Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
NS 63.
M
Kjobenhavns
flydende
Fredagen den 8d· Augusk.
»
bledigeret— as—— I L- Heiderg.—
keretning
en henreeeee Mands sidste Øieblikke.
—
oversat efter t- clodo. oss Bind, Na. ts Ganuor 1828).
—
Et ameritantk Blad giver, som authentisk, en Be-
retning om de sidste Folelser hvo en Mand, som var
domt til Døden og hængt i Cngelland, men derpaa
blev kaldet tilbage til Livet. Forfatteren sort er
den til Livet gjenoakte Henrettede, som selv fortæl-
ler) tilstaaer, at han har gjort sig skyldig i det
Falskueri, for hvilket han blev domt. Han beret-
ter, hvorledes han blev arresieret, iudspeerret i
Newgate, og domt af 014—Bayleyx Retten i Aaret
182o. Her begynder Analysen as alt hvad hast
folke, ligefra Douunens Forkyndelse indtil hans
Henrettelse. Hvad som især har overrasket os i
denne Beretning, er den gradvise lldslukkeise af en-
hver moralst Tanke; hvorledes de sandselige For-
nemmelser blive klarere og bestemtere i samme For-
hold, som de intelleetuelle neppe-; og den næsten
absolvte Umulighed af at hæve sig til religiose Ideer.
De Forfatteee som have undersvgt Sporgsmaalet
angaaende Dvdsslrasfens Assiasfelse« have benytter
en slvr Mængde Kjendsgjerninger, opbrvarede i
Udglven as Ferdinand Printzlau.
Ln Gszette og Le Cour-tier- dca tribuovtr8, for
at vise, at denne Straf er langt fra at have, med
Hensyn paa Asskraktelsen, alle de Fordele som man
tilskriver den. I Sandhed, man seer næsten alle
Forbrydere bestige Skafottet med en saa kold Lige-
gyldighed, at man deraf vel tor slutte, at de ikke
have frygtet denne Straf, og at deres Lige heller
ikke frygte den. Men betænker man, at der mel-
lem de Forbrydere som synes at dve med Anger
og Resignation, vist maae være mange, som lige
fra Forkyndelsen af deres Dom ere at betragte som
ufornuftige Væsner, der ei ere istand til den For-
soning tued Gud, som Christendommen tilbvder
dem, endogsaa paa Skafottet, saa kan man næsten
ikke undlade at finde denne Retfærdighed skrækkelig,
ja endnu skrækkeligere end den synes.
Efter at have udmale sin sidste Sammenkomst
med Elisabeth Clara, en ung Pige, som han var
meget hengiven, vedbliver Forfatterert saaledes:
»Det var Klokken sire om Eftermiddagen, da
Clisabeth forlod mig, og da hun var borte, syntes
mig at jeg havde afsluttet alt hvad jeg havde at
gjore i denne Verden. Jeg var nær ved at onske,
at jeg maatte doe nu, i denne samme Time; thi
jeg havde endt mit Livs sidste Handling og den
bittre-tie af dem alle. Men Tusmorket nærmede
sig; mit Feengsel blev koldere og fugtigere; Aftenen
var mork og taaget, og seg havde hverken Jld eller
Lys, uagtet det var i Januar Maaned, og heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
