Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et underfuldt Eventyr, nden at tabe i sin Værdig-
hed og Eenhed. Prindsen optræder forsi som Nat-
tevandrer; hans hoit ærede Fyrste, hans Elskede,
ham til Drommesiillelser, da hans Ven vækker
ham. Overvældet og forvirret af Folelser, idet
Sandhed og Phantasie blande sig paa en ubegribe-
lig Maade for ham, er han ikke istand til at fatte
den udlasiede Plan til Slaget, og fuld af sin Lvlle,
vil han den næste Morgen vove det Drisiigste.
Slaget selv, sont er fortræffelig malet, begynder;
Prindsen gribes af en heroisk Assindighed, overstri-
der Befalingem som han itle har horr, og styrter
frem til Seiren. Han har virkelig tiltjamoet den-
men anderledes, og ikke saa fuldstændig som Char-
fvrsien havde foreskrevet den, og denne er selv fal-
den i Slaget. Churfvrsiinden lader sig gjort be-
kjendt med hele sin Ulykke, da Prindsen, endnu
seierdeuiken, træder ind, og ved dette Slag af
Skjæbnen folet sig, i sin forhaiede Kraft, som Lan-
dets Beslvtter og Befrier, som Fyestindens For-
mhnder, og Natalies lykkelige Forlovede. Han er
endnu bestandig som en Dromtner og Nattevandrer,
og i denne Indbildning forekommer han sig selv
som en Heros fra Oldtiden. Med denne Folelse,
som ei engang afkjoles, da han erfaret at Fyrsten
lever, og Frobens rorende Dod, iler han til Ber-
lin. Hans forsie Yttring, da der forkyndes ham
Arrest, er Trods og Bitterhed; det frapperer ham,
det mishagee ham som et utidigt Svog, som et
ilde anbragt Pedanterie. Denne Stemning beher-
sler ham ogsaa i Fængsiet, indtil det endelig lykkes
hans Ven at overbevise ham om Muligheden af
hans Død og Chursvrsieus Alvor.»
»Nu falger den Seene, der, naar man ikke
ganske har sat sig paa Digteretts Standpunet, vil
hos Mange, formedelst sin Dristighed, opvække
Stadsm, om ilet llvillle. Kleist, som altid var
en Ven af itle at tilholle det Uhvre og Græsse-
selige, har her, som ægte Digter, uden at forklare
os den indvortes Sammenhæng ved Henpegningee
og Resierioner, ladet Sagen tale for sig sele det
er hans Hensigt, og maa være det, at denne Stene
slal forfærde, og derfor taldte jeg den dristig. Mel-
lein saa mangt-, as Vanen satietionnerede Forudsæt-
; ædle Gemytter i hele sin Rædsel.
for hvem hans Hjerte hemmeligt brænder, blive«
ninger i Theatetverdenen er ogsaa den, at Frygt
for Døden maa under ingen Betingelse vaagne hos
Men Kleisd der
uden Tvivl ille agtede Livet for hoit, eller frygtede
Doden med Feighed ’), lader sin Helt, greben og
tilintetgjort af denne Skræk, i Nærværelsen af sin
Elskede, paa hvem han tillige uædelt gsor Afkald,
lig en Slave trvgle om sit Liv. Den samme vilde
Dram, som i hans Indbildning hævede ham over
Alerander og Carsar, kaster ham nu, da For-tryl-
lelsen er forbi, dvbt ned under den usleste Træl.
Dette rysier og tilintetgjør Natalie tilligemed ham,
og med Følelsen af det Hoiestes og Herligstes us-
selhed træder hun lnælende frem for sin Onkel, for
at bede om Naade for ham der nylig var hendes
Phantasies Ideal, men fra hvem nu al Menneste-
hedens skjonne Omgivelse er saaledes assalden« at
han i sine Ønsker ille kan omfatte meer end det
nogne, dyriske Liv. Denne Stene er i Sandhed
ravselfuld, thi vi begræde i den selve Menneskehe-
dens Lod. Forsien tilsiger ham Naade, Natalie
selv overbringer ham Vrevet, og forsi ved dette
vaagner sprindsen« og gjensinder sig selv, Verden
og Sandheden. Hans Indbildning forlader ham;
ved sin Retsfolelse modnes han hurtig til Mand og
Helt, medens han rilforn, selv i sin Tapperhed«
ilte var andet end en Drommer. J femte Act, da
Deeltagelsen, som imidlertid stedse er voxet, sorte
paa det haiesie Punkt, og sroner Værket, frem-
træder Ehurfvrsirn i sin hoiesie Værdighed; Kort-
tvitz, som sprindfens Ven, taler de hjerteligsie Ord,
Prindsen hæver sig over sig selv og alle Menneske-
hedens Svagheder, og efter den foregaaende store
Rvsielse ender det Hele vndigt og underfuldt, som
det begyndte."
’«Ved denne lykkelige Fuldendelse af det Hele,
er det ingen Feil hos Digteren, at han af og til
er afvegen fra Historiens Sandhed, og endog har
gjort sin Helt til en Yngling, da han dog dengang
allerede var en Mand tilaars." —
O) som bekjendt, endte han frivillig lit Liv. Red- Anm-
Forsendes, ifolge Ovagelig allernaadlgst Tilladelse, med Posten overalt i Danmark og Hertngdsmmerne.
Trykt hos Direeteue I. Hostruv Schultz« songelig og universitetssBogtrykler»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
