Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imellem Temveoamentet og den udvortes Adsard,
end ved at iagttage Menneskene udenfor deres dag-
lige Sysler og Haandteringer, i hvilke de vise sig
for os paa Verdens Skueplads, hver især spillende
en Rolle, ved hvilken de tnere eller mindre fores
uden for dem selv, og drages ind ien Forsiillelse,
der ophæver det naturlige Forhold imelleni Gemyt-
tets virkelige Tilstand og dennes Udtryk ved Aasyn,
Stemme, Gebærder o. s. v. Jeg har reenkt meget
over denne Gjenstand, men har ikke fundet bedre
Middel til at undgaae al den Vildfarelse, sotn her-
af reiser sig, end ved at tage Folk paa-—- Sengen.
Paa denne simple Sætning grundet sig hele
Strampelogien. Men ogsaa, naar man er enig
herom, ere der vigtige Forholdsregler« hvilke maae
iagttages, naar tnan ikke vil forfeile Maalet. Til
de vigtigste blandt disse regner leg, at man ikke bor
forhasle sig, og mener dermed, at mari ikke boe
begynde sine Iagttagelser med dem, sotn endnu sove.
Naar vi nudtage dem, som trælle Dynen heelt
over Hovedet, vilde dette vel ikke være saa forkeert,
som astronomiske Observationer af Himmellegemer,
der endntt ere under Horizonten, da Temperament
terne nnegteligen ogsaa vlfe sig iMaaden, paa hvil-
ken den Sovende ligger, vender sig, stærker- snak-
ker i Savne, gal-er, naar han begynder at vaagne
o.s.v.; men det vor betænker-, at mange tilfældige
Omstændigheder her ere medvirkende, f. Er. om
Sengen er kort eller lang, hvorledes den er redel,
om Bedkomtnende ligger paa Ryggen, Siden, eller
Maven, om han var adrrt, da han gik i Seng,
med hvilke Tanker han sov ind, om Maren rider
ham, og mange andre Omstændigheder, som her
kunne drive deres Spil, og med uboielig Magt
saa aldeles beherske det sovende, eller med Sovnen
kjannpende Fornuftoaseu, at dette ei er istand til
at handle frit, men, trods alle Fortrin for Dyrene-,
er Tilfældets, ellet-, hvad der io nn er det samme,
Nodvendighedens Liggendefæ. llnder saadanne Om-
stændigheder kan ingen Iagttagelse, selv ikke den
omhyggeligste, fore til det onskede Maal. —- Men
paa den anden Side er det ikke mindre4 vigtigt, at
man vogter sig for at lade den, over hvem man vil
anstille sine Iagttagelser, tomme for dybt ind iDm
gens Sysler og Anliggender, hvorved han kun alt
for let bliver nstikket for nærværende Øiemed; etr
Forsigtighedsregel, som vi allerede have antydet, og
i det Folgende nærmere skulle forklare. Men hvor
er da Grændselinien imellem sor Meget og for Li-
det? Jeg frygter for, at den Sætning, ved hvilkeii
seg haaber at lose denne Opgave, vil synes Mange
for enfoldig, og dog er det en paa lang Efter-
tanke og Erfaring grundet Overbeviisniitg, at den
rette Tid til disse Iagttagelser er, naar Mennesket
trækker sine Strontper paa. Dette Tidsrum (hos
Mange er det for langt til at kaldes et Oieblik)
er netop det, sotn viser Mennesket i deri Tilstand,
sont her er deri onskeligsie. Det forudsættes, at
han giver sig ifærd med sitt Paaklædttittg, saasnart
han er behorigen vaagen, thi loier han langt-, skeer
det kun altfor let, at Livets Glæder eller Sorger«
dets »Contemplation« eller "Jronie," dets "Dia-
leetik" eller »Spetnlation" faae Magt over ham,
og forstyrre Tilværelsen af det Primitive, lltniddeb
bare, hvilket just er det, vi her fage. Endelig for-
udsættes ogsaa, at ingen er tilstede, ved hvis Narr-
veerelse den instinctmorssige Adfeerd forkunstles. Dette
er et Hovedputtet, og kræver derfor nviere For-
klaring.
I det vi sporge, med hvilke Mennesker Stromt
pelogen helst maa onste at anstille sine Iagttagelser-,
kunde det synes, at de kjarkomneste maatte være
llgiste af begge Kjen, især saadanne, som have et
forgsrit lldkvinme, og ere fremrylkcde til den Alder,
i hvilken Videnskaberne ikke drive Spil med dem,
altsaa bedagede Jomfruer-, og aldrende Ungersvendez
og dernæst saadanne 2Egtefolk, der enten for deres
Stands Skyld, eller af personlige Grunde, ikke
tilbringe Nætterue i samme Værelse, i det de vel
indromme, at man den hele lange Dag, og selv
Aftenerne, indtil man gaaer iSeng, maa paalægge
sig mangeslags Tvaug, for at vise sig for Verdens
Oitre som Ægtefolk, mett at dog i det mindste
Nætterne maae være frie til enhvers Raadighed ’).
Ingen kan nægte, at saadanne Ægtefolk kunne
være interessante ogsaa for Uvedkommende, navnligen
i det her omtalte Øiemed, men jeg maa dog i denne-
sotn ogsaa i andre Henseender, tage mig af de gode
gammeldags 2Egtefolk, der ikke blot have Bord-
tnen endog Seng tilfælles, i det jeg erklærer ogsaa
dem for at være meget rjenlige for Strompelogens
Iagttagelser. Mange mene maaskee, at jeg her
feiler, eller taler imod bedre Overbeviisnittg, og
dog er det ikke vanskeligt at vise, at det virkeligett
forholder sig, som jeg har sagt; thi ved den megen
Omgang baade Nat og Dag, vænne Ægtefolk sig
efterhaanden saaledes til hinanden, at selv vigti-
grre Ting, end at trætte Strømper paa, ved M-
-) sad-at oxactlx seiret ane or trro.«· tsvtom Deri Inert, B- l«
Sk- Es-)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
