Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig, naar man lagger Mærke til, med hvilken uimod-
staaelig Drift Mange give Forstanden til Priis for
det, de kalde deres lPhilosophie. Altsaa: jeg opgi-
ver hine frisiende Forsog, og lader det beroe ved
til Prove at fremsatte en Classisieatiott, som jeg
erindrer for en Deel Aar siden at have fundet i et
gammelt Skrift, hvis Titel jeg, paa mitt Vandrittg
igjennem Bogtitlernes Labyrinth, har glemt.
Bogen indeholdt en Tale i en festlig Anled-
ning; den er neppe bleven synderlig bekjendt, og
da jeg ingensteds har fundet den Deel deraf, som
her tilsigtes, benyttet, vil jeg bidrage mit til at
drage denne ligesaa dybsindige, som fattelige Clas-
sisitation nd af dens nsortjente Glemsel. Talerens
Ord vare felgendet »Jeg tanker mig hele Menneske-
slagten her tilstede, jeg taler derfor til Alle, uden
nogen hvilkensomhelst llndtagelsez jeg henvender min
Tale til Konger, til llndersaatter, til Betlere, og
til andre Mennesker." Jeg haaber, at ingen har
lerst disse indholdsrige Ord tankelost; mett skulde
Nogen ved den simple Indklædning have overseet
den dybe Betydning, da læse han om igjen, og pro-
ve, om der er nogen anden Inddeling as Menne-
skeslægten, efter hvilken ethvert tænkende Menneste
saa let og sikkert kan finde den Plads, der tilkom-
mer ham. For Strotnpelogen ere udentvivl de heng-
darsie Classert ilndersaatter og andre Mennesker.
Vel maa der givres lldvalg ogsaa af disse; men de
give dog rigere Udbytte, end Konger og Betlerez
thi saa talrige end Betlerne ere, ere der dog endnu
Steder, hvor de ere det ringere Antal, for ikte
at tale om, hvor mange Strompelose de talle iblandt
sig; og hvad Kongetne angaaer, er ikke blot deres
Tal ringere, end de ovrige Classero, men det er
ogsaa at formode, at de i Almindelighed bruge An-
dres Hjelp til at saae Strømper paa, og maae alt-
saa i det Hele regnes til de ovenfor omtalte Undta-
gelser. Overveier man altsaa, at man ved enhver
as de ansorte Classer dog maa tye hen til hine for-
sie Regler, for at afsondre Menneskene i dem sont
ere brugbare, og dem som ere nbrngbare for Strøm-
pelogien, og fvier man til, at dette ikke blot gjel-
der om Konger, Undersaatter, og Betlere, men
isærdeleshed om den fjerde Classe, hvilken hiin Tan-
ker kaldte: andre Mennesker; ved hvilken Classe iov-
rlgt Jnddelingen afsluttes, og gaaer frem for os i
sin alt omfattende Totalitet, saa vil man maaskee
indremme, at jeg dog ikke uden Grund gav den
forste Methode Fortrinet. Kitn ved sin absolnte
Bord har den sidst fremsatte snddeling kunnet for-
lede mig til ved sorsie Øiekast at tillægge den siorre
Vard for Srrotnpelogen, end ved nviere Provelse
synee at tilkomme den.
Men er nn denne Jnddeling end mindre vig-
tig sor Strempelogiett, glæder jeg mig dog ved at
have bragt dett paa Bane, i det jeg derved faaer
Leilighed til at gjøre opmærksotn paa, at den er
desto vigtigere for en anden, nu gangbar Videnskab,
som jnsi er ifard med kraftigen at ndvikle sig, og
som en ny Phaeeom nnderstettet af alle Æolno’s
Kræfter, svinger sig hoverende over Knastens og
Videnskabens Baner, for at siyre den hele Jord,
med alt hvad der paa dett rorer og bevæger sig, i
hjernespnndne Traade, som vrimlende anker i et
Marionetspil. Hvo seer ikke, at det er Phrenvlos
gien, vi her arefrygtfnlde boie os for, og til hvis
Glorie vi vilde ansee det for Haver og Lykke, at
lagge endog knn den allermindste Straale. Vi
glade os sornd til den Nytte, Phrenologien vil
drage af hiin Jnddeling, naar den kommer saa vidt,
at den kan stride til i fnldsieendige Tal-eller at ra-
brieere Menneskeslagten, efter de Evner, sotn Phres
nologen med nersten overmenneskelig Sikkerhed, og
den deraf fvlgende adle TillidZsUldhed forstaaer at
ndsinde. Og gaaer man nn et Skridt videre, i de
billige Forventninger, man tor gjore sig om denne
Videnskab, i det man tanker sig, hvad vel efter Nar
tnrens Orden engang maa skee, at Phrenologer ofe
fentligen bemyndiges til at tage alle Individer, i
en saa tidlig Alder, som Sagens Natur tillader,
nnder deres Behandling, for itide at anvise Enhver
den Plads i det borgerlige Samfund, til hvilken
han er srd og haarett, hvilke Fordele ville da flyde
af, at Enhver kommer paa sin rette Plads, lige
fra Hersterett ned til Betleren, og andre Menne-
skerl Ingen vil da fnske i den Andens Haandveerk.
Konger, llndersaatter, Betlete og andre Mennesker,
Alle ville indtage den Plads, som Skjæbnen bestemte
dem. Enhver vil vare lykkelig i sin Stilling, og
bidrage til Andres Lykke, thi hvor ingen Hindrin-
ger lægge-3 de ntedfedte Anlæg l Veien, der maa
alt have en god Fremgang, ja Betleriet selv vil der
opnaae sin gyldne Tid, og, ligesom de ovrigeSttrnt
der, flette ogsaa sit Blad i Phrenologiens Havets-
krands.
Vi tanke os nted Phrenologen ind i den Tin-
genes Orden, som da vil give de jordiske Anliggen-
der en heel anden Gang, men naar vi da sporge,
hvorledes han, naar han strider til dette store Vært-,
helst skulde valgt at inddele Menneskeslægten, til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
