Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staae vl, at vi ikke kjende nogen Claosisieation, der
bedre end hiin synes at svare til Phrenologens
Tarv og Menneskeslægtens Fornodenhed. At den i
Udfareisen kan have enkelte Uleiligheder, som den,
at der undertiden kunde fodeo enten for mange Kon-
ger og Betlere, eller for faa ilndersaatter og andre
Mennester, bor ikke komtne i Betragtning. Slige
Uleiligheeer ere tilfaldiget ingen Theorie kan sige
sig fri for dem; og ingen Throretiker bor derved
lade sig forstyrre. Jeg for min Deel anseer hiitt
Jnddeling for at vare saa ganske i Phrenologiens
Aand, at dersom jeg ikke vidste, at den er bleven
til lange for Phrenologiett, vilde jeg næsten vedde,
at den maatte vare af en Phrenolog. Forresten er
det ikke videre uritnekigt, at den skolde- en Ikke-
Phrenolog, men Anloeg til Phrenologien maa han
sikkerlig have havt, hvilket jo ikke er uritnrligere,
end at der har varet Folk med Anlæg til at kaste
Bomber og Granater, lange for Krudtet blev
opfundet.
Deri sosiematisie Udvikling af Stromvelogirtt
staaer tilbage. Om Forfatteren af disse Betragt-
ninger nogensinde vender tilbage til denne Gjenstand,
for at fuldfore, hvad hent her har begyndt, veed
hatt endnu ikke; men intet skulde vare hatn kjertre,
end om et af vore gode Hovedet vilde udfore dette
Arbeide. Helsk saae han det len lPhrenologs Han-
der. Naar Hoved og Fod velvilligen takke hinan-
den Haanden, da forst kan Mennesket siges at vare
kommet i sin rette Stilling. Naar Phrenologeir,
der allerede er i Besiddelse af det Høieste, uedlader
sig ogsaa til Fodderne, da forst vil det lykkes ham
at give sin Videnskab fast Fod at staae vaa, utaa-
skee det Eneste, som hidtil tnanglede den.
En ung Jesuies Bekjendelser.
ll.
Forfatterett giver fremdeles flere saadanne Medde-
lelser om Ting han har hert Jesuiterue berette ont
hvie Personer. Vi ville folge ham paa andre
Steder.
«’Til alle Tider var Overtro Kilden til det
Onde, og Mængdens Leder. Forsierne ere ikke
mere fritngne herfor end Andre, og de sterste Tv-
ranner vare ofte de meest overtroiske. Jfolge hvad
jeg har hort i Montssiouge, vilde Jesuiterue for-
strakke Ludvig den 189·, og provrde paa at forvirre
en ung fornem Mands Indbildningskraft ved strak-
kende Synet og Forudsigelser. Vi skulle nu see
hvorledes de ndforte dette."
"Der fandtes i Monteslonge en ttng Mand,
som var kjendt ved Hoffet, men hvis Navn jeg al-
drig har kunnet faae at vide, uagtet jeg har havt
megen Omgang med ham. Han var fodt for et
andet Aarhundrede og et andet Land end vort.
Han drømte kun om Judskvdelser, Aabenbaringer,
Mirakler, Synet af Engle og af Jomfru Marie-.
ildteeret ved langvarig Festen, plagcde han Aanden
ved idet Grublen, og næsten aflivede sig ved ved-
holdrnde Ponitenser, anvendte med en Streng-
hed, sotn oprorer den menneskelige Natur. Hvad
der fast er utroligt og dog den rene Sandhed, er
at denne Daare, fem i et sornnftigere Aarhundrede
vilde vare kommen i Daarekisten, var tu Beun-
dringestheustand for de Hertuger, Grever og Ge-
sandte, som kout til MvnexRortge. Hatt var isoer
en Ven af Hertugen af M’«’, som kom for at
underholde sig med hatn otn den anden Verdett, og
for at udhvile sig efter Hostivets Besvarligheder.
Jesuiterne, som havde dannet ham til alle deres
Bedragerier og havde vant ham til at vare Nar
for alle deres djeevelsle Paafund, lagde en Snare
for ham, og denne var deres Selskab vardig, som
er saa frugtbart i at opfinde ligesaa latterlige, som
underfundige Kueb."
«Dtn unge Mirak, som disse drabende Pla-
gerier havde gjort svagrlig, spadserede ofte, for at
nvde den kjølige Astenluft, i en LindecAllee stridt i
Haven. Der var det, hvor denne stakkels Daare,
hvis Forstattd var bleven forvirret ved en strafvaerr
dig Afholdenhed, troede at see sin Skhtsengel og
Jomfru Marie, som trostede ham i hans Lidelser.
Jesuiterne, som vilde have Aabenbaringer as en
anden Natttr, ontskabte en af deres unge Skolar
rer til Jotnfrtt Marie. Han havde en smakkee
Skabning og hans Træk vare jomfruelige. Hans
Holdtting, hans Øine, hans Stemme passcde fuld-
kommen til den Rolle man vilde lade hatu spille.
Han havde en Engels lldseende og en Omveie For-
stand. Han klader sig sem Jomfruen, bedækket sig
med et Slør og stiller sig i et Lindetræ, som af
Naturen syntes udkaaret til at understøtte denne
Vogn. Den unge lpgelige Novice kommer efter
Sædvane spadserettde, tallende sin Paternosterkrands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
