Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som ikke gjvre Brug af dens Kaabe, fordi de ikke
treenge til den?
ude Skud. Herre Freias Alter til vore ad-
leste Nydelse-rc-
tsdk Skud. Har jeg sogt at fravriste Oeh-
lensthlager al Haver som dramatist Skribent, og
otn muligt at bortjage ham fra Theatret? Lots mine
Afhandlinger om igjen, og las dem saalange til De
forstaaer dem.
tbss Skud. Har jeg angrebet Shakspeare og
Holberg, fordi jeg ikke erkjender nogen af dem for
at vare det absolnte Ideal, efterdi et saadattt er
en Umulighed? Dersom Shaksoeares Værker ere
for alle Tider (nemlig i den Betydning at de i lige
Grad tilfredsstille alle Tidsaldre), hvorledes kan da
nogen vare saa daarlig, endnu at ville strive? thi
saa er jo Jdealet opnaaet, og Shakspeare er da
næsten meer end Literaturens Jesus Christus. Saa
bar jo enhver Digter sattes l Daarekisten, ligesaa-
vel sotn de Afsindige der udgioe sig for Christus.
Jdet De vil forsvare Oehlenfchltlger, skakjender De
ham altsaa Sands og Samling, og gjor ham til
en gal Mand. Mon ikke Digteren, mod hvem
De ansaae det for Pligt at tale, havde varet be-
dre tjent tned Deres Taushed? I Sandhed, det
gjor mig virkeligt ondt for Deres indskrænkede Fatte-
Eone, og jeg beder Detn undskylde, at jeg har
slrevet imod Dem.
17d· Skud. Kttn een Ting maa De dog end-
ntt besvare mig. Naar og hvor har jeg gansle al-
vorlig fremsat den Sætning: "at jo storre Træ-ig-
sel der findes i og om Theatret, desbedre maa
Comedien vare?" De siger, at denne Sætning har
bragt Dem til at smile. Ol hvad vilde jeg ikle
have givet for at see det Sntiill Men dersom De
mener Artiklen om det dramatiske Thermometer i
forrige Aargang af den slhvende Post, da lnk De-
res Øine ov, og hvis det skulde vare gjorligt, saa
luk med det samme Deres Forstand op, og smiil
atter, men med bedre Grund.
Anden Halve.
Til Copisten.
Jeg veed meget vel, at da De ikke er Comptoirx
chef i Deres eget Blad, saa er det ikke til Dem
man skal henvende sig i Anledning af de literaire
Artikler» Hvor derimod Talett er om de underord-
nede Forretninger, saasom Forboderi, Reengjoren,
Renovation, o. desl-, der mener jeg at Copisten
vel lan vare dygtig til at have en Finger med i
Spillet, og saaledes beder jeg Dem da at lægge-
Deres Comptoitbetjent R. Carlsens sidst opsamlede
Feieskarn paa Hjerte. Med mig risanerer han vel
ikke stort, thi jeg kan seie Skortm tilside med min
Pen, men det er ille Enhver der er saa godmo-
dig. liden Qntsoob, hvorledes kan De aabne De-
res Comptoir for en saadan Trotnpeter i Polemik,
der, hvor han troer at sinde en Allnsion, rober den
med de torre Ord, og derved rylker Striden fra
den literaire Sphære ind i den jttridiske? Thi hvor-
ledes vil han bevise, at jeg strider Hr. Philister i
forrige Aargattg Nr. 2 har forstaaet Leeeor Hjorth,
eller at jeg i mit Svar til Carlsen har meent Pro-
sessor Boden? Denne Naivetet i Skriveknnsten
har noget barnligt, men Børn ere Børn, som der
staaer i Freias Atter; ligesom tnan for-byder Børn
at lege med Jld og Lys om Aftenen, saa burde,
af samme velbekjendte Grund, Pest og Blak forby-
dcs dent som endnu ere Bortt i at skrive-.
Hvorledes kan De fremdeles aabne Deres Comp-
toir for samme Trotnpeter, der forstaaer sig saali-
det paa Polemik, at han troer, det er mig magt-
paaliggende at vide, om han er identisk med Torkel
Badert, om Spiritns Asoer var identisk med In-
hnmanns, o.s.v.? Det Slndder, som styder i De-
res Blad, kan vare af Dem selv, eller af hatn, eller af
Eett af de Andre; tnig er det ganste ligegyldigt, thi
jeg staaer istang, og naar jeg rammer Cen, saa
pibe de Ovtsigr. Det katt aldrig falde mig ind at
give mig af med stige unyttige Distinctioner. Kun
ved Ting af Værdi gjor tnan sig den Umage at
disiingnere imellem dem: hvad som derimod ligger
paa en Mvdding, der er allerede staaet i Bunke;
knn en enkelt Fattig kan med sin Krog i Haanden
endnu prøve paa at stille Klinten fra Hvedettz den
fuldkomne og nøiagtige Distinetion overlader man
til t.IC«nder og Sviin.
Mere har jeg ikke at sige i denne Anledning,
thi til en fortsat ilnderssgelse angaaende de hvide
og de grertne Enge har hverken jeg eller mine Læsere
Taalmodighed. Jeg maatte desuden befrygte at den
polemisle Trontprter udtrak denne lerrde Strid lige
til den farste Snee var falden, for da at overtyde
mig med et Fart-int, der forener albet med stiger-
Men jeg vil sandelig ikle vente, til han kaster mig
Sneebotdte fra dett hvide Eng i Ansigtet; thi rul-
ler han dem med sine egne Hænder, saa kommer
jeg vist paanv til at benægte den hvide Farve.
Theatret
Jnteiguen ved MoerskabssTheatrer. ——
tiitsforstaaelse paa Misforstaaelse
Begge disse Smaastvkker, af hvilke det sidste dog
ikke er gaaet meer end eengang tfokdi det blev op-
fort første Gang Dagen for Saisonens Slutning),
have vundet tralmindeligt Bifald.
Det forste er en Vandeoille, som er ret un-
derholdende, uagtet Sujettet, et Avisfrierie, ligner
vel meget Jatrigttett i Et Eventyr i Rosenborg
Have. Efter Fortodende skal Stykket dog vare al-
dre end denne Operette. Denne Omstandtghed er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
