Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hendes Selskab denne Nat (thi det var blevet sil-
digt) med at stille den rasende Romerinde tilfreds,
thi den ædle Kotte var nær geraadet i Berserkm
gang af Ærgrelse over denne penetrante Be-
givenhed.
Da den beskjamtnede og forbittrede Kunstner
ankom i sit sørgelige Trinmphtog til den tordnende
Jupiters Klippeborg, blev han af de to Gensd«art
mer overleveret til en polisc grinende Sit-ller, som
fsrte ham ind i et lidet Værelse med Jernstænger
for Vinduerne. Bleg af Harme, med rasende Øie-
kast, betraadte Frants sin nhe Baaning, betragtede
Jerngitteret, den simple Seng, det ormstnkne Bord,
og udbrod saaledes: "Er det muligt? Hvilken Skjæn-
dighed at arreslere en Mand som jeg! Jeg er Kunst-
ner, en anseet Fyrstes Undersaat, og skal udsætte-;
for en lignende Behandlingl Det er for meget.
Forbandet være den Dag, da jeg satte min Fod
paa Jealiens Jordbitnd, forbandet være den Time,
da jeg sthrtede mig ind i den romerske Munkerede,
og tifold forbander vare det Øieblik, da jeg blev
stabt op i denne Despotistnens Mordergrube!"
Taarerne stode ham i Øinene af ubeskrivelig For-
bittrelse, og hans Kinder vare dedblege. Som en
Afsindig knyttede han Handel-ue, stampede i Gul-
vet, og kastede tilsidst i Raseri stn sijonne Fløiels-
hne langs henad Gulvet. »De maa være taalmo-
dig, min Herre! sagde Slntteren. Alt er jo kun
en Overgang. Var saa artig! Her er Deres Hue."
«TilHelvede med den l« raabte Frankri, og slængte
den med Heftighed mod Loftet. Hans Bevogter
tog den igjen op, og presenterede ham den. »Ber
faler De Kasse imorgen tidlig, min Herrej» spurgte
Slutteren. «Jeg befaler, at man aabner Dorene
paa denne Roverhule for mig," svarede den opbragte
Kunstner, og hnggede sin Hue paa ny voldsomt
mod Jerngitteret. »Det er Skade for den smukke
Hovedppttt, sagde Fangevogteren rolig. Var saa
artig, min Herr-ei Det har De den igjen. Imor-
gen tidlig bringer jeg Dem Deres Kasse. Ønsker
De den med Melk eller Æg?" "O, gaae Satan
iVoldl" raabte Frants forbittret, og som et Lhtt seer
Slutteren ud af Doren, og laasede den i efter sig.
Da Anrora atter aabnede sin purpnrfarvede
Der, og aad sin tarvelige Frokost, laae Teutonias
adle Sen i en dvb Savn. Saasnart han vaag-
nede, og saae, hvor han var, raabte han: «O
Savn, kom atter for et Øieblik, og seent mig ned
i Lethes Belgeri«’ Men Savnen, jeg mener Mor-
pheus, bred stg ikke det allermindste om denne spaa-
kaldelse, og besegte ikke mere Kunstnerens Øien-
laage denne Morgen. Af Hartne og Ærgrelse
kunde han deu hele Dag intet nyde. Først om
Aftenen, da han gik tilsengs-, drak han et Glas god
Albanerviin, og spiste et halvt Brød dertil. Efter
tre Dages Ophold i denne Gudernes Bolig, blev
han af to Drabanter ført ind i et stort Værelse,
hvor der sad tre ærværdige Personer i sorte Klæ-
der ved et rnudt Bord, som var bedækket med et
grant Teppe. Ved Deren stode to Gensd’armer.
»Sæt Dem ned, min Herrel begyndte den Ældste
af disse velvise Maglstratspersoner i en alvorlig,
men hostig Tone. Hvad er Deres Ravu2·’ —
«Frants Jungl" - ".Hvor gammel er De?" —-
··Tre og tyve Aarl" — "Deres Fedested2«’ —-
"Unglüekshausen!" —- ’«’Professton?" s- "Billeds
huggerl" — "Neligion?" — "Calholscl" — "Dee
res aarlige Jndkomster ?" — «En Pension af tre-
hnndrede Srndi aarlig i tre Aar, Haab om fast
Ansættelse ved min Hjemkomst til mit Fædreneland,
og Bestillinger af min Regjeringl" — "Jeg spek-
ger Dem nu, Hr. Frants Sang, vedblev Inqvi-
renten heitideligt, vil de ægte den unge romerske
Pige, hvis gode Navn De ved Deres npaesende
Fremfærd har forspildt?" — Frants blev luerad af
Forbittrelse, og svarede med indaedt Harntet «Jeg
har erklæret min Forlovede og hendes Moder, at
jeg er villig til at lade mig vie, saasnart jeg har
erholdt tnitt Faders Brev, sotn jeg ont et Par
Dage lan vente." »Meget vel! svarede den Retti-
laerde, men en mnndtlig Erlleering er ikke tilstræk-
kelig. De maa give os det skriftligt, at De, fjor-
ten Dage efter at være bleven lasladt af denne Ar-
rest, vil fare Signora Angelica til Alteret. Und-
slaaer De Dem for at indvillige heri, saa maa De
sinde Dem i, at Deres Kjæreste bliver indespærret
iSan Michele formedelst hendes nanslandige Op-
forsel, og at der bliver lagt Bestag paa Deres
Pas, naar De vil reise bort fra Staden." "Jeg
nnderslkiver intet, svarede Kunstneremforend jeg har
faaet Svar fra mitt Fader. Skjanker han mig stn
Velsignelse, faa vil jeg med sordobblet Fryd knotte
en Forbindelse, jeg anseer for min Lykke; nægter
han mig sit Samtykke, nu vel! saa bliver jeg dog
mit givne Ord tro, og farer min Angelica til Al-
teret." "Velan, sagde dets velvise Oveighedspcrsoti,
lad saa været Men De maa blive her paa Capitok
lium, indtil denne Crklaering er bleven underskre-
ven." »Taalmodighedl det faaer jeg sinde mig i,"
udbrod Frants, og trak paa Skuldrene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
