Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
NS 53.
Kjøbenhavns
Redigeret af I.—L. Heiberg.
Udgivea as Ferdinand prise-glan-
Theatret.
Slaget ved Fehrbellin.
J-
Saisonen kunde neppe ende paa en smukkere Maa-
de, end ved Opforelsen as Kleists fortrasselige Dra-
ma , prlnds Frederik af Hamborg, eller-, som
det her kaldes, Slagee ved sehrbellin, maaskee
det fortrinligste Beret, som siden Shakfpeares Tid
er blevet frembragt i Faget af det saakaldte hviere
Cenesoil. Aleist er i dette Fag npaatvivlelig det
starste Genie i den noere Tid, og hans tidlige Dod
er vist nos et nhhre Tal- fok Literatur-en, thi seer
man hen paa den Fremgang, som viser sig i hans
forstiellige, iser draniatiste Arbeider-, naar man op-
stiller dem efter Tidsfelgen —- et Shnspnnet, som
er blevet noperlig udviklet l en Reeension over
hans samtlige Værker i Iahrbücher für wlssens
schafrliche Kritis s- saa tan man ikke tvivle paa,
at denne Genius var ret as Naturen kaldet til at
blive det hoiere Dramas Representant i vor Tid,
til at vorde for os omtrent hvad Shatspeare vnr
for sine Samtidige. Man seer ogsaa, at det iseer
er Shatsveare som har begeistret ham, men netop
i den Maade, hvorpaa han har benyttet dette Moti-
ster, viser han sig som en sand Digter, thi det For-
trasseligste hos haln er stedse hvad der tilhører ham
selv. De sadvanlige Efterlignere af Shatspeare
stræbe ligesaa meget efter at tilegne sig denne store
Aande Soagheder, uden at tale om det, hvorved
han var afhandig af sin Tidsalder og sin Ration,
som det Evige og Uforgjængelige hos ham; Kleist
derimod er som en Gjenfadning af Shalspearek han
staaer i den inderligste Harmonie med sin egen Tid
og sin egen Ration. thhes dramatiste Værker ere
kan lidet beregnede paa Theatret; og i det Hele
tan man vel sige, at det Dramatiste just ikke er
den væsentligste Retning, hvori denne Nutidens
sierste Digter bevæger sig; snarere er hos Schiller
det Dramatiske en Hoved-Retning, men han taber
sig ofte i det Lyriste og Semimentale« Kleist der-
imod er det sande dramatiste Genie. De Feil,
man lan opdage i hans Parter, ere naesten aldrig
Feil imod det Dramatisie; det er aldrig dem som
fretntomme ved Geniets Overvægt l andre af Poe-
siens Fag, saa at det sorseiler sin Bestemmelse ved
at omhhtte sitt naturlige Hjemstavn med en anden,
hvori det forgjæves stræber efter at blive nationm
liferet. Hos Kleist er enhver Fremstilling obieetirs,
som det somtner sig; hans egen Personlighed stikker
aldrig paa en ntilladelig Maade igjennem hans
Skildringer; han holder det Dramatisce reent og
energisi, og opossrer aldrig det mindste Gran der-
af tilbedste for sentimrntale Stesnninger og lyriske
Udbrud. Denne prardominerende dramatiste Cha-
rakteer staaer tillige i Forbindelse med hans store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
