Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til sin Fader, og blive en Nytter ligesom han.
Den Ubekjendte, som hidtil stedse havde besogt haln
i blotte SkjortesÆrtner, korte Knabuter, og bar-
benet, havde nu ifort sig en kort Troie, Stovler,
en grov, rnnd, sort Mandfolkexpay og blaae Stromx
per. Hatt tog Kaspar Hanser, som han gik og
stod, paa Ryggen, og bar ham, sont kun var isort
en Skjorte og korte Knaburer« og en stor, sort,
bred, rnnd Boudehat, ud as Fangsict i det Frie,
og derpaa op ad et langt, hoit Bjerg, og stedse
længere og leengere bort, indtil det blev Dag. Imid-
lertid var han igjen falden i Savn, og vaagnede
forst, da han blev sat ned paa Jorden. Rti leerte
den Ubekjendte ham at gaae, hvilket faldt hatn me-
get vanskeligt, thi han var barbenet, og hans Fod-
der meget blade; han maatte derfor ofte satte sig
ned; endelig kunde han dog gaae bedre, og me-
dens han saaledes afverlede med at vandre og hoilc,
indtraadte den solgende Nat. De lagde sig under
aaben Himmel ned paa Jorden; det regnede stærkt,
eller ·- som han forst udtrykte sig — «es schütx
tete vom Himmel herunter," og den stakkels
Kaspar Hauser fros meget. Han faldt dog iSovn,
og fortsatte naste Morgen, ledsaget af den Ubekjendte,
paa samme Maade sin Reise. Det var nu blevet
ham lettere at gaae, men han folte saa meget siorre
Smerte i sine Been og Landet-. Den tredie Nat
lettede de sig igjen paa Jorden, under aaben Hjert-
mel; denne Gang regnede det vel ikke; dog var
det meget koldt, og han sees igjen meget sieerkt.
Med den tredie Dagbraknittg fortsatte de Reisett
paa samme Maade-. og da de endntt vare langt fra
Rntnberg, tog den Ubekjendte ud af en i et Olade
indviklet Pakke, som han bar med sig, nogle Klæd-
ningssihkker, sotu han gav Kaspar paa, nemlig: et
sort Silketorklade, en gammel, i Vasken afbleget,
rodplettet Stoffets Vest, med gule Metalknapper,
indrettede til at tages ud, og sattes i en anden
Best, saaledes sont det for 12-14 Aar siden var
Mode, tuen nu sjelden sees; en Troie as ntorke-
graat Klade, med Klodes Knapper, og Pantaloito
af det samme; satnt Kalveskinds Halvskovler, som
dog ikke ret passede til hans Fodder« og derfor kletnte
ham meget , forsynede med hoie Hale og Hestefkoe,
Saalerne beslaaede med Som. Sine egne blaae
Stramper trak den ubekjendte af, og gav Hanser dem
paa Benene. Ogsaa sin egen Hat gav han ham paa,
og tog hans istedenfor. Derpaa trak han sine Stovler
paa de bare Been, og disse Stadier, siger Hauser,
vare meget smukkere end de slette Stovler, som
han selv maatte gaae med. Han isorte sig ogsa«
Hansers Bitter, hvormed han havde gaaet iFangx
slet. Efter denne Forandritig fortsatte de Reiser-,
Deres Næring forblev paa hele Veietl den samme
sem Hanser havde nydt i Fangsiet· Brodet« be-
staaende i ct stort Grovbrod, og Vandet i en Bou-
teille, bar den Ubekjendte hos sig iLotntnen. Paa
hele Veie-i var den Ubekjendte beskjæftiget med at
leere Haltser at bede sit Fadervor og endnu en an-
den Bon, ved Hjelp af en Roseukrands, som han
gav ham, og sont han nu saae for sorste Gang.
De tvende Bontter havde han heller aldrig tilforn
hert, og kan endnu godt fremsige dem. Ogsaa
underholdt den Ubetjesidte ham bestandig med, hvor-
ledes han skulde komme til sin Fader og blive en
Othtter ligesom denne, hvilket gjorde ham stor Glade.
De kom ikke paa hele Veien ind i noget Huus,
men vel forbi Huse og Mennesker, hvilke dog Han-
ser naturligviis ikke kan beskrive. Den Ubekjendte
formaaede ham derhos, til altid at see ned paa
Jorden, for at gaae ordentligt, men sandsynligviis
endnu mere, for at han ikke skulde erholde noget
Indtryk af Omgivelserne, og derved siden komme
paa noget Spoer. Halt adlod ogsaa puttktlig·
Da de endelig havde neertnet sig Rurnberg«
som den Ubekjendte betegnede med Navnet af "den
sstore Landsbh," saa tog han det omtalte Brev udaf
Lommen, og over-rakte det til Kaspar Hat-fer, hvem
hatt paalagde, at bringe det til den store Landsby,
og der vise det til en «’Bube," som da vilde fore
hatn videre. Han betegnede ham, som det synes,
ofte og nøiagtigt den Vei, som han ene og allene
havde at gaae, og levede Hausey da denne ugjerne
skilte sig fra ham, at han sirar skulde komme efter.
Hanser gik, som det var ham befalt, bestan-
dig ligefrem, kom saaledes ind ad Borns Port —-
dog veed han ikke meer, ad hvilken —- og stodte
formodentlig kort efter paa den Borger, sotn viste
hatn Veien.
Hvis dette i sin Art maaskee eneste, iAeter
endnu ikke forekomne Exempel paa ubarmhjertig,
nmenneskelig Behandling oprorer ethvert menneske-
ligt folende Hjerte, saa vit ogsaa den skarpt pro-
vede Forstand gjenkjende den rette Sandhed i fol-
gMdc paalidelige Trerk. Det unge Menneskes blode
Haand; den simple Fode, som han, uagtet et sundt
Udseende og et velueeret Legeme, endnu bestandig
nyder, idet han viser den største Afsky for enhver
anden Spise som bhdee ham; hans sine Lugt- og
Smagsterver, som irriteres as de simpleste Gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
