Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne Stad, og veed ikke, at Moder og Dottre
her udspeide med Iver enhver Fremmed, hvid Ord
og Blik synes at robe Lidenskab sor Qvindekjonnet2"
»De forsvarer den tossede Tak, udbrod Da-
vison i stor Harme. Den sjantede Gaae mener
vel, at jeg vil knytte min Skjæbne til hendes,
fordi hun har hundrede Scndi om Aaret af et Legat."
"De lader til at veere meget noie underret-
tet," sagde Philip med et skarpt Blik paa Eng-
leenderen.
«Forslaaer sig selvl svarede Davison. Men
nu er her ingen Tid at spilde, thi jeg vil strax give
hende et Svar, som hun ikke skal leegge i Vinduet.
Maa jeg nu bede Dem om at skrive et italiensk
Brev til hende for mig. Jeg skal dictere Dens det
paa Engelsk. Min Veninde, den gamle Barbara,
som er Koblerske for den unge, dvdige Dame, kan
l Morgen tidlig bringe hende Svar-ens-
"Jeg vil gjerne skrive for Dem, sagde Phi-
lip, men paa det Vilkaar, at De ikke siger Pige-i
for mange llartigheder. De skulde tage det op i
Svog, takke hende paa en munter Maade, og lade
den Fugl stpve. Desuden er den arme Mo maa-
skee reent fra sine Cvneepter asKjarlighed til Dem,
og lider af unavnelige Qvaler. Derfor-, vtrr skaan-
som! Thi det vilde dog vare farligt for Deres Ro-
lighed l Fremtiden, hvis det stakkels Pigebattt, af
Fortvivlelse over Deres Grusomhed, sagte og fandt
stt Brudrleie i Tiberens gule Vande. En Ting
endnnl Hun har hundrede Sendi og De slre hun-
drede om Aaret. For denne Sum kunde De jo
leve sammen sotn Blomtnen i et Æg, og ende
Deres Dage paa eengang, som Philemon og Bem-
eis. Slaae tll, Menneskes Barn, og stod ikke Lok-
ken fra Deml"
"Nei, ellers Takt svarede Davisott lidt for-
mildet. Men nu til Varkett Der er Papiir, Pen
og Blakt Sæt Dem nu ned og skrivl"
Philip rhslede paa Hovedet, og nedskrev paa
Jtaliensk, hvad Kobberstikkeren dicterede ham paa
Cngelsk. Efter nogle Rettelser og Forandringer
blev Brevet færdigt, og var assattet i salgende Linier:
"Signvral
Jeg har modtaget Deres besynderlige Brev, og
tager mig herved den Frihed at sende Dem mit
Svar, hvis Indhold jeg ret vil bede Dem om at
lægge paa Hjertet. Jeg siger Dem herved, at jeg
aldrig har tankt paa at opnaae nogen Gunst hos
Dem, allermindst en saa solid Raadesbeviiening,
som en agteskabelig Forbindelse, hvortil De forre-
rejten lettet at ville tvinge mig. For Guds Skyld,
slaae Dem til Rolighed, og stor Deres opbragte
Sindl Jeg skal hverken uleilige Dem eller Deres
kjere Forældre i mindste Maade, men overlader dem
alle til deres Frihed. De var saa menneskelig at
fastsatte mig en Termin af otte Dage, og jeg veed
at satte Priis derpaa. Dog, jeg behøver ikke saa
lang en Frist til at satte min Beslutning, thi disse
Linier skulle komme Dem tilheende tolv Timer efter
Modtagelsen as Deres bodende Decret. Jeg an-
befaler mig. Iames Davison«"
«’Ieg har skrevet dette Brev efter Deres Be-
gjæring, men jeg onskede, at De endnu vilde sor-
milde de krankende Udtryk deri," sagde Philip, l
det han tog Pennen igjen i Haanden. "Nei, for-
lad mig detl indvendte Engleeuderen i en vredagtig
Toner Vilde De ikke selv sinde Dem fornærmet
ved en saadan Skrivelse«.» »Fornarmet2 gjentog
Maleren, fornærmet? Tvertimod, det vilde smigre
min Cgenkjarlighed at see mig elsket til en saadatt
Grad. Her et Ordl Lader os skrive Brevet om t·’
«’Reil udbrod Davison, neil Vil De ikke have
skrevet diose Linier, saa skal jeg faae en Anden til
at gjere det for mig, og da formildet jeg vist ikke
det, som jeg nu har dieteret Dem. Derl rio kun
Deres Papir istytkerl" Philip rystede paa Hovedet,
og taug. Kobberstitkeren forseglede Brevet, kaldte
paa sin Vertiude Siguora Barbara, og leverede
hende det med disse Udtrpk i en bidende Tone:
»Her er et kjølende Pulver til Deres smukke Niece,
Signora Angelica. Maa jeg bede Dem om at be-
sorge det til hende i Morgett tidlig. Endnu eetl
Behag at læse disse rorende Linier! Det er den
Skrioelse, som De leverede mig hos Gratierne."
Urolig greb den gamle intrigante Batbara Papir
ret, og læste med en ubehagelig Overraskelse Ange-
licas ubesindige Parolbesaliug. »Min Sosterdatter
kan nu eengang for alle ikke bekampe sin vilde
Fremsusenhed. Der maa en vis Politik til Alting
i Verden. Jeg skrev jo ogsaa i min Ungdom
(borte er den l) forelskede Breve til min Valentino,
og erindrede ham om hvad han saa ofte havde lo-
vet mig, men her staae jo Sagerne andet-levre.
Thi hvad i al Evighed har hun at slette sig paa?
Har hun uoget skrijtligt eller endog muudtligt Lofte
om Ægteskab as Dette? Hvad maa De vel terule
om hende? Ak! Pigen er ellers meget brav." «Hvo
tvivler derom? indvendte Davison med et satirisk
Smiil. Men kjare Signora Batbaral Trods de
Løfter, som De nu herme, hat Deres gamle Va-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
