Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
MGC
Kjøbenhavns
Redigeeet al II Heiberg.
j-
R Tys Sabm
Meget det var lgjenz dvl saa , o Venl da at ilet
Hvi gik Meste-een hjem og lod det pragtige Tempel
staae ntnldendt lorn Ruint end taeiie mægtige stiller
Af det kommende Vexel og lade os ane dets Storhed-
Ialtige ligge de Maemorblokle — Du havde dem samlet-
Cravet dem ov ak Fortids Grader med hvilelss Joeez
Men den fordindende paand og den ordnende mangler-
nu standser
Bandreren tant, og seer den-, deundree, og savner, og
sorger.
Hoetid siddet-, den dlege sit-, med Haanden enod Kinden,
Grader taus for sin kjære Ben; thi dnn eljked Dig saare,
Lsitebe gjerne sit Slot og lod Dig stne sit Faldn.
Manet havde Du frem de forsvundne Tiders de stode
Bvdig i Aredt om Din Stol, og Du maled de store
Cestalter7
Nu er de vendte tilbage igjen, og Dn samledes med dem
Tadengang i den dvde Grav; der J slumre tilsammen.
Pvl forlade os, Ven? Ei vare vi tre-tie at elske
Dit det kjærlige Sind, Dit blidt begeistrede Hjerte.
Hos forlade ot, Fader? End vor der meget at virke
For de umyndige Smaa, dem Du indfsrte i Lidet.
Hvl forlade os, Mandt Din Hustru sidder tilbage,
siig den eenlige Fugl, naae cheren ramte dens Mage,
Fulgte vel gjerne Dit Spot-, og tog i Graven sin Hvile,
Var det ei Gud imod, og sor Din Titel og Thoral
udgiven af Ferdinand Prsnrzlam
Men Dit Navn og Dit Minde, o Vent forlader ot
ikke,
sastee ind i var Sorg endnn en lvlende Straale!
Stolthed vare det stal ior Hver blandt ot, som tsr sige-
Iahn bar varet min Ven, min Digtet-lle, min sadert
Og naar Saga navner Dit Navn blandt de Ædle, hun
clstcdy
Siger, hvad Du alt var, end mere, hvad Du var vor-dett,
Og tllkjender Dig Plads oed Siden al Suhm og af
Snedorss,
Da stak det vare vor Fryd og vor Ere at kunne ndsigee
Ogsaa jeg har ham kjendt, og jeg var tjar for hans
Hjertel
C. H. vist-y.
Den fremmede Dreng
Nürnberg.
ll.
Saaledes forgik en rum Tid; dog var den, ifølge
hans Mening, ilie saa lang som den, hvori han
nu har opholdt sig i N nberg; da blev han paa
eengang valtct midt om Natten. Den Ubekjendte
stod igjen for ham, og sagde, at han nu vilde bringe
ham bort. Han geeed derover, men lod sig snart
berolige ved den paany gjentagne Forsikkring, som
han allerede havde faaet fjor, at han stulde tomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
