Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fasthouetter.
ckk Professor I. Smidrh.)
1V.
Ere forrige Aargartg Ros Oc- 91 on 103·)
Tiende Silhouerre.
Den skar-rigtige.
Et gangse Ordsprog siger: Forsigtighed er en Bor-
mesterdvd. Dette Ordsprvg er ikke tydeligt, og det
er Tilfældet tned mange Ordsprog og Mttndheld,
som robe en nvere Herkomst· Dette kan betyde
enten at Forsigtighed er en Dyd, som anstaaer
Bormestere; eller at Forsigtighed er saa herlig en
Dyd, at den bor rangere som Bdrmesier, eller ret-
tere skrevet, Borgertnesier, mellem de andre Dy-
der. Vi overlade til Last-ren, hvilken Mening han
herotn vil antage, vg kjende ingen sytnbolisk Bog,
sotn heri kan indskrænke Friheden.
Det gaaer med Forsigtighed som med de an-
dre menneskelige Dyder her i vor jordiske Svag-
hed; de kunne overdrives og ovhvre derved at vare
Dyder, blive ofte skadelige og nasten altid latter-
lige. Mangel paa Forsigtighed frembringer Dum-
dristighed; den overdrevne Forsigtighed gjor feig og
lnntsk; den danner tilsidst en Charaeteer, svtn ntan
medretee kalder hnul eller forstilt.
Den altfor forsigtige General kjender sin Per-
svns Vigtighed saa godt, at hatt altid stiller sig bag
Linierne3 han stiller sig som Jacob von Thbo bag-
ved, for at obsalvere. Han stoler mere paa sine
tlnderhandlere end paa sine Kanvner, og naar det
kommer til Stykket, saa befaler han sine Under-
givne , at de ikke maae vpirre Fienden. Helst op-
holder han sig hos Proviantvogncste eller Magazi-
nerne, og anleegger sine Batterier saaledes, at Fian-
den ikke kan naae dem. Den hellige Alliante har
ingen ivrigere Veir end ham, thi han haaber, at
den skaffer os en evig Fred; og hatt er i sig selv
en meget skikkelig Mand, der ikke nærmer at glore
tnindste Forned, og kan for sin Dod ikke lide an-
dre Stridigheder end dem, der afgjorte ved Bollen
eller Flasken. Helteues Dristighed fatter ham i
Skræk, og han kan ikke forstaae andet, end at et
Menneske tnaa vare forsigtig eller gal.
Deri samme Menittg har Justitsraad M., mett
den yttrer sig naturligviis hos ham paa en ganske
anden Maade, da han ikke er Kriger. Vi anstr-
at Læseren ret vilde tage ham i Øieshn, da det er
en Figur-, som meget sielden forekommer hos Cha-
raeteertegnerne. See vel paa ham! Men han har
alt meerket, at han staaer sor Skue, og see hvor
han sager at trakke alle sine Yderdele indad; han
er som en Snegl, der fvler sig beroetz han ønsket-,
at han sont Skildpadden havde et uigjennemsigtigt
Huus, bag hvilket han kunde skjule sig og sit sande
Bersett.
Da han veed, at Oitiette ere Hiertets Speil,
saa er han lmeest Forlegenhed med dem; han blin-
ker, han skeler, han plirrer, fvr at maskere disse
Ruder, hvorigjennem han frygter for, at man skal
see ind i ham. Seer han ordentlig ligefrem, saa
er det fordi han som et jaget Dyr ingen Udflugt
mere har vg maa stille sig for Skud.
Men hvad har da dette Menneske at skjule?
Hvad Ondt har han bedrevet? Eller hvad Ondt
har han isinde2
SletJntet, mine Herrer! hans Samvittighed
er saa temmelig reen, at han godt katt gaae med
i dett store Hvb, der ikke doer som Jndae Jseha-
rioth. Han har intet Ondt isinde, thi dertil mang-
ler han Mod; tnen han har nn eengang faaet den
Forestilling: man maa vare forsigtigt og dertil ho-
rer: at tnan ikke maa lade andre Folk see, hvad
man tænker-, mener eller troer. Overalt ansee han
og andre sig, ei nden en Art af Grund, for meest
sikkre, naar det seer nd sotn de ikke havde nogen
Mening eller Tro. Justitsraad M. anseer det for
bedst, at have ganske den samme Mening som hans
Prases i Collegietz og gjor han sommetider en Ind-
vending , saa er det for ndmvgst at lade sig ttndervise.
Man kan see det paa Jtrstitsraadetts Klæder,
hvor forsigtig han er; det er ikke muligt, at op-
dage cn Plet paa dem, og han vilde ansee det for
en Dnmdrisiighed, at vove sig ind i nogen Trang-
sel, isar om dett er noget blandet med Folk af den
lavere Classe. Halte Forsigtighed er iseer synlig,
naar han er i Selskab med sine Overtnand; han
gaaer da altid paa Taertie og taler som hviskede
han. Ethvert fast Trin og enhver høi Rost brin-
ger ham i 2Engstlighed, og han trækker paa Skul-
drene af Medynk over den Uforsigtige, som treeder
for haardt paa Gulvet eller taler for hrit om Stats-
begivenhcder.
thor Dit tnvder Justitsraad M., iSelskabsr
salen eller paa Gaden, saa vil Dit paa ham knnne
see, om der er en Mand af Magt og Vigtighed
i Rarhedeit, thi i sin hele Adfeerd ligner hatt da
en Kat, som har faaet Øie paa en Hund, den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
