Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men skjeudt han ikke mere phantaserede, vare dog
visse Sjttleevner og navnligeu Hukommelsen endnu
temmelig skade. Derfor gjenkjendte han ikke strax
den unge Pige, da hun traadte ind i hans Værelse
med Vertinden, men spurgte Marianna, hvem
den Dame var, som gjorde ham den Ære at see
til ham. "Hendes Navn er Angeliea Carlini,"
svarede Marianua. Ved disse Ord rodmede Pigen
sinekt« og den Syge stirrede forundret paa hende.
Med eet foer han op som af en Drom, og raabte:
"2lh, Jameo Daoisonl" "Uh! raabte Pigen for-
virret, nu begynder De vist at phantasere igjen·
Husk paa hvor De er i« Marianna trak paa Smi-
lebaandet, og Philip udbrod langsomt: "Jeg hu-
sker alting nu. Jeg har aldrig seet Dem sor, al-
drig kjendt Dem, men jeg langeo efter at lære
Dem at kjende. Seer De vel , dengang«’—————
’«Hoe et Ord! afbrod Pigen ham hurtig, veed De
vel, hvad man har sagt om Dem her i Nabolaur
get?’« —- "Naa dai" —- "2lt De var dodi" -
"Ei, ei l" — "Men, tilfoiede Angelira, der for-
tælles tillige, at De forsi havde ladet Dem christne,
og modtaget det hellige Saerament.» »Fortrersfex
ligt! udbrod Philip, men det var dog hoist ufor-
nadent at dobe mig, da jeg ved min Fodsel er ble-
vett optaget i det christne Satnsttnd." «Jal men
De er dog ingen rigtig Christen, indvendte Pige-i
godmodigt, De er kun en Protesiant. Cllere kom-
mer denne Snak deraf, at Saeramentet for nogle
Dage siden blev baaret ind til den gamle Kone-,
sont boer nedenunder Dem. Hun er altid syg, og
har mange Gange ladet sig berede til Doden, i dctr
Tanke, at hun var paa Veien til den anden Ver-
den. Men bort med Spogl Kjære Signor Fi-
lippo, De skulde gaae over til vor hellige Reli-
gion!" —- «’Hvorsor det?" —- "Fordi, svarede An-
geliea med et skjelmsk Smiil, De ellers ingen ro-
tnersk Kone kan faae." — «Behoveo ikke heller,
thi jeg katt leve foruden, sagde Maleren. Desuden
or jeg saa styg, at Ingen vil eie eller have tnig.’«
—- »O Snakt De er meget smuk." — "Maaskeel
men jeg er seerdelet arrig." —- "Det er heller ikke
sandt, thi De er saa from som et Lam." —»«Mcn
jeg er fattig.·’ — «2ktker Usandhedi De har mange
Penge.n
Da Angelira var gaaet, sagde Marianna: »J
Sandhed! jeg troer, at min unge Veninde med
Tiden vil fatte megen Velvillie for Dem." Æg
sior Lykke for mig l" svarede Philip smilende. Æn-
gang, vedblev Vertinden, var hun forelsket i den
magre engelske Kobberstikker, som boede lige over-
for hendes Foraldre, men det blev da ikke tll no-
get. Maaskee det her kan virke bedre. Da hent
det Fader nu er dod« er det Moderen meget om
at gjore at see sin Datter godt forsorget. Httn er
vel fyrig og letsindig, men meget sædelig. Den
strenge Trang, hvori ugifte Fruentimmer leve her,
er Aarsag i, at de alle med Ulaalmodighed hige
efter at knytte det ægteskabelige Baand." "Derfor,
udbrod Kunstneren med Var-ne, seer man i denne
Strid kun saa Partier siuttes af Kjærlighed. Man-
den soger en Kone, der kan bringe ham lidt Med-
gift, og Pigen ousier sig en Mand, der kan erntere
hende og besorge hendes Garderobe, uden at der
tages særdeles stort Hensyn til gjensidig Tilbaieligs
hed." "Det er for strængt dotnt, indvendte Ma-
rianna, thi vel er Ægteskabet her ofte en Handel-
en uvardig Contraet« men Fijarlighcd boer ogsaa
her saavel som paa andre Steder af Jordklodeu."
Augelieas Besog hos Mariattna bleve fortsatte
temmelig hyppigt saalænge Philipo Sygdom varede.
tindertidett kom Pigen alene, til andre Tider i
Selskab med sin Moder. Da Kunstneren var fulde
kommen helbredet, falte han en vis Godhed for
dem paa Grund af den ham udvisie Opmerrtsomhed
under hans Sygdom, og sogte derfor at sinde en
Maade, hvorpaa han kunde takke dem for de ven-
lige SygerBesog. Dertii visie sig snart en pas-
sende Leilighed. En Dag, da Moder og Datter
besogte ham i hans 2lteiier, og besaae hans Arbei-
der, udbrod Angeliea ved Sytiet af et veltrusfet
Portrait: ·’O, hvo der var saa lykkelig at kunne
blive afntalett«’ Philip, som nok havde Lyst til at
male den smukke, levende Pige, og desuden der-
med kunde vise hende en Artighed, som ikke ethvert
Besog hos Feberpatientee kunde forskasie hende,
sagde paa en forbindtlig Maade: »Jeg vilde vare
lykkelig ved at have en saa skjon Model for Øine.
Hvis De og Deres Moder tillade det, udbeder
jeg mig den Fornoielse at turde vverfore Deres
sjeldue Yndigheder paa Leerredet." Begge Fruen-
timtnerne samtykkede med Glade heri, og det blev
bestemt, at malt skulde lægge Haand paa Værket
den folgende Dag.
De to fersie Gange, da Angelica sad sor
Kunstneren, fulgte Moderen med, men den tredie
Gang kom hun alene, og syntes i Forstningen at
vaere lidt forvirret derover. Dog denne Frygtsomr
hed forsvandt snart, og da Moderen kom for at
hente deu unge Pige, behagede det hverken Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
