Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gelig, efter sigende fortuedelst et uordentlig Lev-
net, og dertil hnslig som Bavianen i via dul ba-
buino. Han boer i vort Nabolaug, og piuer og
plager mig med sine modbydelige Forsikkringer om
Kjærlighed. Moder troer bestemt, at han vil gifte
sig med mig, thi hun har ladet sig forblinde af
hans Smigretier og Foræriuger, tnen jeg troer
ham ikke. O Frantsi jeg elsker kun Dig." "Da
frygter jeg intet i den hele, vide Verden, raabte
Kunstneren i .f»:-enrykkelse, og bedækkede hendes Lie-
ber med breudende Kys; tnen hvorledes skal vi
sees, saalange Din Moder vedbliver i sin Haard-
nakkenhed?» "Tie stille, min Ven! afbrød Angelieit
ham hviskende, og klappede ham paa Kinden; jeg
har forceret Tante Barbara en Brystnaal af Mo-
saik, og nu kan vi samles her i denne Viiuhave
efter foregaaende Aftale. Men jeg horer Nogen
komme. Lev vel, Du Sodel" Endnu et Par
Kys, og de Elskende skiltes ad.
Saaledes havde det kjalne Par nu tidt den
Lykke at see hinanden i Barbaras Viinhape, hvil-
ket meget lettedes dem derved, at Signora Marta
ikke mere passede saa noie paa Datteren, der lod
som om hun ganske havde sorglemt sin tydske Beti-
Desuden begyndte Moderen at faae Øinene op hvad
Greven fra Pisa angik, og indsaae tilsidst, at det
nok ikke var denne gode Mand saa meget om at
gjore, at Angelita blev Grevinde. Da hun nu
ogsaa havde erfaret, at Frantses Kaar havde me-
get forbedret sig, begyndte him, som en klog Kone
at overveie Fordelene af at forskaffe Datteren en
Mand af hendes Stand, og som elskede hende af
Hjertet. Men da Forholdet med Greven endnu
varede ved, uagtet det var kjolnet endeel, kunde
Marta for Øieblikket ikke tænke paa at begunstige
Frants, endskjondt hun i sit Hjerte gjerne vilde det.
Hun frygtede ogsaa for, at Angeliea ved sin Feern-
fusenhed kunde fordærve Partier, som tilbode sig,
og hun begyndte at angre sin egen grove Opforsel
imod den unge Billedhugger. Frants havde imid-
lertid ved den hyppige Omgang med sit Hjertes Da-
me, bemærket hendes heftige, opfarende Tetnperas
ment og næsten ustptlige Hidsighed, naar hendes
Blod over en eller anden Smaating kotn i Kag.
Hatt begyndte derfor at prove sig selv, og at over-
veie, om vel et Fruentimmer af en lignende Na-
tnr kunde vare en passende Ægtefalle for ham.
Han tænkte ofte herpaa med en stnertelig Foletse«
dog aldrig i hendes Naroerrelse, thi Synet as hende
sorjog enhver Tanke om at kunne forlade hende.
En Aften ved Solens Nedgang havde Frants
begivet sig ud til den sædvanlige Sammenkomst-
men fandt ved sitt Ankomst Doren til Viinhaven
lukket. Han hamrede paa den med sit Spanskror,
men Ingen svarede. Endelig kom Angeliea til, og
forundrede sig ligeledes over at Barbarit endnu
ikke var det-. Medetts de talede om, hvad der vel
kunde have foranlediget denne lideblivelse, gik jusk
Pigens Frier, den letsindige og svagelige Grev
Alessandri, forbi. Da han bemærkede de Elskende,
som stode i en ivrig Samtale Haand i Haand,
studse-de han lidt for at betragte denne Scene.
Omsider narmede han sig til dem, tog Hatten dybt
af, og udbrod i en spottende Tone: "Skjonne Sig-
norai Astenlusten kjoler meget. Tillader De mig
at iedsage Dettt hjem til Deres Moder?" Angeliea
soer sammen as Skrak, men hendes tro Nidder
svarede Graven i en barsk Tone: »Signora Ange-
liea har Folgeskiib nok, og onsker slet ikke Deres
Selskab, som hun ingen Priis sætter paa.«’ Alesr
sandri smilede haanligt: "De To lade til at veere
meget for hinanden, og det kan jo vare meget be-
hageligt for Detn Begge, men da jeg er en Ven
as hendes Hat-s, kan jeg ikke taale, at hun ophol-
der sig i et Selskab, der ikke kan vare fordeelag-
tigt for hendes Rygte." »Hvadk Slhngelt" raabte
Fratits i rasende Vrede, og svingede truende sit
vaeldige Spanskror. «Slyttgel«k gjentog den sor-
nemme Medbeiler: veed De hvem jeg er, Hr. Fu-
sentasi?" "Neil svarede Frattts, og det er mig og-
saa fuldkommen ligegvldigt. Jeg siger Dem, at
hvis De an ikke’ sikar tager Benene med Dem, og
gaaer Deres Vei, saa ikal dette mit gode, smidige
Spanskrar indgaae et fortroligt Venskab med De-
res lange Ryg." »De lar vove at lorgge Haand
paa Grev Alessandri?" spurgte Greven i en kold
Tone. "O ja! raabte Frants med haanlig Latter,
det tor jeg nok. Du seer mig ikke ud til at vare
en Athilies hverken i Skjonhed eller Tapperhed.
Jeg spotger Dig endnu engang: Vil Du gaae el-
ler ikke?" »For Guds Skyld! raabte Angeliea:
Frants, vore dog rolig. Hr. Greve, jeg beder
Dem indsteendig, forlad os!" «Neii jeg bliver
her, sagde Alessandri i en freek Tone. Vil De
mig ellers noget, Hr. Tydsker?" «Jok det vil
jeg ,«’ raabte Frattts ude af sig selv, og dermed lod
han sit Ror fare nogle Gange over den adle Pi-
saners Ryg og Arme. Ntt sagte Alessandri at rive
Spanskroret fra sin Modstander, men den siaerke
Billedhugger forstod Tingen uret, og kastede hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
