Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Hoor er mit Brev ?" raabte han i det han
kom farende ind ad Daren uden at svare paa min
Tiltale: "Postmesteren lA. sagde mig, at Postbtt-
det havde faaet det tilligemed de ovrigel«’ J det
samme kom den gamle Stine ind med Brevet i
Haanden. «Er det til mig ?" sagde han tttaalnto.-
dig, og rakte Haanden ud derefter. »Jkke saa hid-
sig, unge Herre 1« sagde den Gamle i den spogende
Tone, som ondede Tjenestefolk undertiden tor bruge,
og holdt Haanden mrd Brevet paa Ryggett: ’·ikke
saa hidsigt sorst attcn Skilling her paa Bordet,
far saaer De det itkei" Han stirrede paa hende og
Brevet, som om han frygtede, det skulde smelte
bort for hende, medens begge hans Hattder med
utrolig Hurtighed undersegte alle Lommer, og da
han intet sandt i dem, sprattg han som et Lvn ud
af Deren, op paa sit Værelse i oenstre Flvi. Et
Par Secunder derefter horte vi ham storme ned ad
Trappen; han kom ind, kastede fpengene paa Bor-
det, og greb Gjenstanden for sin heftige Længsel.
Men just, som han gjorde Mine til at bryde Seg-
let, saae jeg hvorledes Dvdbleghed datkede hans
Ansigt, Øinene lukkedes, Haanden knugede kramp-
agtigen Brevet sammen, og inden jeg kunde tom-
tne ham til Hjelp, segnede han om paa Gulvet,
og var s- steendvd.
Tsnk Dig vor Skrakl —- Jeg lod ved For-
valteren hente en Lage, og den gamle Stine maatte
vakte Fruen. Hnn kom strax, og anvrdnede med
den hende egne Fatning Adskilligt, der svntes pas-
sende sor vor stakkels Ven. Vi lagde ham ind i
et Sidevarelsez men jeg kan ikke beskrive Dig den
smertelige Felelse, hvormed jeg hjalp til at berre
den smukke, krastfnlde, assjelede Skikkelse, som jeg
et Øieblik i Forveien havde seet handle i al sin
Ungdoms Ild og Liv; — aldrig saler tnan sin As-
magt og Uselhed stakkere, end i et saadant Øieblik!
—- Leegen kom; men saasnart den gamle Mand sin-
dig og rolig havde seet et Øieblik paa Frank, og
soretaget de ved slige Anledninger passende Forsog,
saa kostede han paa Hovedet, og sagde: »Her stand-
ser min Kunstl Imidlertid raader jeg til at lade
oaage hos ham." Da han var kjert« opsogte jeg
Fruen; hun maatte vel, meente jeg, hos Fkkme
have betnerrtet den underligt Stemning, der for
mig, som dog l saa lang Tid ikke havde seet ham,
havde verret saa paafaldende, og maatte vel ogsaa
have Formodning i det mindste om sammes Aarsag.
At hans Dod tildeels var en Følge af hans hef-
tige Anstrengelse om Natten og Formiddagen, var
ritneligt nok; men en indre, heftig Uro var saa
nmiskjendelig at spore i hele hans Opforsel, at man
nodocndigett ogsaa maatte tænke sig denne som en
medvirkende Aarsag. Jeg fandt Festen siddende ved
et Vindue, sotn vendte ttd til Gaardett. J det
Øieblik, da jeg vilde begynde mine Spørgsmaal
om den Sag, der saa meget laae mig paa Hjerte,
faldt just hendes Øie nd over Gaarden, og i det
samme slog hntt Hænderne satnmett, og udraabte,
ligesom pludseligen greben af en smertelig, veemo-
dig Følelse: "Q Gndl hende have vi da slet ikke
tænkt paa! Hvad vil hntt vel sige! stakkels Johan-
ne!" — Jeg traadte httrtigen til Vinduet, og min
Nysgjerrighed, som var vakt ved disse medlidende
Udraab, men iseer ved Navttet Iohantte, blev strax
paa en saare overraskende Maade tilfredsstillet. Jeg
havde teenkt mig hende som et starkt Bondefrnent
timmer, bredsknldret og hvi, hvis meeste Skjvnhed
bestod i llngdotn og Sundhed. Men jeg havde
tildeels bedraget mig. Den Pige, som kom lang-
somt gaaende op ad Staldgaarden mod Hovedbhgk
ningen, og som strar forekom mig det listigste Syn,
mit Øie havde seet, var rigtig nok, hvad Stof og
Hltrdernes Snit angik, klardt aldeles som de andre
anetts Bonderpiger, men Legemers deilige For-
mer knttde ikke skjules af det stive Klædemon. Hun
var snarere lille end stor, og skjvndt hnn var slank
som et Ner, var dog hvert Lent ungdommeligt trindta
og med alt dette forenede hun i sine Bevægelser
den ondigste Smidighed og thhed. Hundett Mah-
mud, sotn var kommen ind ad Portett med hende,
gav mig ret Leilighed til at glade mit Øie. Sted
httn stille for at klappe den, heeldede hun sig til
Siden for at nndgaae dens Sprittg og Kjærtegn,
standsede hun for at trtte den med oprakt Finger,
eller satte hun sig ned for at earessere dett, saa
aabenbarede sig i enhver Stilling og Bevægelse en
riig Mangfoldighed af Skjønhed og Ynde. Dtt
maa derfor ikke nndre Dig, at Synet af hende i
dette Øieblik, der er mig det vigtigste i mit Liv,
neesten ganske sortreengte min Smerte over Tabet
af min Ven, ja stden efter mildnede dett bittre
Sorg, og frembragte den nnderlige, blandede Fe-
lelse, der stundom gjer visse Øieblikke i vort Liv
til de betydningsfuldeste. Og hvor velgjorende er
det da ikke, at der er mere end een Streng i vort
Bryst, der kan klinge; kun derved kttnne Disso-
nansertte, der ellers vilde bringe vort indre Øre
til Fortvivlelse, lidt efter lidt oploses til den bero-
ligende rene Aetordi —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
