Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aabnet, og Fangevogterett traadte ind, bærende en
lille Lampe i Haanden, og fulgt as Fængilets Op-
sonsmand og den Geistlige· Jeg loftede mit Hoved
iveiret, og en Gysen, svtn den der frembringes ved
et elektrisk Sted eller ved at dukke ned i et iiskoldt
Bad, gjennemfoer mig. Et etteste Blik havde sor-
jaget tnin Savn, som om jeg aldrig havde sovet,
og aldrig mere skulde sove. Jeg havde ganste Fo-
lelsen as min Tilstand. "R...!" sagde Opshustnaur
dett med en sagte, men fast Stemme: ’oet er paa
Tidett at staae op." Den Geistlige spurgte, hvor-
ledes jeg havde tilbragt Natteti, og forestog mig
at bede med ham. Jeg samlede min hele Kraft,
og blev siddende paa Kanten af Sengen; men mine
Tænder llapprede, og mine Knæe rystede, tiltrodo
for al min Anstrengelse. Det var endnu ikke ret
lyst, men da Doren stod aaben, kunde jeg see ud i
et lille Gaardsrttm. Luften var tyk og mork, der
faldt en sagte, men jevtt Regtt. «Klokken er over
halv otte ," sagde Opsonsmandem Jeg samlede
paanv mine Kræfter, for at bede ham om at lade
mig allene, indtil det sidste Øieblik. Jeg havde end-
un tredive Minuter at leve.
"Da Opsynsmanden var i Begreb med at foe-
kade Værelset, havde jeg endnu en anden Begjæ-
ring at srentsore, men denne Gang var det mig
umuligt at udtale et etteste Ord; min Tunge var
som llcrbet fast til min Ganez jeg havde tabt Co-
nen til at tale. Jeg gjorde to hæftigt Anstrengel-
ser, men forgjæves; ikke et Ord kunde jeg see-n-
fvre. Da de Andre havde forladt mig, blev jeg
siddende paa det felvsamme Sted paa Sengen. Jeg
var sont lammet af Kulde, formedentlig as Sov-
nen og af den for mig uvante friske Luft, som var
strommet ind. Jeg blev siddende, men ligesom sam-
menkullet, for at holde mig mere varm, med Ar-
mene korslagte over mit Brvst, Hovedet nedhæn-
gende, og skjælvende over alle mine Lemmer. Mit
Legeme syntes mig en utaalelig Vægt, som jeg ikke
var istand til at bære eller bevæge. Det blev mere
og mere Dag, og det guulagtige, matte Lps trængte
gradviis ind i mit Fængsel, og viiste mig de fug-
tige Mure og det sorte Stemgale og —- saa be-
synderligt sotn det er — jeg kunde ikke lade være
at lægge Mærke til disse Ubetydeligheder, uagtet
Dodett ventede tnig om et Øieblik. Jeg bemærkede
Lampen, som Fangevogterett havde sat paa Gulvet,
og sotn brændte dunkelt med en lang Væge, der var
ligesottr qvalt as den kolde og nsunde Luft; og jeg
tænkte (i dette samme Øieblik), at den neppe var
bleven pndset siden igaaraftes. Og jeg betragtede
Skelettet af den nogne og kolde Jernseng, hvorpaa
jeg sad, de uhyre Hoveder as Svin, hvormed Do-
ren var bestaaet, og de Ord, som andre Fanger
havde skrevet paa Murme. Jeg folte min Puls;
den var saa svag, at jeg neppe kunde tælle dens
Slag. Trods alle mine Anstrengelser var det mig
umuligt at lede mig selv til Folelsen af at jeg nu
skulde dee. llnder denne Ængstelse horte jeg Ca-
pelleto Klokke begynde at slaae det bestemte Klokke-
flet, og jeg tænkte: ’«Herrel forbarm Dig over mig
Ulykkelige l" — Mett skulde det ikke være tre Qvar-
teer til otte? .— . . Klokken slog de tre Qvarteer,
den steg det fjerde, og derpaa otte Slag."
"De Andre stode for mig, inden jeg endnu
havde bemærket deres Komme. De fandt mig paa
samme Sted og i samme Stilling, hvori de havde
forladt mig."
«Hvad jeg endnu har at fortælle, er ikke stort;
mine Erindringer ere indtil dette Punct meget
klare, men langt fra ikke saa tydelige i det som fol-
ger. Dog erindrer jeg meget vel, hvorledes jeg gik
ud af mit Caehot, for at begive mig ind i den
store Sal. Jeg blev nnderstettet as to smaa rhne
kede Mænd i sorte Klæder. Jeg veed, at jeg for-
sogte at reise mig, da jeg faae dem træde ind til-
ligetned Opsvntmandem men jeg var ikke istand
dertil-n
’«J den store Sal vare allerede de to Ulykke-
lige, der skulde udstaae den samme Straf som jeg.
Deres Hætider og Artne vare buttdne paa Roggen,
og de laae paa en Beenk, medens man gjorde mig
færdig. En mager Olding, med et tondt, hvidt
Haar paa Hovedet, læste heit sor en as dem; hatt
kom ogsaa til mig, og sagde noget, — at vi skulde
omsavne hverandre, troer jeg - thi jeg forstod det
ikke rigtigt."
"Det Vattskeligste for mig var nn at holde
mig fra at falde. Jeg havde troet, at disse sidste
Øieblikke vare fiilde af Raseri og Rædsel; men jeg
følte intet lignende, kun en Mathed, som om mit
Hjerte havde holdt op at slaae, som om Gulvet
selv, hvorpaa jeg stod, sank tntder mine Fodder.
Jeg kunde kun gjere Tegn til dett hvidhaarede Ol-
ding, at han skulde lade mig vare i Ro; da kotn
der Eett hen, og lod ham gaae bort. Matt var
bleven færdig med at binde mine Hænder og Arme-.
Jeg herte en Ossieiant sige halv sagte til den Geist-
lige, at alt var færdigt. Da vi gik, sorte een as
de sorte Mænd et Clas Battd til mine Læber-, men
jeg kunde ikke drikke."
’Vi begyndte at- sætte os i Gang igjennem de
lange Hvælvittger som fare fra den store Sal til
Skafottet. Jeg saae Lamperne brænde endnu, thi
Dagalyfet trænger aldrig derind; jeg horte Klokkettc
hurtige Slag, og den hoitidelige Stemme, hvor-
med den Geistlige læste for os, medens han gik:
»Jeg er Opstandelfen og Livet, har Herren sagt;
"hvo som troer paa mig, fkal leve, selv om han er
»·dod, og om Oemene ogsaa fortære mit Legeme-«
"skal jeg see Gud l mit Kjod."
"Det var en Ligtale-. det var Beuner for dem
som allerede hvile i deres Ligkistee, ubevægelige og
dode; og dette blev nu oplast sor os, som endnu
vare levende, og bevægede ot. Cengang endnu
solte jeg, engang endnu saae jeg; det var det sid-
ste Øieblik, hvori jeg havde en fuldstændig Fornem-
melse. Jeg fornam den pludselige Overgang fra
disse underjordiske, hede og qvalme Gange, som
oplystes ved Lamper, til den aabne Aitan og de
Trin som sorte til Skafottet. Jeg saae den umaa-
delige Vritnmel af Mennesker, som bedækkede hele
Gaden under mig; jeg saae Vinduer-rc i de lige-
overfor liggende Htsse og Bentiker opfyldte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
