- Project Runeberg -  Kjøbenhavns flyvende Post / 1828 /
232

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Signora Maria, der begyndte at lugte Lunten, og
betragte dem med hoist mistænkelige Øine. Ord-
fproget siger, at naar Vorherre bygger sig et Tem-
vel, komtner Fanden strax, og slaaer en spytte op
oed Siden. Dette anvender jeg ntt saaledes-: Tem-
vlet er de Elskendes uendelige Klarlighed og him-
melske Salighed, og Hyttett er Mamas Grusotnk
hed, sotn vil blande Malurt i Englenes Drik.
Der gik vel neppe otte Dage hen efter den om-
talte gjensidige Erkltrriug om evig Trofkab med Sii-
ltehor, farend det traf sig saa uheldigt, at den
strenge Netnesis, i Skikkelse af Signvra Maria,
efter Fatunts uforanderlige Beslutning, med Streng-
hed og Grusomhed sorstorrede dette kjærlige For-
hold. Den ubarmhjertigt Moder traadte aldeles
uventet ind i Dilledhuggerens Atelier, og hvad op-
dagede hendes Øie der«3 Forestiller Eder hendes
Hartne, kjare Lastrel Ret ligerviis og ikke ander-
ledes end den beromte antike Martnorgruppe i det
eapitolinske Musetun, Antor der savner Psnche,
og drikker Salighedens Neetar as hendes Rosenlm
ber, saaledes paa et Haar vare Frants og Angeliea
at skue. Forfaredede fore de Elskende af hinandens
Favn, og den rasende Borgerkone talede solgende
bevingede Ord: ’·llsorskammede, nederdragtige, for-
sultne, forlobue, tydske Nar-! Hvor tor Du, pjalx
rede Landstroger, sont ikke kan betale Din Huus-
leie, undersiaae Dig til at kaste Dine srakte Buk-
keoine paa en siig Perle, sont min Datter? Mener
Du, at Verdett vilde misunde hende, om hun dode
af Sult ved Din Side? Neit det skal aldrig
skee. Forlad paa Øieblikket utit Huus, og fend
mig siden de Penge Dit skylder mig! —- Og Du,
skjandige, unaturlige Datter, som sorntermer alle
menneskelige og guddommelige Love, hvad tanker
Dit paa? Det er en vakker Adonis, Du har an-
skasfct Dlgl Ret et net Menneste, ett sjelden Dia-
mantl Dtt vil nok giore Familien 2Ere, l det Dtt
herver Dig saa hoit fra Jorden, at Du tor op-
svinge Dig til at elske denne blonde Barbarl Men
jeg skal aabne Dine Øine-, Du Klapperslange, Dit
Creeodilnngel» — s- Med disse Ord svingede
Signora Marta sin temmelig store Haand, med-
deelte sin Datter adskillige kraftige Drengen, og
stødte hende derpaa under Forvandelser og Skjeldst
ord ind i et andet Værelse, hvor den mishandle-de
Skjønne kastede sig grædende paa en Stol, og
vred sine Hander i Fortvivlelse. Ntt vendte den
rasende Furie sig med knyttede Nerver mod den
sortabte Yngliitg, der stod som en fattig Peer
Crithsen, spyttede ham lige i Ansigtet, og skreg
som en Bestm "Slhngel, Forfører, forlibte Narl
Indett Aftett er Du med alt Dit lnrvede Gods
ude as mit Huus, eller jeg lader Dig kaste ttd ved
Gensd’nrmes. Og dersom Du understaaer Dig
tiere til at kranke min Families Ære, da stal jeg
satte min Datter i S. Miehele, og Du, lange
Aalehoved, skal komme paa Galtiertte. Derom
skal jeg, jeg selv bede den hellige Fader, og han

vil itte nagte en agtet Kone denne Satiesaetion.
Nu veed Du min Villiel Levvell« Hermed viste
hun den betuttede Kunstner sin dreve Tunge, gik
ud, og slog Doren stærkt i efter sig.

Nu var hundrede og eet nde. Frants maatte,
trods alle Forsog paa at formilde den glnbende
Erinnvs, forlade Huset samme Dag, og tpe hen til

» en god Ven ved Navtt Tontntaso, indtil han kunde

faae sig leiet et andet Logis. Den stakkels Ange-
liea maatte hore mere end et Dusin kjedsoeutnelige
Gardinpreekener den Dag, og siden sinde sig i hver
følgende Dag at faae et lille Opkog af Moderens
Veltaletthed. Frants, som brændte efter at see og
troste sin omme Pige, bad sin Ven, Gibsasstebek
ren Tontmaso, som godt kjendte Marta, at gaae
hen til hende, og forsikkre hende om Ynglingens
faste Beslutning at ville agte hendes Datter, saa-
snart Otnsteendighederne tillode ham det. Pennen
begav sig ogsaa hen til den strenge Kone, sont
modtog ham med megen Artighed, og horte paa
hans Andragende med temmelig Fatning. Hun
svarede, at da Frastts hidtil kun havde havt et
hundrede Seudi om Aaret at leve af, og der ingen
Vished var sor, at denne Pension saa snart blev
forhoiet, faa havde hun ikke kunnet indoillige i
hans Forlovelse med hendes Datter, thi til hans
uvisse Jndkotnster, sont vare ashangige as Omstæn-
dighederne, burde hun ingen Hensyn tage. «Siig
tit Deres Ven, tilføiede hun, at naar han seer sig
istand til at eruare min Datter paa en for hendes
Stilling passende Maade, er det altid endnu god
Tid at frie, men jeg vil og bor ingenlunde tillade,
at han netrmer sig hende, for-end hans Kaar have
forbedret sig i den Grad, at jeg med Glade kan
kalde ham Svigerson· Man maa bare sig fornuf-
tigt ad i denne Verden. Dersom min Datter itnids
lertid kunde gjore et sordeelagtigt Partie, maatte
jeg jo som Moder angre, at jeg havde indoilliget i
en faa daarlig Fortovelse." «Men, indvendte den
godmodige Tommafo, Kjerlighed" ——— "Kjarr
tighedl raabte Makta spodsk, og loe hoit. En Ma-
rekat bliver en Absalott, naar han slasfer Konen
Brod i Huset, men den sodeste Adonis, der lader
sin Familie sulte, dliver sihggere end en Djævel-
Signvr Tommasol jeg maa lee nok engang over
Deres Snak om Kjærlighed. Hvad er det vel?
Et Fosier af en opflammet Phantasie, en unatur-
lig Spernding i Nerverne, som kommer og gaaeri
et Øieblikl’ Den merglende Gibsafstober anbesa-
lede sig, og bragte denne Besked til Frants, der
blev meget nedslaaet herover. "Hvilken Grusom-
hed! udbrod den fortvivlede Elsker. Hvis Skjebne
paa Jorden kan lignts med min? Med Tiden kan
jeg vel opnaae det, Marta forlanger, men hvor
kan hun vare saa barbarisk at ntegte mig Synet af
min elskede Angeliea? O, min hnlde Pige, oetr
mig tro, og jeg skal vinde Dig !"

sorsendek« isolge Kongelig allernaadigst Tilladelse, med Postert overalt i Danmark og pertltgdstnnternr.

Trykt boe Direttenr I. Hostrso Schulrz, songellg og universitetissogtrvkker«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:41:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kfp/1828/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free