Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fader-) tre-der frem, o
Fretnsliller i Eslalr.
Minisieren Strttensee
vare en Copie af Schiller
Dott Carlos, og, si
lykket Copie. At
af Skruensee tund
lykkes.
bragt Digteren paa denne Idee,
Ubekjendtslab med den
gjore til sit Dratnas
greb. Struensee o
s Marqnis von Pos«a i
ger et thdst Blad,’) en mis-
ville gjort en Marqnis von Pofa
e oel heller ille andet end mis-
meti vel, at hans
historisle Characteer« han vilde
Helt, har Deel i dette Mit-
g Marqnieu af Posa have in-
gen individuelle Troer tilfotlleds. Begge hnde vel
liverale Ideer-, men paa en aldeles forstjellig Maade
og med aldeles forskjellige Hensigter.
«D·et latterlige Lighed-Raseri —- —
Mit Blod vil aldrig gjennemglsde’« —
siger Posa. Hans Enthusiasme for adel Frihed er
mandig og fdndig; han er selv uafhangig, af hoi
Ildel, tnen han er saa langt fra at søge Forsiegtutsr«
eller at ønske sig hoie Æresposier, at da ·fkong Phi-
llp tilbhder ham Valget af en saadan, uudsiaaer
han sig derfor. Han ovofsrer sig for Menneskehe-
dens Vel og for Venslab. Hvorledes lader Stenen-
see sig omdanne til en saadan Charaeteer2
En anden Beretning otn Beers nhe Tragoedie
siger, at Digteren fortrinligen har skildret Stenen-
see som Clsier, der opoffrer alt for sin Mulighed-
hovrhos tilfaies, at han derved aldeles har forfeilet
den rette Behandling af sit 2Emnc. Dette er uden-
tvivl rigtigt, efterdi Hr. Beer dog tillige har villet
beholde hele StatHrJntriguen og ingenlunde har
villet lade Laseren eller Tilskurren glemme Ministea
ten og Statsmanden i Straensee, eller hatts vig-
tige Statsdlaner. Disse ere, ogsaa i Tragediett,
faa vidt omgribende, og den Kamp, deres Udfa-
relse foraarsager, saa stor og i og for sig interes-
sant, at det umuligt gaaer an, at lade dem vare
en blot Baggrttnd for et Clslovs1Coencvr. En Stats-
mand, en alt storeude Minisler, der indlader sig i
en slig Kamp, og ved den er i Begreb med at
gjennemsatte Planer, som Stenensees, og som der-
paa vil opossre det Hele for sin Kjerlighed, hvorle-
des kan han vare en oetrdig Helt i en Tragedie?
— En Reformator, saaledes som vor Antor har
skildret sin Skruensee, der drives af den storsie Iver
for Menneskehedens Held, og har fattet de herlig-
ste Ideer til Folkets Lyksalighed, bliver en foragte-
lig Persott, ingen tragisk Charaeteer, naar han
glemmer alt dette for en Lidenskab, der i en saa-
dan Grad kan beherske en Yngling, men ingen
Mand, og allermindsi en Maltd, der lever og vir-
ker for store Ideer-.
S Beers Tragedie vil Skruen
Post, opgive alle sine Planer og
—————-.
«) Marter trir literariside tiaars-streng-
see forlade sin
Kampen for sit
g slal have havt en voverlig ; store Vært-, for at skaffe den el
selv skal hos Hr. Beer 1 bcdcl Ham Mom-
sElskede nedsiunken i S
Man seer ikle let hvad der egentligt harP
slte Gjenstand Ro;
, fordi den lelte
Selv da Fangslets Datte, ved
sen Vent Virtsotnhed, aabne sig for ham, vil han
’ikke sige, fordi han ikke formaaer at leve og see den
org og Elendighed. Dette
er en svag Ynglings Handlemaade, ingen moden
og hoitbegavet Mand-. — Men det er mærkeligt,
at det eneste Troer nasien, hvori Hr. Beer har holdt
sig til den sande Begivenhed (om han virkeligen har
kjendt det, eller det er skeet handelsesviis, er lige-
gyldigt) netop er et, sont han burde have undgaaet.
At Stenensee nemlig vatlede i sine Planets Udfa-
relse, og frygtsom vilde forlade Landet og opgive
sit Minisierium, endnu for hans Fald ved fremmed
Magt bevirledes, men at han, atter vankelmodig,
lod sig paa den navnte Maade overtale til at blive-
er et Fart-im. Men dette altfor nedvttrdigende
Træk i hans Charaetcer maatte selv den Digter, der
vilde behandle den tragisk, mett overeensstemmende
med Historien, formilde, maasiee undgaae, hvor-
meget mere da ikke den, der vilde skildre ham som
en traftfuld for Menneskehedens Held lampende
Refortnator2 —-
Vi slutte vor Beretning med folgende Sted af
en i de Broeshansisle «Vlade for literarlss under-
holduing" indfort Skrivelse fra Nik-luthers-
»Michael Beers Tragedie: Struenfee sluttede
Hoftheatrets Forestillinger for Paaske. Det Dri-
slige i Valget af et endnu saa moderntÆmne, den
fortrasfelige Tegning af Enkedronningentl Charak-
teer, Ditlevv Drotn, og den ivvrigt intet mindre
end nhe SltttningskStene, endeligen og hiin, hvor
Dronningens grusomme Fiender afnode hende den
saa foronskte llnderskrivt, gsorde forste Gang stort
Jndtrvk paa Pudlicutn, dog vel blot ved det Over-
raskende; thi allerede den anden Forestilling blev
koldt modtaget, og alt efter den forste vare Stem-
merne saare meget deelte, som heller ikke kunde
vare andet, efterdi denne Maade at eonspirere vaa,
og saaledes at protoeollere sine Planer, mangfol-
digt erindre-de om: Jacobo Krigvbedrivter og
Bryllup. l? ?) «- — De heroarende Tvries fandt
overordentligt Behag i Ram-om Koller og Schack.
— Af Reminiscenser meente Theatervtnuer« at
kunne holde en rig Cfterhost og her at sinde mange
gamle Bekjendte igjen. Jovrigt maatte Stykket-
nhhre Længde nødvendigt vare det til Skade, thi
fatste Gang varede det til eet Qvarteer for Mid-
nat (113), andengang, uagtet en uhyre Mangde
var stroget deri, til henimod Klokken elleve."
v
Øs-
tog han bliver kun i sit Embed
sorseadti, isolge kongelig allernaadigst Tilladelse,
med Hosten overalt i Danmark og Otttugdommerse«
Trykt dsl Dit-Mit I- Hoston Schan, Iovgelia og uatoersitettsgogttvtter»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
