Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kig Gjentagelse blive dem, i Ordets egentligste
Forstand saa hverdags-, at de skee mechanisk og ube-
market, selv i 2Egtefallene Nærværelse. Dog
oversee man ikke, at ogsaa dette kun gjelder med
en vis Jadfkrankning, thi Ægteskabet tnaa ikke
vare for gront, da Strempelogen ilke kan andet
end forkaste Nygifte, som ufkikkede til fin Tjeneste.
Dette klinger haardt, og tnaa altsaa noiere oplok
fes, for ikke at misforstaaes.
Jeg vil ikke opholde mig ved at beskrive Kjer-
lighedens Magt. Der ere Faa, som ikke vide,
hvor stor den er; den kan i Styrke sammenlignes
med en Kjeempe, i Magt med en Troldmand, og
der gives ingen Kraft under Solen, hvis Virknin-
ger have faa neer Adkomst til at kaldes almægtige,
sont Kjerlighedens. Men over hvem stulde den vel
udove storre Magt end over Nogifte2 Den over-
vindee hos disse baade medfodte, og ved Optugtelse
indgroede Vaner, der ere af langt betattkeligere
Beskaffenhed, end Strømper-tre Paatreekningz og
dog vedder jeg, at der ikke er nogen Nogift, der
jo soler sig noget generet (benauet, besangen), naar
han eller hun for sin Ægtefeetlee Øine treekker
Strømper paa. Denne Forlegenhed kunde kun
undgaae-, dersom enten den ene Nogiste sov, me-
den anden trak Strømper paa; eller dersom Strante
pepaatreekningen skeete i Marke. Den ferste as
disse Indvendinger er urimelig og ntesken formee-
melig, da Rygifte vaage og sove paa eengang og
kige lange; den stdste er theoretifk betragtet en vir-
kelig Indvending, men practifk aldeles ingen. Dens
theoretiske Sandhed bestaaer deri, at hvad Øiet ikke
seer, det ·Hjertet ikke rarerz men den er praetisk
falsk, thi Nygifte« naar de ellers ere saa nogen-
lunde som de bor være (Eheleute, rvie fie setm sol-
len), staae visseligett ikke op, for det er ordentlig
lys Dag, selv ikke naar Natterne ere lange. -—
Overhovedet maa jeg bede mine Læsere, at lagge
Mærke til, at disse Betragtninger gaae ud fra, at
Strotnpepaatrakniugen skeer ved lys Dag; thi Stromr
pelogen maa tanke stg tilstede overalt, hvor denne
Handling foregaaer, og maa altsaa, naar han ikke
vil beleesfe stn Phantasie med Lok, Fnrtoi og Svo-
velstik, forndstette, at det er lyst overalt, hvorhen
Tankett ferer ham i Udovelfen af hans Kald.
Desveeere maae endnu stere, end de hidtil
neevttte, udelukkes fra Strempelogiene Enemarker.
erst de, som have Stromper paa baade Nat og
Dag. De kunne maaskee have deres gode Grunde
dertil, tnen maae dog sinde sig i, ilke at komme i
Betragtning, thi om de endog stifte Strontper paa
visse Dage, er det dog ikke vist, at det skeer strax-
naar de vaagne, hvilket er en af Stroutpelogiens
nødvendige Betingelser, men de gjore det maaskee
forst op ad Dagen, til ubestemte Tider, naar Mor-
gen-Negligeen aflagges, eller vel endog til Senge-
tid, da det for saa lidenskabelige Strompeelskere
vistnok maa vare saare behageligt, at have rene
Streutper paa om Natten. Disse udelukkes alle
faa, formedelst overdreven Brug af Stremperz
men ligesaa nodvendigt er det, at udelukke dem,
som forfalde til den modsatte Yderlighed, i det de
aldrig bare Strontper, hvad enten denne Strompes
loehed er frivillig, eller en Folge af Trang. I fskt
ste Tilfalde er den aseetisk, i sidste deterministiskk
men af hvilken Art den end er, gjelder her ligeme-
get, thi iblandt Strornpelvehedrns Folger, hvortil
hvrer Snue, Digestion af Blodet til Hovedet, Hjer-
tesorg k) o.s. v., kan ogsaa regne-, at den Steenr-
pelofe af enhver Art ikke kan komme i Betragtning
hos Strampelogen — en Omstændighed, som neppe
kan vare etrekjeere Mennesker ligegyldig. Strontpee
logen vilde gjerne foie alle, thi han er en Menne-
skeven, naar han ikke af Natur, Princip, eller
Vane er bleven det Modsatte, mett uagtet den Ag-
telse, han har for den aseetisle, og den Medliden-
hed, han foler for den deterministiske Strempelver
hed, maa han dog bringe Pligten ogsaa dette Of-
fer, og paa Videnskabens Vegne, endog med Fare
for at miskjendes for ueedle Bevæggrunde, vende
den Strompelvfe Ryggen.
Jeg vil ikke trætte mine Læsere ved at opregne
og forklare flere Undtagelseststilfeelde, f. Er. dem,
som ikke selv trakke deres Strvtnper paa, de vare
sig nu enten Smaaborn, eller fornemme Folk; eller
Daarekistelemtner, eller udlevede Mennesker, eller
Syge, eller overhovedet saadanne, fotn foretage
denne Handling paa en Maade, der ikke lader den
være Kjendetegn paa Menneskets Natur og Volta.
Hvilke disse ere, kan saa let udledes af det Fore-
gaaende, at vi kunne ansee de Greendser, inden
hvilke Strotnpelogens Iagttagelser bevæge sig, for
at veere tilstrækkelig bestemte, naar vi betragte
Strempeloglem sont en Videnskab, hvis sor-
maal er, paa en egen, hidtil ukjendt Vei at
kede tll en nolere Bestemmelse af de menneske-
lige Temperamenter.
’) See Wevietk Kjærligoed uden Strontper.
,——–—s-—-—-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
