Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
velse i et sammensat Ord af stere end to Slavelser,
stjandt atcentuetet, dog betragtes som kort, dersom
den følgende har en halv Actettt (s. Cr. dvtri—dö,
tkke dpthdch Syudslcjdem ikke qudstoddn), samt
at den sidste Stavelse i et Ord, stjoudt ei atten-
tueret, kan betragtes som lang, naar deu utestfvrek
gaaende slet ikke har nogen Aeeent (f. Ex. Embeds,
Hedntugdr o.s.st.)
Rtrnene ere iAlmiudelighed fuldstarndige, saa-
ledes at af de Ord, der skulle rime, Alt, undtagen
det, der gaaer foratt Voraleti, lyder fuldkommen
eens. Anontalierue bestaae blot deri, at ofte 1) korte
og lange Vocaler sattes imod hinanden, sjeldnere
2) Vocaler af een Classe, men af forskjellig Aaben-
hed (som ae og e, aa og o) forekomme l de sam-
menhorende Endelser. Meget sjeldett ere 3) begge
Anotnalier forenede. Saaledes finde vi Riitn som
1) er og bær, Tjenere og see, mig og slig, Sjæle
og Trælle, 2) fare og gjøre- Sted og sjed,
stiftet og stiftet, 3) Lod og Klod- (for Klode)·
At bruge det tonelvse e som mandligt Riitn,
hvilket i det tsds Aarhundrede var meget brugeligt,
men som nu for det Meste undgaaes, forekommer
ikkun sjelden hos Kingo, f.C-r. i No. s:
Lad mig ei her den Ringeste
foragte as dem alle-
sdm du til dine Tjenere
behaget har at kaldet
skun sjelden grundet Rimet sig paa en falsk eller
fkjedeslvs Udtale, som i nhsaufarte Vers, LM og
Zdlk Linie.
Fra de saakaldte rige Riitn afholder hatt sig
ganske, ogsaa fra saadanne qvindelige Riim« hvori
dett sidste Stavelse er halv-betonet ssom Trofkab og
Boskab o. d.)
Om den Velklang, som opstaaer ved Ordenes
Valg og Sammeustilling er det vanskeligt at fastsætte
Regltm Sædvanlig fordrer man, at der ikke maa
varte Hiattts, ikke formange Consonanter ovenpaa
hinanden, ikke stere eeuslydende Stavelser efter
hverandre-. J Henseende til disse Putleter er Kingo
udentvivl ligesaa fri sor Feil sotn de fleste af vore
gode Digtere. Som virkelig ildetlingeude Hiatus
maa det vel kun regnes, naar eensartede eller me-
get neer beslægtede Vocaler stode sammen, samt
naar det dunkle d kommer foran en anden Vocal.
Misklaugeu af det sidste Slags undgaan dog, naar
mait modisieerer tldtalen af e paa en Maade, som
vel ei kan ansees for utilladelig, ved at lade det,
skjoudt kort, hores omtrent soln et fransk c-. Dog
forekommer dette Slags Hiatlts paa de farste 12
Sider i Fengtts Udgaoe, af Kingo kun 6 Gange-
ofte undgaaer Digteren det ved at apostrophere e.
Det forste Slags Hiatus forekommer paa de sam-
me 12 Sider slet ikke, med mindre man hertil vil
regne »Troe og Glade«’ pag. 12. Sammenstoder
af forskjellige Vocaler, som l a, u e, synes Kingo
ikke at undvige som en Misklang. Jldeklingende
Sammenstød af Consonanter forekomme ikke ofte
hos ham, f. Er. »Himlens Stiernetelt" iNo· 17.
Gelltr ikke indtrasfrr det hyppigt, at eenslhdendc
Skabelser folge efter hinanden: at der i No.1 fo-
rekommer «’og Aag," kan vel neppe nok regnes hertil.
Men overhovedet vil tnan udentvivl sinde, at Kin-
go’s Sange i Velklang kunne maale sig med de
bedste, vi have. Man læse f. Ex. disse 2 Vers af
No. 70:
Min Skal og Aands opmuntre dig
at see hen ind l Himmels-
hvvr Jesus han opstigerl
Viis hannem, hvad du meest attraaer,
og see, du Troens Vinger faaer-
hvormed du efterhigm
og i den Glade igerl
Den Skue, der ham fra Øine tog-
den folgrr jeg, og tanker dog,
den skal ham ei bedakkv
jeg ja maa tre-rige til ham ind
i Tree, i Haab, i Sjæl o Sind,
Han skal mig Haandeti tak e,
min Andagt at opvække-
Da det er saa almindeligt, at Versisieationen
behandles skjodeslvst, er det maaskee ikke overflødigt
at bringe i Erindring, med hvilken Omhu een af
vore ældre Digtere behandlede den. Man sige ikke,
at Versisirationelt er en Ubetydelighrdl Vist nok
ligge de storste, de væsentligste Skjauhrder i Poe-
sien i Tankerne; men detsin det Øvrige er aldeles
uvigtigt, hvorfor skriver man da i Vers? man
kunde jo gjerne udtrykke de samme Tanker l ubun-
den Stiil. Men har man eengang foreskrevet sig
Regler i Henseende til den vdre Forta, der skulle
iagttages, saa bar man og, hvis man vil vare een-
seavettt, følge dem overalt, og ikke sætte dem til-
side hver Gatig de blive for besværlige.
Cimber.
En maskeret Kamp i Kjøbenhavns
Skilderie.
-.—
En Prophet er mindst agtet i sit Fadernelandz —-
denue Sætning kan, naar den anvendee paa Atte-
raturen« udlergges saaledes: Gode Larrdomme blive
ofte mindst agtede (d. e. meest tilstdesatte) l de
Skrifter, hvor de findes. I et Stykke om Elv-
mologiens Nytte af Hr. 2 x 18, i Kjøbenhavns
Skilderie No. al , kaste man den Sætning: at Ju-
tet hevner sig mere selv end Forsammelse af Eth-
mologiens Studium. Man kunde nu vente, at i
det Mindste de, sotn skred i Skildt-tier fra den Tid
as, vilde omhyggelig undgaae Alt, hvad der kunde
rabe Ligegyldighed mod Etvmologien, og dog, —
ret som om man vilde bevise Rigtigheden af den
oven anførte Satttlng, —- loese vi i disse Dage l
det samme Skilderie et Arbeide med Titel: Reisen
til Berlin og Dresdett, hvori Ethmologien faaer
den ene Øresigen efter den andeu. Man skulde
troe, at Forsatteren af Reise-i ret for Alvor vilde
trodse Hr. 2 x 18, naar han skriver Emaille iste-
denfor Email, Perystilett for Peristylen, From-
spiee fer Frontisplee, Carriearur for Caricatur
(af det ital. cakieututsa), Eschilos for Eschye
los eller Wsehyluo« Karyathider for Karyatit
der, symerrisk for symmetrilk, Biosuv for
Byssuo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
