Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han tog theologisk Examen; men da han endnn var
for nng til at blive Parti-, vg hans sine Fvlelse
forbod ham længere at leve af hans Moders God-
hed, tog han inod eti Huusletretplado, hvor han,
som sagt, gjorde sig lige saa viidet, som da han
levede blandt ot-. Men denne hans Moders Efter-
givenhed, som han ikke for spntes at have kjendt,
havde gjort et saa dpbt Indtryk paa hans Hjerte-’
og givet hain eii saa stærk Taknemmelighedsfolelse,
at han siden den Tid gjorde sig, saa at sige, iil
Slave af hendes Ønsker, og aldrig uden hendes
Samtykke foretog sig noget Skridt af Vigtighed. —-
Han taug. — 1".)lltsaa," vedblev jeg, «kan
Dit ikke vente Brev for i Morgeit Formiddag; thi,
sont jeg horet, kotniner Posten svrsl i Nat til A.,
Breve og Aviser kunne altsaa ikke votre her for
tiogle Timer efter Dagbtakningeti." —
Han lod Hiitideii apportere et Stykke Bræn-
de, som just laae ved hans Fod, side Kastetten
bag af Nakken og pitrrede sig i Haaret, idet han
adspredt saae efter Hunden. »Der er noget passe-
ret med Dig ," sagde jeg, da jeg forgjæves havde
ventet paa Svar, "Dti ligner Dig ilte selv meer;
enten er Dit forelsket, eller i Gjæld, eller —- hvad
feiler Dig dog, kjære Ven?" Han saae paa mig
med et hos hani sjeldent udtrhk af blid og dhb
Glade, og sagde med et let Suk: "jeg er usigelig
lpkkeligl Men ," lagde han hiirtigen til, som for
at skjule siti Folelse, ’sjeg venter, som Dit veed,
snart at blive befordret, det er saa piiiiagtigt at
gaae i denne Uvished; tillige har jeg nu ikke saa
meget at besiille her, siden jeg iiiisiede miite to
Disciplerz —- ntt er jo Froken Marie alt for
et Aar siden eonsirnteret, og har iidlatrtl» —
"Hvorledes?« spurgte jeg forundret, "laser Du da
ikke længere med den lille Dreng?» ’·Jo det sor-
siaaer sig ," var Svaret. "Meii Du sagdejo: initie
to Discipler; havde Du da slrre end disse To ?«’
"Aa, ja vist, en lille Bondepigel" »En Boiidek
pige«3·« »Ja, ja en Bondepige,’« svarede hait utaal-
modig, ’«en Datter af en fattig, guinniel Huus-
tnaiids Enke. Hun har fra sin tidlige- Bartidotn
veeret Froketieiis Legekammerat, og da hiin attede
sig vel, og shntetl at have gode Evner, lod Fruen
hende tage Deel i de andre Boriis lliiderviisiiing."
"Ei, eil" raabte jeg leende, "og titt har hiin vel
sktidt ·Huen bagaf, har snart Kam i Haar-et, vakle-
rer Fransk, skal dog vare Bondepige, og er altsaa
fordtrroet sor sin Stand? Det har Du iin paa
Din Sattioittighedl" «Saa ?" sagde han med Bit-
terhed: "sordi hiin har letrt at skrive, regne og
bogstavere lidt menneskelige, leert lidt Tydsk, fordi
hun har gjennemgaaet en Dandseskole, skulde htin
vaere fordeeevet for sin Stand? Friien er en for-
nuftig Kone, hun har indseet al slig Fare, ligesaa
godt som min siiperklogc Herre; hun har ladet hende
bevare sin Boiidedragt, og hat holdt hende til saa-
dant Arbeide, der samtner sig for hende, og hiin
skal nu snart ud at tjenel·’ ’«Hvor er hun da nu?"
spurgte jeg, «’endntt har jeg ikke seet hende l" "Seet
3 hende ?" svarede han, "jeg har heller ikke seet hende
i flere Dage; thi hiin er gaaet hen at besoge sin
iModer, der boer i Num Bo, halvanden Miil
herfra. Husker Dit ikke det smukke, gamle Hoved,
soin Dit iaftee tned en agte Ktinstkjenderinine sam-
menligne-de med et Arbeide af Gerard Dontv, det
soni hænger i Dagligstueii? Det er hendes Moder-
Skuespiller W., vor gode Ven, som forrige Som-
nter var her med endeel andre af det kongelige Thea-
ters Persvitale, fandt saa meget Behag i den gamle
Kones Ansigt, at han tegnede det, og sort-rede
niig —- vil jeg sige —- Datteten detl -— Heidar
Mahmuds« Han sioitede Hunden til sig, og tog
deit ved begge Ørene. «Hliil fordarvetl Dig har
jeg ogsaa ttnderviist, og givet Dig en nvbel Dan-
nelse; har jeg kanskee ogsaa fordærvet Dig for Din
Stand, injn stakkels Dreng? Kom," raabte han
til mig, medens han siog Knald med Hundepids
sken, "koni, Fruen venter os ved FrvkojkenZ til
Middag er her Selskab, og iasten skulle vi Alle
til Dands hos Forpagter Hansen, —- og i Morgen
kotniner da Posienl Qin et Par Dage skulle vore
Folk have en Lystighed, da, haaber jeg, da skal jeg
sorsk dandse as Hjertenogrund; thi den Post, den
Post! — Kom, kom, og verr lpstig, ellers kalder
man Dig en gammel, pedatttisk Candidat, og bekla-
ger piikeligen der Pigebarn, der engang skal holde
ud med Dig i ert sorroget Opraslegaardl"
Haii trak mig afsted. Dagen hengik mun-
tert, og efter Bordet kjørte det samtlige Selskab i
tre Vogne til den omtalte Forpagter Hansen, der
boede omtrent en Miil fra Friiens Gaard.
Theatret.
Nyboder-.
Mad. Kieehheiner og Hr. Schoti have erholdt deres
Afsked fra Theatrets Tjeneste , og Hr. Petegeo og Vr. wies
neeke ere ansatte sont Elever. —
Skuespiller Rosted er tildeelt stigende Retter- Faa-
borg i Dyveke, Volkniar l Cheistiaii den am don-,
og Benvolio l Romeo og Julie. —
Til Begyndelsen as nersle Caison tr bestemt tll Op-
karelset Romeo o Julie, Eandodvlangerinderne, Fidelim
De to Gjerrige, sidor og Olga« Usiadigbed og stjerligs
bed, Tider-tusi, Grev Tale-, Den skinsdge Kone. —-
Tit Opforelke i Anledning af Hendes Maiesitrt Dron-
ningeuo høie Fodseltldag er bestemt- Le calkiustoitr, Syg-
geslhtte l tre Arter, as plantet-de, Musiken as Onolow.
svrsendei« isslge songellg allernaadigsk Tilladelse-
ined Posten overalt i Danmark og Hertugdotntnertir.
Trykt hos Dlreeteur I. Hostruv Schitltz, songellg og Universiteti-Bagtrpkktr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
