Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bange for. Han lister sig paa Laderne forbi det
Huus, hvori ett Minister boer, og kont det an paa
ham, saa blev det Mode, at gaae paa Sokrertte
paa et saa farligt Sted. -
Han har en særdeles Antipathie utod enhver
Persoli, der er faldelt i llnaade eller er i Penge-
forlegetthed· Man skulde netstett troe, at han kunde
lugte det paa detn; hall gaaer laltgt af Veiell for
detn, og han vilde ansee sig for eomprotnetteret,
ifald det kottt ud, at han stod i ringeste venskabe-
lige Forbindelse med en saadan Person.
Da Justitsraad M. var yngre, havde han un-
dertiden Lyst til at gifte sig, men hatt manglede
Mod til at frie. Han var aldrig bleven gift, der-
sotn ikke en gammel Veninde havde paataget sig-
tjenstvillig at frie for ham. Kort sagt: han blev
gift; og det er baade den modigste og tlforsigtigste
Handling, han har udført i sitt hele Levetid.
Ellevte Silhouette.
R appensleraldem
Vi ville haabe, at tuatt kjender dette Ord;
hvis ikke, da tan man neppe gaae nogen Gade
heelt igjennem, uden at stode paa idettnindste en
Skatterittg, en Afart af denne Charaeteer. Vi
kunne laane nogle Træk, til at stildre Nappenskral-
den, fra en riig Guldgrube, fra vor Holberg.
Pernille fortæller i forste Stene af den Sttnldeslsse :
"Der findes en Hob slige Folk her i Landet,
der stvie sotn de vare afsittdige over slet Intet . . .
Jeg kom med min Frtle ittd paa Veien til en Kone,
hvilkeil tog meget vel imod ot, men syntes at gjvre
altfor meget deraf. Nu var hun i Stuen, ntt i
Kjælderell3 nu satte hun sig vaa Hylden, nu under
Bordet; nu klamrede hun med Piger, nu med
Drenge. Vi bade hende ti Gange, hun sktllde in-
getl llntage gjore sig for vor Skyld, thi vi kunde
lade os noie med et Stykke Smorrebrod. Hun
correde Sveden af sig ti Gange, og bad at have
Taalmodighed en halv Timestid. Fruen svoer for
mig, at hvis hun havde vidst, at Korten vilde have
gsort saadattt Vasrn, havde httn heller taget ind i
Kroenz thi httu vilde uodig vare for meget i Gjeld
hos samme Kolle . . . Endelig bliver Bordet bre-
det; og ventede jeg da, idetriugeste at see en Po-
stei til den forste Ret; melt alle disse Anstalter faldt
ud til en klumpet Meelgrdd og otte haardtogte
Æ .·’
Disse Personer udmærke sig, ved at gfsre
megen Allarm og anvende megen Travlhed, idet de
udrette saare lidet eller slet Julet. Hos de fleste
er det en siem Balle, hvorved de ere komne til at
at satte Huuskighedetto Væsen deri: at alle Dorre
slaaes op og i, alle Laase kneerke, mene de rangle
med deres Nogler og lartne med deres Tunger.
Ingen Pige, ingen Karl kan faae dem bestilt nok,
og da de ikke have Forstand eller Siudighcd nok,
til at ordne Tjenestefolkeueo Forretninger, saa bi-
drage de mere til at forstyrre, end at fremme Arbeidet.
De forstaae slet ikke, at gjore sig agtede eller
elskede af deres Underoednede, og leve derfor i en
uafbrudt Toistighed med desu. De, som sige imod,
kaldte nei-vise, de, som fordre fornøden Hvile,
gaae for dovtle; og forlanger en Pige, at tage
Deel i ett lystig Aften, saa faaer htltl Titel af ge-
tneelt Tos; thi over den megen Travlhed faaer
Rapprnskralden ikke Tid, til at veie sine Udtryk
paa Anstrendighedens Veegt. Derimod har hun
idelig Tid til at beklage sig over Slagternes, Ba-
gernes, Kreelnmerttes og Hoierltes Suyderier og
hoie Priset; og hun gjor det saa hoil og grovt, at
de hore det, og faae sust derved desto storre Lyst
til at drille og narre hende. Jeg saae hende for-
leden, da hltn uheldigviis fik at vide, at hendes
Broderkotte havde faaet sit Smor to Skilling rin-
gere for Pundet end hun. Jeg vil skaane Laseren
for alle de Udraab, der mylrede frem i den Anled-
ning; forst gik det ud over Broderkoneu, dernaest
over den, der havde solgt Smertet, endelig over
Manden, sont ikke opsnusede bedre Kjob« og til-
sidst over mig, der loe ad hende. Der var intet
andet Middel tit Rolighed, end at bilde hende ind
at Broderkonens Sslnor var fordetrvet« og dermed
var hlltt vel tilfreds.
Hltn kan selv vaske Vinduer og skure Trapper,
og dermed befatter hun sig, fordi, som hun siger,
tnau ikke kan stole paa Pigertle; htln gjor sig me-
get til af dette Skuretaleut, og ophøiet sig meget
over Fru H., sotn man aldrig seer sknre, men
hvis Trapper og Vinduer altid ere rene, uden at
tnan veed, hvorledes de ere blevne det. Det er
slet ikke behageligt, at vare Gjæst i hendes Huus;
lnan bliver kjed af al Mad og Drikke, for man
faaer den; matt sidder i en fortredelig DEngstlighed
over at Theetnastinen skal i den travle Hurtumhei
blivel veritet, eller at man skal blive Vidne til et
pobelagtigt Skjenderi med Tlrnestefolkene. Man-
den, som er en Elsker af Hrtnsfreden, tier da for-
legen, eller skaffer engang otnsider sit Hjerte Luft
ved gedigne Grovheder, sotn han siden maa bede
hende ont Forladelse for.
Den Rappeuskralde, ieg mener, vil absolut
ansees for huuslig, men man maa tilstaae, at
Huuelighedett stet ikke seer elskværdig ud, saaledes
som den viser sig hos hende; den er altfor meget
fjernet fra det stille og blide Varsen, der anstaaee
Qvinden saa vel. Hutt staaer Fare for, at hendes
Mand lnaa soge sin Glade paa Klubben, i Flasken
eller hos blidere Qvinder.
Modbpdelige Skrifter af Jesttiterne ’).
overfor efter la Cour-stor tralle-l-, lade Februar ISA
—-
Vore Lasere have maaskee hort tale om et Sam-
fund, bekjendt rinder Navtt af Det eatholtke Sel-
skab for gode Bøger (socit’:tt·s. callloliquo iles liotta
lirkes). Dette Samfund, hvis Presidettt er Her-
tugen af Riviisre, Hovnlester hos H. K. H. Her-
tugeu af Bordeaux, har til Formaal at oplive hos
unge Mennesker af begge Kjotl den sande Troes
·)Atierede Titelert vaa denne Arttket lan, for dem som drsidde en
delicat Constitution, tienr tit Advarsel itnvd at læse den. uotn
et nieerletsgt Retstulle ttl Tidetto Historie, var le-) desl Mt’ sk
turde optage den; Red. Allltn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
