Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naade Greven i en Haandevending til Jorden,
hvor han endnu bibragte ham adskillige kraftige Pus.
Forbittret og beskjeemmet reiste Alessnndri sig, ud-
stodte nogle Trudster, og gik hastig bort. — Ntt
kom Barbaras gamle Pige, et lille kroget Væsen,
ved Navtt Caterina, der især udmærkede sig ved sin
snovleude Røst, og fortalte, at hendes Herskab plud-
selig var blevet upassellgt, og det-for ikke havde knu-
net komme, tuen havde desanrsag sendt hende herud
for at folge Angeliea tilbage-. Martas skjønne Dat-
ter faldte Taarer, og tog den gamle Caterina un-
der Armen. "Lader vi gaael sagde huu, det bli-
ver silde. O Gud! hvad vil min Moder sige, naar
den her-lige Grtve nu gaaer hen og fortæller hende,
hvorledes Du har slaaet ham. Frants, Dit har
gjort mig ulykkelig l" "Gaae hen til Tante Bar-
baral sagde Kunstneren ængstelig; hun kan maaskee
give Dig et godt Raad. Koml jeg vil folge Dig
et lille Stykke paa Vel herude i dette eensomme
Qvarteer." Med disse Ord tog han sin Pige ved
Haanden, og de gik alle Tre. Da deti Ram er
imod den herskende Sædvane, at et Mandfolk spad-
serer med et ungt ugift Fruentimmer, som ikke er
hans Søster eller nærmeste spaarorende, saa vil
man let kunne begribe Augelicae Ængstelighed paa
denne Vandring. Endskjondt jo Graven rigtig nok
havde overrasket hende i den foregaaende teta it titte-
og altsaa vist ikke sorglemte at melde hendes Mo-
der dette, saa skjælvede hun dog as Frygt, og skotk
tede nrolig om til alle Sider, om hun ikke skulde
mode Nogen af sit Bekjendtskab. Da de derfor
vare komtte til det høitliggende Sted Qnatttso Fos-
tanc, hvor sire lange Gader overskjeere hinanden,
og danne en særdeles tnalerisk Prospeet, sagde hun
til Frantst «Her er det bedst at skilles adi God
Nat, kjære Frantsl" Med disse Ord trykkede hun
hans Haand, og var nærved at synke til Jorden
af Skræk, da httn iTnsmorket troede at gjenkjende
Præsten Teodoro i en forbigaaende Skikkelse. Ha-
stig gik hun bort, og skyndte sig, saavidt som Cater
rinati Alder tillod det, ned over Piazza Borde-rin-
til sit Hjem, medens Frants ad Omveie ilede til-
bage til sit Logis.
Næste Dage Aften sad Teodoro hos Barbara·
og berettede hende dett vigtige Tildragelse, at han
havde modt Angelira l Selskab med den gamle Ca-
terina og Frants ved Qaatttso Formue-. Meden-
de raadsloge om, hvorledes de skulde forholde sig i
denne Sag, styrtede Signora Marta i heftig Be-
vægelse ittd i Stuen til dem. «Ru skal jeg for-
tælle Eder noget morsomt, noget smukt, hvori og-
saa Du, min dvdige Søster Barbara, har Deel.
Min Datter, hvem Himlen straffe, har svadseret
paa offentlig Gade med dett fordomte Tydsier. Et-
det ikke frvgteligt? Hvad skal tnan gjøre ved denne
afskyelige Tos? Greven, den liderlige Grev Alese
sandri, dette Uhvt«e af ilbestandighed, Falskhed og
Trolvshed, har skrevet mig dette uforstantntede Brev
til. Horer till"
Signoral
Der var en Tid, da jeg satte min Stolthed
og Lykke i at elske Deres Datter og erholde hende
til mit Livs Ledsaget·inde, men det er nu forbi.
Tag ikke min Aabenhjertighed ilde opl Jeg tvivler
paa, at nogen Beiler vilde sinde sig taalmodig i at
see sin tilkommende Brud spadsere om Aftenen paa
Gaden med en Vagabond, en Avanturier, som kntt
kan forspildt en anstaudig Piges Rygte. Dette vil
ikke sige andet, end at jeg iaftes ved Solene Ned-
gang saae Deres Datter, den kvdske Lillie, at lobe
om i Stadcns afsides Qvarterer med den unge,
haabefulde tydske Pjaltekræmmer, sont De engang
selv har kastet paa Døren. I det jeg tager mig
den Frihed at anmelde Dem dette Fart-im, undla-
der jeg heller ikke at gjere Dem og Deres hnlde
Datter den Crklnring, at jeg med Fornoielse af-
staaer fra alle mine Fordringer-, og overlader hende
med Sjel og Legeme til den tydske Bulbider. Jeg
har den 2Ere at anbefale mig. Naar De læser
disse Linier, er jeg paa Veien til mit kjære Pisa,
sotn nok besidder Skjvnheder, der kan maale sig
med Deres Datter.
Gregorio degli Aleisandri.
"Er det ikke fordomt2 raabte Maria med gni-
strende Oine, og holdt Brevet hen for Barbara,
der sad bleg som et Liig, deels af uparselighed,
deels af Skræk over denne Opdagelse. lig bildte
hun ind, at hun vilde besøge Dig i Din Viiuhave,
og saa lober hun om paa Gaden tned den stamp-
nasede Tvdsker, der seet- ud i sin gammeldags Dragt
sotn en Ridder paa et Trasuir. O Seaudall O
mit Rygte, mit ærlige Navn, min Families Glaudel
Men jeg har ogsaa revset hende derfor, og sparret
hende inde, da jeg gik herhen. Og Dit Barbaral
er det en Opforsel mod eu Søsteer Augeliea har
tilstaaet mig alt, og aabenbarer sin egen og Din
Skjændsel. Ja Du, der i saa mange Aar har le-
vet med denne Pebersvend, som nu har forvandlet
sig til en gift Mand, (eftersotn Du nylig har til-
staaet det, da jeg trængte ind paa Dig, at Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
