bedre er den i Vandevillett, men notabene
under den Foendserlning, at den anvendes paa en
ny og original Maade. Men de fleste as disse Me-
lodier ere ikke blot Gjentagelse as Melodie, men de
ere Gjentagelse af en foregaaende Anvendelse-, un-
dertiden ogsaa af en mindre heldig Anvendelse
end den, hvori man for har hort dem. Vel kan
dette for en Deel have sin Grttnd deri, at Styk-
ket er ældre end de tilforn opforte Vattdeviller:
Kjærlighed og Politi, og Guldbrpllupsesries
rierne· Meget heldigere har Forfatter-sn veeret i
Valget as «Kjolige Drner« (af Don Juan), som
fordi den er anvendt paa en ny Maade, gjor en
god Virknittg, ttagtet man allerede har hart den i
De Uadskillelige. Men hvorledes turde Forfatte-
ren vove paa at veelge denne Melodie? Var han
ikke varige sor den gefeerlige Spiritns Asper? Dog,
han tænkte vel, at man kan gabr forfærdelig hoit
ttden at bidr. —-
Et (i det mindste saa vidt man tvr dvntme
efter dett foeste Forestilling) særdeles heldigt lille
Stykke, som udmærker sig baade ved en sindrig Ill-
trigtte og en vittig Dialog, er det nye originale
EensAetstystspih Misforstaaelse paa Misfor-
staaelse, som til natjte Saisott fortnodentlig vil
blive et FavoritsStykke, og da give Anledning til
nærmere Otntale. Ligesottt man i Feiltagelsertts
og senere i Clanrens Uldntarked har seet den Mis-
forstaaelse fremstillet, at Fremmede troe at logeee
paa et Bertehntto, medens de desinde sig hos Pri-
vate, saa fremstilles her det vaendte, nemlig en
Mand sont, logerende paa et Værtshtttts, troer at
hatt er hos en god Ven, som hatt forresten ikke
kjender af Person. Det Contiske i Situationen og
kldforelsen sorhoiett ved de af Forfatteren indblan-
dede Loealiteter, blandt hvilke "den liggende Porte-
thoise« sra Frederik-«- Hospital ikke nndlader at gjore
sin Virkning. Ogstia dette Stykke ttdsdreo med
meget Liv. Jserr er Hr. Stageo lnnefttlde Frem-
stilling af den fordrnkne Vort overmaade tharaeterir
skisk og essectfuld. Snjettet i dette Stykke havde
godt egnet sig til en Vandeville. Dog behover man
ikke at bebreide Forfatterett at have gjort et Lyst-
spil deraf, thi i denne Behandling deraf savner matt
intet. Maaskee har endog denne Otnstoendighed va-
ret til Gavtt for Stykket; thi Vandevilledigteren
kan let forfalde til dett Tanke-, at det er nok at
frembringe enkelte komiske Situationer, nden indre
Sammenhæng; men en Lysispildigter, som ikke har
Melodiernee Magie til at gjvre sine Soagheder nsytte
lige, maa fremfor alt vore betaenkt paa Handling
og en vel sammenhængende Plan-
sorsrttdec , lfslge Iongelig allernaadigjt Tilladelse,
med Yosten overalt i Danmark og Hertngdontttterah
Tkvkk hos Dirertettr I- Hosttttv Schttltz, Skvngellg og unidtrsitetisBogtrvkket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
