Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maatte vare mig klar og vigtig. og hvad et det
saa vel for en Borde, Du lagger paa Din Sam-
vittighed? Dog vel ei Din edelige Forsikkring til
mig, at Du aldrig uden mit Samtokke vilde gifte
Dig? Vel kjender jeg Dig, og veed, at Dit svar-
meriske Hjerte og Dit varme Hoved undertiden
—- tilgiv mig —- forskruek Dig lidt; men dette var,
spntes mig, ikke ganske naturligt. Skal jeg da
forklare mig tvdeligereJ Din Ced, var den ikle
fra min Side frivillig? uden Evang? Og havde
den ikke varet det, kunde jeg da ikke giengive Dig
Dit Ord? Har Dit da virkeligen saa lidt Tillid til
min Kjærlighed, at Du skulde srogte et Asslag,
fordi Dit Valg ikke var mit? — Hvis Sagen i
sig selv ikke var saa alvorlig, vilde jeg nersien ansee
det for Dit Svog, trods den alvorlige, ja hoitidec
lige Tone, hvori Du omhandlet den. Aki jeg min-
des endnu saa levende den Aften, da Du gav mig
hiint hoitidelige Lostr. Jeg havde i de Dage sam-
tplket i, at Du valgte den geisiiige Stand. Du
var kommen hjem til mig fra et Collegium hos S.,
og sad saa stille henne i Vinduet. Jeg spurgte
Dig tilseldigviis om Aarsagen til Din usardvanlige
Taushed. Da satte Du Dig hos mig i So-
phaen — Du forskratkede mig, som sadoanligen,
med Din Heftighed, —- og tilsvor mig med de hel-
ligste Forsikkringer, at Du, som et Beviis paa
Din Taknemmelighed for min nyligen udvisie Ef-
tergivenhed, kun af min Haand og med mit Sam-
tpkke vilde tage nogen Huusmo. Jeg modtog Dit
Lovte, men — jeg gjentager det, —- jeg tog ikke
dette korte as Dig. Og hvorfor skulde jeg ikke
have gjort det? Maa det ikke glade en Moder, at
hendes eneste, elskede Barn giengjelder hendes Kjær-
lighed med Tillid? Dog nu var rolig, kjeere Sonl
Du har indfriet Dit Ord! Er den lille Bonde-
pige (i Din Jver har Dit glemt at sige mig hen-
dee Navn) kun halv saa elsiverdig, som Du be-
skriver hende, saa maatte jeg jo stride mod Din
Lokke, hvis hun ikke ogsaa blev mit Valg. —Mag
det saa, at Du i Foraaret med hende kan mode
mig hvo min Broder i Forn, f9r at jeg kan lare
min Soigerdatter at kjende, og gloede mit Hjerte
ved Din Lokke. Hvad der isaer indtog mig for
hende i Din Bestrivelse, var hendes sine, qvinde-
lige Forhold under Dit, tillad mig, noget klaike
Frieri ved Hosigildet. —- Endnu til Slutning
cmaa jeg sige Dig, at Din salig Faders gode Ven,
FEtatoraad M., i Gaae var hoo mig for at melde
smig, at Du var overst indskillet til det Prastekald,
som Du soger i Jylland. Ontsavn Din Kjareste
fra mig, og Gud velsigne Eder Begge. —-
Da Henrik havde forelasi mig dette Brev-
satte han sig hos mig. Jeg kan, sagde han efter
nogle Øieblikket Tatiohed, see paa dit Ansigt, at
Du har eet og andet Spsrgemaal at gjore mig-
Du vilde saaledes for Crempel gjerne vide noget
om den lille Johannes senere Skjæbne. Du maa
da ikke troe, at hun, sijondt dybt greben af sin
Sorg, taredes hen af Grammelse, eller visnede
hen som Rosen i Enge; dertil var saavel hende-
aandelige som legemlige Natttr altfor sund. Hiln
var jo saa ung, og et ungt Hjerte besidder megen
SpandkrastZ det giver efter for Skjæbnens Tryk,
men kan derfor ogsaa, for at bruge et forsiidt Bil-
lede, som det gronne Ak efter Stormen atter reise
sig og gjenoinde Kraft. —- Halvandet Aar ef-
ter Franks Dod blev hun gift med en Landsby-
prersi, hvis Livs Lykke hun udgjor; men ont hun
soler sig lige saa lhlsalig i sin Stilling, som hen-
deo Huusbond, det kan Dit slrar sporge hende selv
om; thi der hoter jeg allerede, hun kommer for at
kalde os til Bord-l —-
Christian Winther.
Af fremmede Blad-.
—
I Beytvagen für Kritik und Antikritik vv
Berllnee Schnelipost, Nr. 13, sindeo en e-
dstnmelse af waltek Stores Climaicles os tde
Canongotc. Resultatet af denne Vedommelse er
saaledes udtrykt: »Waltet Stolt- Venner og Beun-
drere ville nied et hjerteligt Velkommen modtage
denne Bog som en ny Gave fra den ondede For-
fatter; de upartisie Bedommere ville ryste lidt paa
Hovedet derover; og Forfatterenv Modstandere ville,
med sior Trinmph over det forsie Parti, attsore
Skriftet som et Beviis paa Aftagelsen af Digterens
produetive Kraft."
Dette erindrer om et Udtryk, hvoraf den ge-
niale Digter Heine for nylig har betjent sig i sin
Reeension over W. Støtte Napoleon (i Politische
Annalen). Han siger nemlig: ·’Erkeiseren —
saaledes kaldes han as Cedigteren." —
For-sendte , kfolge svagt-lig allernaadigst Tilladelse-
rned postm overalt i Danmark og Datugdonimerne
Lrpke hoe pireeteur I. Hosirup Schulez, Zoogelig og univtrsitethsogtrvkken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
