Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevet, hvoraf Magislraten har sendt et uvi-
qgtigc lithographeret Facsiniile til alle baherfle Dom-
stole, lader saaledes:
Ven der Vöiernlchen Grans
Daf Om lsi andenatit
1828·
Hochwohlgebohner Hr. Rittmeisterl
Jch lchistte ihner eia Kaaben det nidchte seinen Rdnig
getreu dienen Berlangte Er, dieler otnabe ist mit gelegt
worden, 1812 den 7 October, und ich feil-er tin armer Tag-
ldhner, ich Have aueh selbee 10 Kinder-, ich hade selber ge-
nng zu thun das ich mich sortbriage, und seine Mntcer hat
tale nrn Dit erziehung dast xind gelegt, aber ich hade fein
Marter nicht erfragen Konen, jeg hade ich anch nichts ge-
fagt, daf mir der Kaabe gelegt isl ivorden, auf den Sand-
geriehl. Jch hade mir gedenttt ich tnüsite ihrn sür mein Sohn
haden« ich habe ihm Christlichen Crzogen, und hade ihm Seit
1812 Keinen Schrit welt aus den Hans gelafen dast Iein
Nenlch nlcht roeisi da von roo Er aufeezogen isi meden,
sad Er selbtr ideisi nichtt wie rnein Hans Heist und daf
ort tveisi et anch micht, sie derfen ihm schon sragen et kan
ei abtr nicht iagta, daf ltslen und lchrelben Hede ich ihm
schon gelehtte er kan auch mein Schrift sehreiben tvie ich
scheeibe, und wan wie lhnt fragen rose ee toeede so lagt-
ek tvill auch tin Schwolische werden tvasi sein Vater getvefsen
ist, Will er auch werden, wer er Elttrn helte tvie er seine
hate wer er ein gelehrtee duelche ivordea Sit derfen itu nur
wao zelgen so lan tr et lehon,
Jch hade itn nur bis Nenmart getveiit da hat erleldee
sn lhnen hingthen mitlien ich hade sit ihrn gelogt iven er eins
mat eia Soldat isk, somt ich gleich Und suche ihra Oeim
sonsi hate ich mich Von mtin Hals gedeacht
Vester Hr. Dtittmeister sie dersen ihm gar nicht tragtieen
er tveisi mein Qrte nicht wo ich din, ich hade ini mitten bed
der nacht sort gestirth er weif nicht rnehr zu Paus,
Jeh empfehle mich gehorlamt
Sch mache mein Namen nicht
staaet-at den ich Rente gestrast
idet-den-
Und et dat Min Hreuzer geld nicht bed lhm tveil ich
feil-er nichtt habt wea Sit irn nicht Kalten fo mafen Sie im
adschlagen ddet in Nat-sang auf henggen
Inden i Brevet laae et Octavblad, hvorpaa
var strevm
Da-
Icinel ist schon gctnrtkt
sit- llcist Kast-er in scltraib
nntnc miscn siea im solbct
Helten tlns Kind niiiclslcn
slet auf Zihcn soin Vntcr
ist aist scbwuliscltc gave-sort
Men ok 17 Jnltk alt iet on
selsiclecn sid isn nncb Medbo-
rg sn Stort scltwoliaclio
Rosimont ilet ist nucls seir-
Vatet sov-atter- jcls bittr- naa
dio erziltnng bis 17 Ialtrc
gebohrcn ist er ita 30 zkcrll
1812 itu Jslser iclr bitt Sin
arme-i Jliigellcin lclt stolt
titte liintl niclst crnclsrcn
tit-sin Titler iet gcslurbcn
Breoet var forseglet mrd rodt Lal, og som
det syntes, med et Haanvetrtssegl, men dette blev
ved Aabningen af Brevet for meget besiadiget, til
at man tnndc gjenkjende dets forrige Beskaffenhed.
De derpatt staaende Bogstaver, som matt endnu
laa holde for et G. .l. ll., eller G. F. R., ere
udentvivl, for at gjort dem nijendelige« blevne ud-
kradfcde, efter at Brevet var forseglet. Ved at
sammenligne Haandslriften i Vrevet med den som
sindes paa den i Brevet indsluttede Seddel, viser
det sig, at der er en stor Lighed mellem begge
Skrifter-af, omendskjøndt Brevet er skrevet med go-
thiskc Bogstaoer, og Seddeleit med latinske. Ogsaa
er det aabenbart, at begge ere skrevne med det
samme Blat« hvoraf fremgaaer, at Seddelen ikke
kan vare skreven allerede for 16 Aar siden, men
at den maa være streven nu, og fdlgelig vare op-
digtet; thi var den to Aar gammel, maatte Plett-
ket have antaget en ganske anden Farve, end det,
hvormed Brevet er skrevet. Ogsaa Papirets Pande
matte bliver angivet iBetjendtgjdrelsen, for derved-
om muligt, at lede til Undersøgelse-.
Det første Forhdr, sont en Øvrighedspersou
fort-tog sig med det nnge Menneske, leve-rede kun
korte fragsnentarifle Svar, og gav intet andet Re-
sultat, end at det nnge Menneste hverken kjendte
Stedet eller Egnen af sin Fddfcl eller sit Ophold,
ligesaalidt som sin Herlotnsh og at den Ubekjendte,
hos hvem han stedse havde varet, havde viist ham
til ’«den store Landsby«’ (Nürnberg), og der fjernet
sig fra ham.
Omendsljondt nn dette forsle Forhor, og den
Maade, hvorpaa han opførte sig derved, ikke gav
nogen Anledning til at antage, at Jdiotisme eller
Forstillelse laae til Grund, tnra snarere maatte lede
til den Mening, at dette unge Menneske var fra
sin Barndom af, nader Savnet af alt tntnnesteligt
Selskab, blevet paa den tnntnnesleligste Maade og
i en dyrisk Tilstand holdt i eensomt Fangenslab, en
Mening, hvortil især den Qnsstandighed berettigede,
at han ikke vilde nyde andet end Vand og Brod,
saa lod dog Magistraten ham ikke blot hemmelig
iagttage af den erfarne Fangeoogter, tnen tillige
undersøge af den antorifcrede Læge. Men ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
