Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theatret.
Slagec ved Fehrbellin.
ll.
Saavidt Tieck. — Sandelig, dersom en Digter
fortjener desstarre Beundring, jo dristigere han har
strviset tnod Grændsen af det Umulige eller det
Utilladelige, liden dog at overstride den, saa kan
ingen nyere Digter gjore Kleisk Krandseu stridig;
saa kan ikke lettelig noget Digtervark efter-lade et
snblimere Indtryk, efter fvrst at have truet med
Tilintetgjorelsen af alt Ovhaietz saa kan ingen Tra-
gedie i hsiere Grad opfylde dett aristoteliste For-
dring, lat rense Lidenskaberne ved Skræk og Med-
lidenhed. Hvad Tieck saa rigtigt bemærker an-
gaaende Culminationspttnetet i Stykket, nemlig
Prindsens oieblikkelige Feighed, fortjener isærdeles-
hed at indpræge sig i Alles Erindring. Hvor ofte
smile vi ikke deraf, naar en Digter lader een af
sine Personer uddse Summer af hele Millioner?
Vi kan ikke lade veere at teettke paa den store For-
skjel, som ved denne Leilighed finder Sted mellem
Theatret og Virkeligheden; vi kan ikke undlade at
sige os selv: Af slige Verler kan Forf. trakke saa
mange han vil, uden at det skal forvolde ham den
mindste Uleilighed. Men er det ikke lige faa al-
mindeligt, at Digteren trakker Verler paa hoie og
adle Falelser, og i denne Speeulation leget-er sig ad
sotn en Galning der har isinde aldrig at indfrie
dem? Thi see vi ham ikke ofte at gjøre saa store
lldslrivninger i hiin Artikel, at Belobet langt over-
stlger den Credit, som noget menneskelige Individ
kan vente sig? Derfor troer heller intet menneske-
ligt Hjerte paa disse outrerede Ædelmodighedsx
Helte, ligesaa lidt som nogen Pengetnand troer paa
Virkeligheden af de bortstotngte Millioner. Det er,
som Tieck siger, een af de theatralste Forudsætnin-
ger, som Banen har sanctionneret, og som Til-
stuerne bringe med, uden selv at vide det, saa at
de, ifølge gammel Vane, finde allermeest Behag i
de Forestillinger, som gaae allerlaengst udenfor det
Virkelige eller endog det Mulige, ligesom visse
Folk, naar de ikke komme berusede hjem, ikke vide
af, at de have vaeret til Silde. Det er saaledes
ligesaa almindeligt, som det er let for Digteren,
at lade Helten gaae stn visse Dod imode med glim-
rende Forsikkringer om sit Mod og sin Foragt sor
al timelig ulykke. Men her maa matt sporge:
Hvad koster dette Mod og denne Foragt Digteren?
Ikke meer end de omtalte Millioner koste ham: et
Pennesirog, kun at denne Art af Berler pleier ak
skrives paa Sottlstetts og Klingklangens stetnplede
Papir. Hvilken Dristighed, hvilket Mod til at
foretage sig det Farligste, og hvilken Bevidsthed om
sin Kraft til at udfore det, fordres derimod ilke
hos en Digter, der tak vise os den tappre Helt,
skjælvende as Frygt for Doden, lig den Usleste,
men atter heevende sig som Helt, gjenvindcnde sin
tadt»e Vareighedct Nogle, som medgioe en saadan
Fremstillings Fortjeneste, med Hensyn paa det Dri-
stige deri og den store Kunst, som den udfordrer,
ville maaskee indvende, at den i dette Tilfælde ikke
er naturlig, eftersotn Prindsen af Hombttrg er stil-
dret som en Helt, og en Helt ikke kan have Frygt
for Orden. Man vil maaskee anfore Exempler paa
tappce Mænd, saasom Marechal Ney og de an-
dre franske Generaler, som uforfaerdede gik Dadsk
straffen imede, og endog selv eommanderede ved
deres Ereeution. Men uden at tale om at Prind-
sen af Hamborg viser det samme Mod, kun at Dig-
teren har ladet os fee, hvad der foregik l hans
Sjæl, inden den havde tilkjermpet sig denne Frihed,
saa kommer det fremfor alt an paa, om ikke hine
Matid, hvis glimrende Exempel utan beraaber sig
paa, havde, i de Handlinger, paa Gruttd af hvilke
de fældedes, en klar Bevidsthed af hvad de tieauex
rede, og fdlgclig vare foeberedte paa det varste
lldfald. Hos Priudsen af Homburg sinder deri-
mod det Modsatte Sted. Han lever isine heroiste
Drdmme, og i Bevidstheden af stn tappre Daad ven-
ter han sig en Laurlmtkrands og en Priudsesses
Haand l det Øieblik, da en Dodsdom forkyndes
ham. Hans Sanderknuselse, hans Tilbagefald an-
der sin egen Vardighed er saaledes motiveret med
den samme bettndringsvterdige Kunst, hvormed den
hele fortrasselige Cetnposttion er udfort. Og selv
dette dybe Fald af Prindseit hvorledes ophsier det
ikke de dorigc Charaeterer? Jo mdrtere den Skygge
blivet-, hvori han indhyllet sig, desto herligere straale
Chnrfyrsten, Churfyrsiinden, Kotlwih, og frem-
for alle Natalie, en af de skjønneste qvindelige Cha-
raeterer, som nogen Digter har fremstillet. Hiln
som allerede var betænkt paa at gjøre alt for at
frelse sttt elskede Gjenstand fra Daden, bliver maal-
lvs af Skræk over den usle Maade, hvorpaa han
trygler om sit Liv, og netop her viser den dristige
Situation sig som een af de frugtbareste, en Dig-
ter kunde opfinde, thi Frygten for den Elskedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
