Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angelieal udbrød den bestyrtsede Kobberslikker, og
traadte et Par Skridt henimod hende: hvad vil
De her?" "Jeg vil anbefale mig, sagde Philip,
som bemetrkede Vennens Forlegenhed." «’Rei,
bliv kun heri raabte Davison med ængstelig Hef-
tighed, bliv hos mig! Signora Angeliral
denne Mattd er tnin fortroligste Vels, og jeg til-
lader ikke, at halt forlader mig et Øieblik. Min
Samvittighed er reen, og jeg frygter ikke for noget
as det, som De kan have at sige mig.-’ «Gruk
sonunel udbrod den baveitde Pige, og løftede Slo-
ret sra sit skjønne Ansigt, hvor ere Dine Lofter,
Dine venlige Smigreriesi Alt var da kun Skin,
kun skuffende Bedrag! Siig mig, Giaromol El-
sker Du mig ikke mere? —— — Svar mig, eller
har Du maaskee aldrig elsket mig?" Hendes Tale
blev afbrudt af en lodelig Hulkeu, hvorover Davit
son blev yderst forvirret, og sagde i en dampet
Tone: «Signora, fat Detnl — Her er en Mis-
forstaaelse." »Misforstaaelsel gjentog hun groe-
dende, ja vel er det saa. Men husk Detn omi —
Sagde Du da ikke, at jeg var elskværdig, at delt
Mand, der kunde faae siig en Korte, maatte blive
meget lykkelig, sagde Dit da ikke, (o jeg glemmer
det aldrig l) at Du —- at Du onstede mig til Din
Ægtefarlle?" "Siguoral udbrod Kunstneren, jeg
erindrer virkelig, at jeg et Par Gange for Spøg
har sagt noget lignende, men umuligt kunde jeg
troe, at De vilde antage slige let henkastede Yttrin-
ger for Alvor. Jeg beder Detn om Forladelse,
hvis jeg uheldigviis har givet Dem Anledning til
at fatte falske Forestillinger-. Gttd er mit Vid-te!
Alt var uskyldigt meent l«
Angeliea udstødte et høit Klageskrig, og be-
dækkede sit Ansigt med sitte Hænder. Endelig fat-
tede hun sig lidt, og udbrød med bevæget Stemme:
"Signor Davisottl Da Tingene forholde sig saale-
des, og jeg saa skrækkeligt har bedraget mig, saa
oiis mig den Mennestelighed at give mig mine
Breve, min Haarlok og min Ring tilbageli’ Histr
graed bitterligt, vred sine Hænder, og gik med hef-
tige Skridt oy og ned ad Gulvet. "O, du min
hensvuudne Barndom! klagede hun: Uskyldighe-
detts og Gladetts rolige Alder-, du er for evig
beetel Disse Qvalet kan intet Bartt fatte, de til-
hore kun den Vor-ne. Er jeg da et Uhyre, et af
Naturen forbandet Misfoster, at jeg ikke formaaer
at vække Kjærlighed? Og hvorledes kan man føle
disse Flammer udert at meddele dem? Hvilke-i srhgx
telig Misklang i Skabningert« at Salighedens Kilde
kan blive en Gjenstand før Latter; thi Den, der
elsker og ikke elskes igjen, bliver latterlig. Dog
lad dette fare! Davisott, lev vel for evigt Her er
den Brystnaal De engang forærede mig i et Øie-
blik, da Deres Røst bedaarede mitt Indbildningskraft.
Giv mig nu mine Sager tilbage! Jeg tilgiver
Dem — Skyldett er min-« Taus og forvirret rakte
Davisott hende Brevene og Æske-i med Guldrint
gen og Haarlokken uden at kunne fremføre et ene-
ste Ord. "Lev vel for evig l" stammede Pigett,
trak Storet over sit Ansigt, og gik hurtig bort.
"Stakkels Pigel udbrød Philip medlidende:
Jeg beklaget hende; den første Kjærlighed er blind.
Htlu fortjener paa en vis Maade vor Agtelse, thi
hun havde kun den meget roesvatrdige Hensigt at
ville vaere Deres Kone. Otn Deres Tanker have
varet ligesaa rene med Hensyn til hende, drister
jeg mig ikke til at afgjøre. Melt vi ville haabe,
at Himlen vil forunde hende Erstatning for det
lidte Tab."
«2lmeul« sagde Davison.
Tredie Capitel.
Philip Frey.
l.
Der forgaaer nu et Tidsrum af et Par Aar, hvori
der intet sorefaldt i de omtalte Personets Liv, som
jeg anseer for at vare veerdigt til Lasernes Opmærk-
somhed. De to Venner levede i Stilhed for de-
res Kunst, og Angelieas Sjel var bleven rolig ef-
ter dett forbisarende Storm, som en uheldig Liden-
skab havde opvakt i hendes Indre. Hun havde,
sidett hiin voldsomme Afsked med Davisøn, ikke talt
med ham, og ved tilfældige Møder paa Gaden og
andre Steder givet sig Mine af ikke at bemeerke
ham, endskjandt Sytiet af hatn stedse drev Blodet
op i hendes Kinder-, og fik hendes Hjerte til at
banke. Naar Kunstnernes Samtale dreiede sig om
Angeliea, loe Davison altid, hvilket ofte ærgrede
Philip, der altid erindrede sig den skjønne Pige
med en vis Deeltagelse, isetr naar han lod sit Blik
streife hett over Englaeudereus torre Yndigheder,
sotn just ikke syntes at vaere bestemte af Naturen
til Gjenstand for Tilbedelse.
Philip var imidlertid flyttet hen til en agt-
vaerdig, aldrende Kone ved Navn Mariantta Ca-
piuati, sont boede i den lille Gade Vin Gru-go-
:-j.-cua. Da han havde vort der i nogen Tid, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
