Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vott med sang og Harpellang,
Vort med Fryd og Gammenl
Muligt Skjæbnen sidstegang
Jerte her os famnten·
Flod da, raske Dragel bort
Mod de fkerne Skabe,
Bad Din Beinge degttfott
S den lalte Booel
Thors med kraftig Hammer slaae
Mellem Lynets Slangeri
Steil kun hsit, du Bolge blaa,
Som en valig Gangerl
God i Skum mod Stranden ind,
Bring mit Suk tilbagel
Kuul i Seilet, Pilenoindl
Dov min bange Ilagel —
Snak-, o hulde Phantasie-
Ved l Slialdens Hjertet
Felg ham stnt paa Livets Sit
Med Din Himmelliertel
elsket magtig skal Din Haand
Bort fra Forttd drage-
Trolle skal Du fadt min Aand
Blandt de fullndne Dage. —-
Cangeno Due skal jeg hid
Skidt fra Hjemmet sende:
Paa deno Vinge let og hoid
I den snart vil kjende;
sad da Mindet om en Ven
store Hjertets Strenge-
Naar den sagte flyver hen
Over Sjolunds Enge-
sred. Sneedorff Birch.
Om Thomas Kingo’o Versisicatioit.
I den gamle Psalmebog, som sædvanlig barer Kin-
go’o Navn, findes endeel Sange, hvis Versisicatioll
er saaledes bestasscn, at man, naar itie Ordene
hist og her vare omslhttede fra deres sædvanlige
Orden, vanskelig skulde falde paa, at man haode
Vers for sig, f.Er.:
Aleneste Gud ipimmtrig
vare Lov og Priis for al sin Naade,
der han hader gjort i Jorderig
i disse lamme naadelige Dage-
Yaa Jorden er kommen fror Glade og Fred,
Menneskene maa vel glades ved
Guds Pndest og gode Villie-
Men man vilde tage meget Feil, om man vilde
tillægge Kiltgo selv saadanne Uregelmeeosigheder. I
hans Psalmebog ere mange aldre Psaltner uden
Forandrilig optagne; i de af ham selo forfattede
Sange sinde oi en temmelig sikeeng Iagttagelse af
Versiticationens Regler, og de ere i Almindelighed,
endog blot herved, kjendelige fra de ovrige. Den
i Fjor ndkomne Samling af Kingo’s Psaliner og
aandelige Sange, ndgiven af Pastor P. A. Feil-
ger, viser tydelig Digterens Omhyggelighed i denne
Henseende.
Hvad Stanfionen angaaer, holder han sig i
hver Psalme noiagtig til det Verfemaal, han fra
først af har antaget, faa at han aldrig fatter en
Tkestavelfesfod for en Tostooelfessod eller omvendt,
endnu mindre lader en Fod niangle eller vare lil-
overo. Meget sjelden ombhttes Fødder af lige mange
Stanelfer f. Ex. en Trochans med en Spoitdetns,
eller en Daetollls lned en Amphibracl)ys, og ikke
undtagen hvor Melodiens Beskaffenhed gior en faa-
dalt Olnbocning tilladelig, f. Ex. i Nr. 17, v. Z-
Naade,
Baadh
Held og Ynde
skal begyndes
men derimod i o. 5:
Bud sont
fra Rom,
Folk at stolte
og udmattes
ligeledes i Ro 97, v. 1:
Sorrig og Glade de vandre tilbede-
Lvtle, ulykke, de gange paa Rad,
Nedgang og Modgang hinanden anrettede-
Selskin og Skyer de folgeo og ad.
Jorderigs Guld
er Prwgtlg Muld,
Himle-i er ene af Salighed fuld-
derintod i o.4:
Valde og Viisdom og timelig Ære-
Storke og Manddom i blomstrende Aar
hait ooer Andre kan Hovedet dette-
falder dog af og l Tiden forgaaer;
Alle Ting maa
Endetl opnaae-
Himmelens Salighed ene skal staae.
J Henseende til Fastfetltelsen af lange og korte
Slavelser følger han de af vore bedste Digtere ved-
tagne Negler: at CensiavelfesxOrd i Almindelighed
kunne bruges snart som lange, snart som korte,
ak — iFleerslaoelsesord — en neeentueret Sta-
oelse betragtes som lang, en haloaeeenlneret efter
Omstændigheder-rc som lang eller kort, en ikke ar-
eentneret som kort, dog saaledes, at den fersie Sta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
