Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dem: i hvilket Forhold staaer De tit denne Pige tll
"J hvilket Forhold? gjentog Davisott med et harm-
suldt Smiil. Jeg skal aabenhjertigt fortælle Dem
den meget simple Historie om vort Bekjendtskab, og
De vil da sikkert ikke sinde noget i min Fremfærd,
som kttnde give hende Anledning til et saa upassende
og overilet Skridt. Det kan vel nu otere sire
Maaneder siden jeg leiede dette Logio her i Via eii
s. loieloro. Fra mit Værelse bemærkede jeg snart
mitt unge, virkelig ret smukke Gjenbo, og jeg sandt
en uskyldig Fornoielse i at betragte deri oatkre sex-
tenaarige Pige, som ofte viste sig i det aabne Vin-
due, snart alene, snart i Selskab med sin Moder.
De lagde ogsaa begge To Mærke til mig.
En Morgenstnnd saae seg hende i det sædvan-
lige Vindue ttted en sior Bouqnet as smukke Roser
iHaanden. Da hutt just sasiede sine Øine paa
mig, udbrod jeg lidt sorlegen: "hvilke smukke Ro-
serl« "Tilvissel svarede hun. Min Tante Bar-
bara har sendt mig dem i dette Øieblik. Besaier
De maaskee nogle? de ere til Tlenesie."’ ’«Broak
res! svarede seg. Jeg er ikke saa uartig-« Ved
disse Ord hilste hun mig venligt, og trak sig tilbage
sra Vinduet. Dette var Begyndelsen til vort Be-
ksendtstab, som siden ved daglige Samtaler blev
mere sortkoligt. Moderen tog ofte Deel med i
Conversationen, som altid dreiede sig om de lige-
gyldigsltTing as Verden. Tilsidsi bade de mig om
at sorunde dem den store Ære as mit Beseg, og
deri har seg ogsaa indviiliget. Jeg har været tre
Gattge i deres Huus, og dersor mener hun strax,
at j«eg har havt et ægteskabelige Øie til hende."
’«Er dette Alt? spurgte Philip. Har De slet
intet sortiet sor mig, sittintet? Tænk Dem engang
lidt om, tnin vanskelige Venl" ··Jeg veed ikke,
raabte Engletuderen med Heftighed, i det en let
Rodme soer over hans bleggule Kittd, hvorledes
et Fruentimmer kan sat-glemme sig selv til dett Grad,
at hun skriver et saa forrykt Elskovsbreo. Dersotn
hun har Værelser tilteie i den overske Etage, er
hun io nndskyldt, thi Vanvid er jo ingen Synd,
men naar dette ikke er Tilfældet, hvorledes kan da
noget være mindre passende og mere uqvindeligt end
en saadan Fremgangstnaade?" "Det gamle Eng-
land taler igjennem Dem, bemærkede Phiiip smi-
lende. De saae Dagens Lys i det hoisi sortresfex
lige Yortshire, hvor Rosibeas, Piutnppudding og
Beassteaek, Taage og Regn, en pedantisk Opdra-
gelse med mere, forsirtte Mændene og sorknytte et
ausiandigtFrueutimnter til den Grad, at hun neppe
ter see paa et Individ as Adams Kjen. Men her
ere Forholdene anderledes. Her l Jtalien, hvor
Naturen i nogle Henseender ikke saa ganske sor-
neegter sig selv, som i Deres gothisle Fædreland,
kan en Qvinde gjerne tilsiaae sor sig selv og An-
dre, at hutt er sorelstet. Hvad Synd kan der og-
saa vare i det? Hvor kan det vare en Forbrydelse
sor dett suttde Menneskesorstand at tilstaae, man er
bleven greben af en Flamttte, som meer eller min-
dre bevæger alle Dodelige? Er det end ydermere
en Brede, at en elskende Pige rober dette Sinde-
lag paa en fiin Maade eller vel endog ligesrent
uden Omsvob, sor en Mand, som hun onsker at
hade til sit Livs Ledsager? Jeg kan ikke indsee
dette, endskjondt jeg er fodt ligesaa nær Nordpolen
sotn De, eller endog narmere. Kort sagt, De
kan itke sætte Detn ind i Jtalietts naturlige See-
der og eengang antagne Skikke."
"Meget vel, min Herre, meget vell asbrud
Davisott hatn lidt argerlig· Deres vittige Sarcas-
nter over mit Fædrenelattd vil jeg tilgive Dem, thi
jeg veed eengang for alle, at De er snkd as For-
domtne mod det gamle Britannien« der dog, trods
Deres Spot, er og bliver den bedste Plet paa denne
Jord. Men ti propos, hvad stal jeg ntt gjore med
denne rasende Mtrnade ?" «Ru, svarede Maleren
leende, da De har Deres Samvittighed sri, saa er
mit Raad, at De takket hende paa den hosiigsle
Maade af Verden svr al beviist Ære og Artighed,
men tillige maatte De gjore hende det tydeligt, at
De ingen Trang foler sor Øieblikket tll at lade
Detn smedde i Hymetts Lanter.«’
’«Neii raabte Engleenderen opbragt. De er
altsor liberal· Hun stal have et alvorligt, haardt
Brev til Straf for hendes Krautelse af den qvin-
delige Blufærdighed."
«Davisout sagde Philip alvorligt Det er
Synd, thi dette Skridt as Pigen, hvor overilct og
ttbesindigt det endogsaa kan vare, er dog grundet
paa et meget ædelt Prineip· Hun har seet Dem,
og troet l Dem at sinde den Mand, til hvem httn
vilde knytte sit Livs Skjæbne. Hendes unge hede
Hjerte slaaer sor Dem, og i sin vrange Indbild-
ning smigrer det sig med, at Deres Hjerte nærer
samme Folelser. Kalt De nægte den Pige en vis
Agtelse, sont kttn onsler at ville gistes med Dem?
Er det overhovedet just et daddelvetrdigt Træk hos
Rotnerinderne, at de blot tragte ester 2Egteskab,
naar de see en Mand, som sinder Naade sor de-
res Øitte? Klare Vettl hvorlauge har De varet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
