Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ordnet derek Pvnt, og faaet tilstralleligt Theevand
og Tvebakker, for Forpagterens Sen, en rask,
ung Landmand, farte Frrken Marie op i Salen
sor at aabne Ballet med hende, og snart vare alle
Fsdder, som havde nogenlunde Takt og Behændig-
hed, i levende Bevægelse. — Efter et Par almin-
delige Dandse-, fik man Lyst at preve en Bonde-
dandsZ men da jeg ikke vilde vove at deeltage heri,
satte jeg mig hen sor at see til. Den lille Frite,
Fruens San, stod ikke langt sra mig, og saae,
som det sontee, med Forundring paa de vilde Spring,
hans Lærer gjorde; thi han dandsede, forekom det
mig, med Flid ret voldsomt. —- Jeg kaldte paa
ham: "skal Du ikke dandse, lille Fritscw "Nei,
Forpagter-end Mariane vil ikke dandse med mig l"
"Vilde Dit saa gjerne dandse med Mariane ?" "Ja,
det er jo min Kjærester men om et Par Dage,
saa skal der være Gilde hjemme sor vore Folk, saa
kommer jeg nok til at dandse." -«Hvorledet det?"
"Jo, saa dandser nok Johanne med mig." »Jo-
hanne? hvem er Iohanne ?" Drengen trak sig lidt
tilbage, og saae paa mig med store Øine, som om
han vilde sige: "Du vil nok narre mig? kjender
Du ikke Johanne?" Jeg maatte lade, som om jeg
vidste det. «0g saa," vedblev Drengen snaksom,
"saa dandser Hr. Frank denne Dands med Io-
hanne, og naar de saa ere færdige med Dandsen,
saa tosset han hende." "Kpsser hende-? Hvad siger
Du? Hvoraf veed Du det saa bestemt?" ’«Jo jeg
skal sige Dig, det saae jeg, han gjorde forrige Aar
aceurat efter denne Dands. De gik ind i den blaa
Stue ved Siden as, og der laae jeg i Sophaen
og havde sovet, og saa stod de der, og saa kyssede
han hende saadan’· — dette Saadan lagde han et
særegent Eftertryk paa. — ’·Og hun ham igjen ?"
"Ja, det forstaaer sig, hun slog begge sine Arme
om hans Halsl Men," vedblev FritH med en vige
lig Mine, «det var dog ikke rigtigt af Hr. Frank,
var det vel, Du?" "Hvoras veed Du, at det ikke
var Ret?" «Jo, jeg skal sige Dig, det horte jeg,
min Mama sagde til Jomfrrt Christenseul" "2ll)!
Huusjornsrnemk ikke sandt?" "Jol« »Men, hvoraf
vidste da Din Manta, at Hr. Frank havde tosset
Johanne2" »Jeg fortalte hende det strnrl" »Men
burde Du fortælle saadant til Din Mama ?" spurgte
jeg for at ptsve ham. »Jn det forstaaer sig," sva-
rede Frite med en gammel klog Mine: "Hr.Frank
siger selv altid til mig: Du maa aldrig skjule no-
gen Ting for Din Mamal Men veed Dit hvad,"
lagde han eftertænksom til, "Dit kan troe , han vil
have hende tit sin Konel" Jeg loe hoitt "hvoraf
slutter min kloge Frittl da det?«·’ »Jo, det sagde
min Mama til Jomfru Christrnsen. For jeg skal
sige Dig, naar To saaledes kyssee og holde af hver-
andre, saa ville de alletider gifte sig med hveran-
dtel" «Men siig mig dog, Fru-, hvem er Jo-
hanne? hvorfor er hun ikke her?" —- Paa disse
Svorgsmaal sik jeg intet Svar; thi Frits havde
faaet Øie paa en Pige, der paa et stort Fad bar
Pebernodder og Kager til Bornette ind i en anden
Stue, og hende var han pludseligen fulgt i Hælene.
Mist gode Frank var altsaa forelsket op over
begge Orm, det vidste jeg nu; men denne Johanne,
hvem var hun? Skulde det være —? Jeg kjendte
jo rigtignok vor Ven tilbunds, og vidste, at hans
Phantasie oste foregjeglede ham Eventyr-, deri
Tanken vare listige, men ofte i Virkeligheden sank
saa meget dybere; dog —- skulde min Formodning her
have truffet det Rette, saa vilde dette Tilfælde over-
gaae alle mig hoo ham bekjendte Træk. Under
disse Betragtninger, der just ikke sorte til noget
glædelige Resultat, kom Frank, blussende af den
heftige Dands, farende over Gulvet hen til mig,
greeb mig i Kjolekraven med begge Hænder-, og
rnskede mig stærkt. Han havde staaet omringet af
en Flok unge Piger, og som sædvanligen af og til
vakt en tydelig Latter. «Vil Dit vaagnei" raabte
han: »Frøken Marie og de ovrige Pigeborn der-
hentte paastaae, at Du iasten maa være meget theo-
logisk stemt, eller ogsaa maa Du savne Nogen her.
Speil Dig i mit solgeverrdige Exempel, og vaer
glad, saalange Dit kan; Gud veed, hvorleenge det
kan varel Savnet Du Nogen? Du stakkels Hen-
rikl er hun inobrnhaoM eller hvor? siig mig
detl Korn, vi ville drikke hendes Skaal l"
Han tog mig rinder Armen, og trak mig ind
ien anden Stue, bragte mig fra Skjankeboedet
to Glas Punsch, og klinkede: "Din Donnal«
»Jeg har ingen, min kjære Frankl men jeg vil
foreslaae en anden Skaal: en lykkelig Post imor-
genl» Han saae alvorligt paa mig, satte Glasset,
og trykkede min Haand: ’·Du skikkelige Forl Tak
skal Dit havel Akl vidste Du — Nu vel," idet
han klinkede med mig, «en lykkelig Post imorgen,
og Dit skal i Overmorgcn see mig som en net,
stadig llngersvend; thi nu maa jeg rigtignok med
Gevalt sætte mig i Lune, for at dæmpe ntin uhyre
Langsoll" Jeg vilde tale, men han asbrod mig.
"—Horer Du Cotillonl Korn, Dit skal jo dandse med
Freken Marie? Forpagterene Søn er allerede gan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
