Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at uddanne sit Talent, i en sort gammeltydss Kla-
dedragt, med en lille flad Floielehue paa Hovedet,
to Pistoler i Baltet og en srygtelig Ziegenhainee i
den barthaarde Nerve. Som Tjener fulgte ham
en stor guul Bulbider, der lod det betydningsfulde
Navn «Brodfresser." Ved hans Ankotnst fandt
hatt de tydske Kunstnere deelte i to Partier, som
forte Navn af Hellenere og Nazarenere, der be-
tragtede hinanden med skjaeve Øiekast. De Forste
holdt sig til Antikem til Raphael i hans sidste Pe-
riode og de store Kunstnere efter hans Tid; de
Sidste derimod erkjendte intet Godt uden i den
gamle florentinste og tydske Skole, og taalte ikke
engang Raphael ttden i hans forste Maneer. Ra-
garenerne, der afskyede Oldtiden og den graske Re-
ligion, vilde, at den nyere Kttnst blot skulde vare
christelig, og havde i deres Stræben det saare adle
og hoie Formaal at gjengive Historiemaleriet og
Kunsten i det Hele den dybe Aand, som i de to
sidste Aarhundreder bestandig mere og mere var
fjunken, indtil theatralste Compositioncr og Knald-
effekt fortraUgte al Sandhed og Dybdei Maleriet.
Men som det altid gaaer ved Judforelsen af nye
Forbedringer, man overdriver gjerne Tingen lidt,
og saaledes gik det her. De ivrigste Nazareneee
satte Kunsten blot i Udtryk og Folelse, og foragtede
vaa en daarlig Maade det Teehniske, som ingen-
lunde er en Bagatel. Mange herlige Talenter gik
tilgruude, fordi de misforstode Skolene Prineip,
men da Gjæringen lagde sig, saae tnan udmærkede
Kunstnere at fremstaae, af hvis Værker man tyde-
lig erkjender, at de fuldkommen have opfattet det
Skjonne og Sande i disse nye Anskuelser, og revet
sig los fra det, som i en for vidt dreven Iver og
Lidenskab havde forvildet Andre. Med Ærefrygt
mindes jeg Overbeck, Cornelius, Schnorr og saa
mange andre fortresfelige Kunstnere af denne Skole.
Disse nye Anskuelser yttrede sig dog mere i Male-
riet end i Sculpturett, da der i denne sidste Green
vare opstaaede to store Lys, som havde hævet denne
Kunst af det dybe Marke, hvori den siden Michela
angelos Tid var nedstunken. Endstjvndt nu Par-
tiaanden ikte vilde indromme Canova dett mindste
Fortjeneste, og de fleste daværende tydske Kunst-
nere næsten vilde frakjende ham et naturligt Ta-
lent, saa er og bliver det dog vist, at denne store
Kunstners Værker staae ligesaa hvit over de mel-
lem Mithelangelo og ham levende slette Billed-
huggere, som de skjonneste Antiker staae over hans
egne Arbeider. Han banede Veien for dctt store
nordiske Genius, hvis Navn er tilkommende Aar-
hundreders Stolthed, thi af Eanovas Værker saae
Thorvaldsen med sit skarpe Blik, at der endnu var
et stort Skridt sra hans Forgjænger til Antikett.
Danmarks adle Son skuede Forskjellen mellem Apollo
og Verset-s, og hans hoie Aand skabte en Jason.
Man tilgive mig denne Digtessiottl Frants
blev da som Billedhugger heller ikke synderlig smit-
tet as Ultraxskazarenernes Forvildelser, og bibeholdt
alene den ganuneltydste Dragt, som egentlig for-
skrev sig fra tidligere Omgang med tappre Burschee
fra Halte og Jena. I sine Værker anbragte han
ikke Lueas Cranachs Knoklcr, men elstede de runde
græske Former, og i Livet var han ingenlunde nsole
som for Ungdom og Skjonhed hos det Kjon man
i vore moderne Dage kalder det smukke, ligesom
der slet ingen stygge Fruentimmer fandtes i Verden.
Da derfor den unge fyrige Mand efter et Par
Aars Ophold i Tiberstadcn kom til at boe hos Sig-
nora Marta Carlini, var han ikke blind for hendes
Datters Skjonhed, og da man i en Alder af tre
og tyve Aar let henrives af sit varme Hjerte og sin
fyrige Indbildningskraft, saa fandt han nu ogsaa
snart sit Ideal i den blomstrende Angcliea, som
heller ikke syntes at vare ligegyldig for de glodende
Blikke, hvormed Hermantts og Thusneldas Sett
betragtede hende.
Kort sagt! For lkke at treette Eder, kjeere Lee-
sere og hulde Laserinder, med en kjedsoutmelig Be-
skrivelse over den vorende Lidenskab melletn disse to
unge Mennesker, vil jeg blot bemærke, at de inden
kort Tid bleve saa fortrollede af hinandens Ynde-
at de tilsvore hinanden evig Trostab, det er at sige,
til Doden, thi den anden Verden tankte de vel
ikke stort paa, da de hvilede Bryst mod Bryst, og
deres Læber berusedee af Kjærlighedens forste, flam-
mende Rys. Angeliea, som for forste Gang fvlte
Gjenkjarlighedetts uendelige Salighed, blev grebett
af den voldsomste Lidenskab for den unge Tydsker
med den opstaaende Rase. At man ikke skal svage
med Amor, kan man efter min ringe Formening
tydeligt lare af denne Tildragelse. Frants var saa
stolt af sin Elskede som en Gaardhane. Den Tanke
at vare elsket af et ungt, smukt qvindeligt Veesen,
gav ham en Selvfølelse, en Tilfredshed, en Sa-
lighed, som skal have varet mageløs, men som jeg
er alt for prosaisk til at kunne beskrive enten med
Pensel eller Plat.
Hvad de to unge Mennesker meest bestrabte
sig for, var at dolge deres rarende Forbindelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
