Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nede Planer kun styrte- ved avindsyge Cabaler og
Tidens Umodenhed; thi de have den alt for nye
Tildragelse, der viser Manden og hans Pletter i et
temmeligt forskjelligt Lys, imod sig; og kunde de
ikke, ved sjelden digterisk Kttnst, faae Laseten og
Tilskueren til at glemme dette, mit-lykkes hele Vær-
ket. Cn slig sjelden Kunst have de, der hidtil gave
sig af med at behandle dette Æmne og med at for-
eedle det, ikke besidder; og den, der besidder den,
vilde udentvivl tage Sngett paa en anden Maade-.
Han vilde fretnstille Charaktererne netop som Histo-
rien giver dem, og Stoffet for det meste med-, saa-
ledes som Shakspeaee l sine historiske Skuespil har
brugt, og som Lessing om Historiens Chatatterer
har fort-skrevet. Han vilde ved Forskning i Begi-
venhederne have forstaaet, at Struensees Planer
bare Spiren til deres Mislykke i deres egen llmok
denhed og Cgoiotne, og fra dette Synopnnet vilde
han fremstille dem og ham, og frembringe et agte
tragisk Vert. Meit ogsaa saaledes fordrede dette
YEmne en stor Digtere hele Kraft; en ringere vilde
selv paa denne Maade kun spilde sine Evner.
Det er ioveigt ikke vor Hensigt at gaae videre
i Rette med hine tydske Behandlere af det omtalte
Stof; vi ville knn meddele en kort Efterretning om
det nyeste Forsog deri, og bemeerke blot endnu i
Forbigaaende, at have de tydske Digtere gjort sig
skyldige i en falsk og lidet skarpsindig Fremstilling
af de Strnenseeske Begivenheder i Danmark, saa
falder denne Bebreidrlsc endnu langt vergtigere paa
adskillige Recensenter og Anmeldere, tildeels af
trykke Aetstykker, henhvrende dertil; thi Digtere
have nu engang, sotn andre Kunstnere, Lov til paa
eget Ansvar at vove hvad det skal vare, naar de
kttn vogte sig for det aldeles Naturstridige. Men
naar de, der ville bedotnme det historiske Factum
selv, rabe saa stor Uvidenhed, at de omtrent yttre
samme Begreb om Struensee og hans Planer, sotn
det hine Digtere i deres Fremstillinger folge, naar
de, som en Eorrespondent i Morgenblatt fur gebil-
dete Stande, omtale Strttenseetl "liberale Hjertes
store Jdeek," eller, som en Reecnsent i samme
Blad ’), geraade i slig Begeisttlttg over denne Mi-
nisters (i deres Indbildning eristerende) Frihed-stirr-
lighed, modne Planer, Moralitet og sdle Grund-
sætninger, at de ndskjelde den danske og norske Na-
tion paa det meest uforsiammede, fordi hans des-
potiske Skalten og Valten vakte Folkets Hartne,
— s- saa veed man ikke om matt skal forbauses
over den uvidenhed, der herved ubesioret lægge-
for Dagen, eller over den Frækhed, hvormed der
dommes vtn en enltiveret Rations hoist grundede
og rigtige Adfterd ") i en Sag, om hvilken den
Dommettde selv er aldeles ukyndig. —
Den ovenneevnte Tragedie blev første Gang
ovfort paa Miinchene RationalsTheattr den 2717e
Marts d.21. Forfatterett var det tydske Publieum
forhen bekjendt af Tragediernet Clytemnestra, die
O) dentlig l det med samme folgende Literaturblatt for forrige
as.
") herved menek naturligviis ikke de Opdrl«dvtpier, der forefaldt
l pooedsiadets , mett den altnene Uoillte, doornted Ratiottett
saae sit smag, sin Sædelighed, lin Edaraetere, og alt hvad det
Satanvgere et Folk dyrebart, nudertrvlt af en dekpotiserende
n e ·
Braute von Artagonien« og Paria. De første to
skulle være mislykkede Produeter, den sidste bedre;
men meest Lykke, hos nogle Rerensenter i det mind-
ste, har hans Strttensee gjort. J dette Sorge-
spil, som i Paria, har han villet fremstillet Mid-
delstandens Katnp mod Aristoeratitt, skjondt han
her har redelige denne Deel af Handlingen meer i
Baggrunden, for at lade en ulykkelig Kjærligheds-
Begivenhed trade mere frem: et for hans Stykkes
Tarv meget ttheldigt Indfald. — Rantzau er hos
ham Aristocratieto og Strnensee Middelstandens
Representant. Paa en Tale hvori Struensee, just
ikke med stor Kraft, skildrer de Forurettede-; Un-
dertrykkelse og Adeleno Anmasselser, svarer Rantc
zatt »stniiende:"
Wohl uidglich, daf die Brut deo Adleeo sith
Mit kithnern Schwingen auf sum Lichte wagt
Alo der gemeinen Spasen niedrer Fing.
Stene-skee-
Sch aber hade mich etkithnt, Herr Skaf,
Die Jlitgel dieser Adlerbrut zu ltu en,
Mit kraftigetn Geseq unbört’ger Kuhnheit
Gewthrt, dasj uno kein neuer Ophaoton
Datl Flammenrost der Staatenherrlchaft lenke·
Almuens Stemning i Hensyn til Stenensees nye
Indretninger har Hr. Beer villet skildre i en to-
misk Seene- hvori adskilligt heldigt forekotnmer.
Men synderlig uheldig har han oeeret i at sinde na-
tionale Navne til de deri optrædende Almuesmeend:
De hedde f.Cr. svage- Bal-e, slyng- Swennel
— Vi hidse-tre af denne Stene et Par Repliker,
der indeholde et BondekOtaisonnement om Trykket
friheden:
Hsoge an Satmvm—i
Ja denne Stenensee, han vil tande Lds overalt, hvor
man duede slukke det. Tor ikke nu enhver lade trykke
hvad han»diil J kan nu som en trrlig Skolemesker lkke
langer drikke Jer en Taar- over Forstan, forend Degnen
imorgen kan lade trykke: igaar havde Skoletnesteren sig
en Ruus.
Skolemesteren.
Lad hatn under-staae sig til dttl Jeg gad dog seet s-
ooge
Det skal I faae ak lee, uden at kunne forhindre det.
De kalder det Pressrfrihed, men paa min Sandten, den,
sont ikke altid leder efter en Snare, kan komme dygtig i
Sit-rose derved. —-
Ved Catastrophens Slutning har Digteren la-
det Struense forudsige den fraliste Revolution og
en efter dennes blodige Seener fremstaaende lvsere
Tid, hvori han fryder sig ved i Aanden at see
Folkene af deres retmtessige Regenter tnodtage en
lovlig Frihed-; Belgjerninger. — Det er unagteligt,
at Slruensee med sit opvakte Hoved, sin Aands-
drivtighed, sine frie Anskuelser-, sit Fritankeri og
sin Lyst til voldsomme Reformer vilde varet en
Mand for den siden indtrusne Revolutionsperiode.
Men at han, efter hans Fremgangsmaade at domk
me, skulde afskye Usnrpationee og holde steerkt paa
Regentskegitintitet, er atter ett grov Modsigelse mod
hans Eharaeteer, saaledes som dett tydeligt viser sig
i Historien.
Ctt Anmelder af Stykket, k det ovennavnte
Morgenblad, har med al sin Forkjerlighed dog ikke
villet negte, at Strnenseeo Charaeteer, saavelsom
Grev Ranlzano, lider meget af modern Sentimenk
talitet. —- Ogsaa Prastett Struensee (Ministeretts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
