Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reenhed og Delicatessen af hvad de kalde de gamle
Steder, det vil sige: de Steder som fandt Sted rinder
Tingenes forrige Forfatning (les moeurs de svimler-
keigitne). J denne Hensigt lader Selskabet trykke og
uddele et vist Antal astetiske Bogtr, alle bestemte
til at indvrtrge Dog-net om den passive Lydighed, og
udbrede Smag for Munkelivet. Forslandere for
Kirken, Overhoveder for visse Congrrgationer, from-
me Hofmand og Geistligc tage, siger man, cn virk-
som Deel i disse Skrifter, hooraf vi vil give vore
Læsere nogle Broder. Diose Prover ere i hoi
Grad væmmelige-, og der herer ntesten ligesaa stort
Mod til at anfore, som til at læse dem; nten det
er det eneste Middel som vi have til at earaeterisere
disse fordærvelige Bogtr, som tnan ikke rodmer ved
at give Ungdommrtt i Hænder, under det Paaskud,
at danne dens Hoved og Hjerte.
Eet af disse epniske Skrifter har til Titel:
Marie Angeiique de la Provldentes Liv og
Levnet, af Abbe Bondon, et Bind i Dnodez,
Paris 1825. Det er Fortallingen otn en ung
Pige, hvis Sitiftefader lidt efter lidt har fort hen-
de til en fuldkommen Selvfornægtelse. Abbe Bort-
don vil selv fortælle os, hvorvidt en saadan For-
nagtelse kan gaae-. ’J en Alder af sov til otte
Aar,·’ siger han, k’bar allerede denne lldvalgte sm
Frokost hen paa den hellige Jomfrueo Alter, og
bad hende otn at give den til vor Herre Jestts, og
ned den altsaa ilie selv. Ved Juletid lagde hun
sig paa Gulvet, og overlod ttskhldigett sin Seng til
den salige Jomfrne og den glorvterdige Sanet Jo-
seph." —- Jkke destomindre var dog Marie Ange-
liatte, endskjøndt hun havde oposfret sin Frotost,
endnu langt fra det hoie Ideal af Fuldkommenhed,
hvortil hendes Skriftefader vilde lede hende- "21l-
levede fra sin tidligste Ungdom af" — vedbliver
Biographen — "haode hun en saa overordentlig
Hang til Reenlighed-, at det var ntroligt. Det var
hende den siorste Afstv at see noget i Huset, sont
ikte var reent eller ordentligt, vare sig Klæder, Lin-
ned, eller hvilketsvmhelst."
Dette er, som man seer, en farlig Tilboieligt
hed, hvorfor ogsaa dett veltervetrdige Fader Jonrdan,
hendes Skeiftefader, paa Øieblikket fort-tog sig at
turere hende derfor, og lod hende i denne Hensigt
optage som tag Soster i et Kloster henhorendc nnk
der vor Ferie fra Carmelbjerget. «Fra Barndom-
men af," siger hendes Historiestriver, »havde hun
havt en Forljerrlighed sov denne Orden. Htm blev
henrykt, naar hun saae nogle Cartnelitermnnke gaae
igiennem Byen Evrtur; hnn fulgte dem paa Ga-
derne, og lob efter dem, uden at vide hvad hnn
gjorde, dreven af en hemmelig Indflydelse fra Gud.
Httn folte dengang heftige Lyster efter at kunne
opholde sig paa eet eller andet fattigt Sted i Næt-
heden af de barbenede Carnteliters Ørken, som fin-
des der i Svgnet en Miil fra Bven Louviers."
Imidlertid aabenbarede Stor-Patriarken Eliao sig
for hende, ligeledes den hellige Theresia med drtt
salige Fader Johan af Korset; og Herretto lidt
valgte, Soster Marie Angeliqne, gik længer og leen-
ger ind paa Fuldendelsens Veie.
Et Beviis derpaa er Folgendet Læseren har
ilke glemt, at Soster Angeliqne havde i sin Barn-
dotn tjttret en overordentlig Hang til Reenlighed.
Med ved vedvarendc Omsorg og gode Raad var
det endelig lvlledeo hendes Skriftrsader at bevise
hende saa fuldtottunent, hvorlidet Reenligheden tan
bestaae med den evige Frelse, "at Marie Angelis
qne’ — her er det Forfatter-en som taler —- "foe
retog sig, for at adlhde Naadeno Vink, at forbinde
Hovedet paa en ung Pige, sont havde et forfærde-
ligt lldslet. Httn tog af dette ildsler, puttede det
i Munden, og spiiste det. Men hvor Gud er god!
hvor han er naadig imod dem som elske ham! Hun
har forsikkret, at idet hun spergede sig paa denne
Maade, udbredte Gud saa stor en Sodme over
noget, som efter Naturens Gang maa forekomme
i høieste Grad frastodende, at hent aldrig havde
spiist noget der smagte saa godt, ja ei engang kunde
tænke sig nogen Ret, hvor velsmagende dett end
maatte være, som kunde lignes ved dette. Hun
tvang sig endvidere til at suge det Linned, som var
brugt til Fonteneller og Simer, og som var fttldt
af Materie, og idet hun paa denne Maade vedblev
at overvinde sig selv med saa megen Hointodighed,
vedblev den gode Gud for sin Deel at begunstige
hende, idet han lod hende sinde en Vellpsi i det
sotn ifolge Naturen snarere tnaa indgpde Afsin-
Hun har ofte spiist Spottellatter, sont laae iKirx
kerne og paa andre Steder. un gjorde ogsaa
alt det Gode, hvortil der var eilighcd, og sotn
var efter Guds Besaling·"
See her de Lærdotntne, sotn det tatholske Sel-
skab for gode Bøger fager at indpræge lingdotur
tnen, siden det gjor sig saa megen iltnage for at
udbrede de Samlinger, hvori de indeholde-. Man
kan forestille sig, hvad Fremtid der vilde vente en
ung Pige sotn tog den salige Søster Marie Ange-
lique til Monster, og indtraadte i Verden med den
Lyst til at spæge sig, som Hr. ilbe Boudon he-
skriver paa saa naiv en Maade. Hvo veed, hvad
der virkelig foregaaer i de Klvstere, hvor saadanne
Slristefadre beherske efter Godtbesindende de unge
Piger-o Indbildningskraft? Hvo tor sige, hvor vidt
det kan gaae med Spirer, Hettrhkkelsrr og natlige
Erstaser hos Piger, som ere vvede i, eller auviste
til ·’nslpldigen at overlade deres Seng til den sa-
lige Jomfrtte og den glorvterdige Sautt Joseph,«’
som Hr. Abbe Bondott siger? Og det er til vor
Brug at suan trvkker saadanne Bogerl Disse For-
fattere skulde altsaa være vore Dattres Hoomesterel
Dette fortjener dog lidt Eftertanke. Det tilkom-
mer vore Fatniliefasdre at vogte deres Barn for de
fordærvelige Jndslydelser af en overstadig Nidkjtere
hed. Maaskee vil Storntesteren for Universitetet,
ved en Leilighed hvor det gjælder om at bestptte
Ungdommens Steder, fole lidt af den kraftige Uvilk
lie, som han saa ofte hat viist imod de tonsiitutioe
nclle Forfattere.
Iorlettdrik iiolge songeltg atternaadigtt Tilladelse,
med Postrn overalt i Danmark og permgdornnlernh
Trykt hvo Vitetteur I. Hostruv Schaer, magelig og univtrsitetokBogtrvller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
