Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke var vanskeligt —- saa vilde det jo være spildt
Tid og Meie at give sig meget af med en enkelt
Antieritiker, hvis uvidenskabelige Fremstilling ikke
giver Anledning til at drofte Sagen fra en nh
Side. Jeg vil derfor ikke indlade mig videre paa
at forsvare min Critik over Freins Altar, men
derimod vil jeg med et Par Ord forsvare mig selv,
i Henseende til nogle Punkter, hvori Antirritikeren
er gaaet mere offensiv end defensiv tilværks.
Under Nr. 1 paastaaet han, at det Prineip,
hvorfra jeg gaaer ud i 2Esihetiken, ikke kan være
videnskabelig begrundet, fordi det hvert Øieblik ind-
vikler mig i Modsigelser-. Paa samme Maade have
visse gamle Philosopher beviist, at der ingen Bevæ-
gelse kan sinde Sted, fordi Bevægelsen indeholder
en Modsigelse. Mett ogsaa i nyere og i de nyeste
Tider er det den uphilosophiske, for Philosophie sig
udgivende Skræk-ene YndlingsiMethode, at gaae
ud fra den Sætning: Hvad som modsiger sig selv,
er umuligt; da der nu i Alt indeholdes Modsigel-
ser, faa kan man ved dette saare beavemme Mid-
del bevise Nulliteten af hvad man sinder for godt.
Men den allerringeste Eftertanke maatte dog lære,
at Modsigelser og Modsigelser ere to, og at man
folgelig vel maa passe paa, om de Modsigelser,
man sinder hos en Forfatter, ere saadanne, som
folge as Begrebets Natur, eller om det er dem
som fremkomme af hans egen Usikkerhed i Begre-
bet. Det er et meget slet Tegn, naar en Forfat-
ter er ængstelig for at begaae Modsigelser, thi det
viser at han ikke er sin Gjenstand mægtig. Paa
satnme Maade er det den allertrivielirste Critik, som
gaaer ud paa at sinde Modsigelser hos en Forfat-
ter; thi hvis de Modsigelser, den finder, ere dem,
som Begrebets Natur medferer, saa stal og bor de
finde Sted; tilhore de derimod Forfatterens Sub-
jectivitet, saa gaaer Critikeren en Afvei ved at soge
drm« istedenfor, dersom han selv besad Begrebet,
at gaae lige lds paa dette, og vise dets Forskjellig-
hed fra Forfatterens. I den forste philosophiske
Afhandling jeg har skrevet, begyndte jeg strax med
at gjore opmærksom paa de af Begrebets Natur fol-
gende Modsigelser, for at Læseren eengang for alle
kunde vare paa det Rene hermed. Det er dette
som Hr. Lector Hjort har gjort Ophævelser over i
KjobtnhavnskPosten Nr. Lo, og man maa billig
forundre sig over, at Noget som faa ganske ligger
i Philosophiens Begreb og Methode, kan vare frem-
med for en Mand, der nogiver sig for Philosoph
er prokossor thi hver som endnu ikke er kommen.
s
til Klarhed i dette Fundament, hans Tanke har
endnu mange andre Forudsætninger at tilintetgjsre,
inden den besindet sig i Philosophiens Region.
Dette anfrrer jeg forresten kun i Almindelighed,
som et almindeligt Svar paa de hyppige Beskyld-
ninger for Modsigelser, som gjores mig as Folk,
der selv besinde sig i den Grund-Modsigelse, ikke
at vide hvad en Modsigelse er. Det er ikke mod
R. N. isærdeleshed, jeg her vil forfvare mig, thi
de Modsigelser, sont han bebreider mig, kan haves
ved det blotte Eftersyn as de Steder, han har ei-
teret. Jeg har sagt, at Oehlensehliiger var vor
farste tragiske Digter, men jeg har tillige sagt, at
en tilkommende Digter af storre dramatisk Genie
vil kunne fordunkle ham. Er det en Modsigelse?
— Jeg har sagt, at thlenschlagers Genie egent-
lig ikke er dramatisk« men jeg har tillige sagt, at
naar han bevægede sig i det Dramatiske, saa var
det tragiske Fag det som meest egnede sig for ham,
nemlig i Modsætning af det comisie, hvortil han
er mindre skikket. Er det en Modsigelse? s- Jeg
har aldrig i min Theorie over det Skjonne hævet
et simpelt Jndfald til Prineip, men tvertimod l
min egen Parodie derover gjort opmærksom paa den
store Forskjel der er imellem et Jndfald og et Prinr
eip. At parodiere et System, naar man kun paro-
dierer det godt, er vist nok tilladelige-, især indseer
jeg ikke, at man kan lægge mig til Last at have
parodieret mit eget. Gjerne skulde jeg have over-
ladt Parodien til N. R. eller til KjobetthavnssPoe
stens Medarbeidere, men jeg tilstaaer oprigtig —
selv ont det skulde paadrage mig noe Beskyldnin-
ger for Ubeskedenhed — at jeg troer at have gjort
det bedre, end nogen af de Herrer formaaede.
Under Nr. 8 antager R. R. at den popu-
laire Desinition paa Vandevillen, at den er et
Stykke, invrettet til Musik af forskjellige Componie
ster, er i Modsigelse med den mere æsthetiske Deli-
nition, som jeg har givet i min Afhandling der-
over. Han anfører heraf, "at Vaudevillen er meest
Situationsstpkke, at den har en særdeles udarbeidet
Dialog.·’ Men er det min Skyld, om Freias Al-
ter ikke svarer til disse Fordringer. Veed R. N.
ikke, at den æsthetiske Desinition paa en Digtart
ikke passer paa de mislykkede Værker, som gaae
uden for Digtartens Begreb, ligesaa lidt som de
natuehistvrifke Charaeterer passe paa Misfostrenek
Paa denne Maade vilde jo de talløse forfeilede Dig-
terværker, som ere endnu flere end de gode, være
et Beviis for det bedste Spstems ngldighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
