Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var just Mai Maaned , kaldet af Jesniterne
Jomfrueus Maaned; Maanen skinnede klart, Alt
var roligt omkring Mottthoitge, medens man in-
denfor dets Grændser iorigen stræbte efter at fuld-
borde Bedrageriet. Den Syge vandrer gjennem
Alleen, og idet han i gndelig Henrykkelse kaster sit
deende Blik til Himlen, seer han en nplettet Jom-
frue, ikke saaledes som han flere Gange har seet
hende, men skjonnere og mere majestætisk. Ved
dette Syn kaster han sig paa Knæe, boier sig og
betages af en Ersiase, som Sager af det liberale
Parti vilde kalde Enthusiasme-to Feber eller Over-
troens Delirinm, men sont man da beueevnte him-
tnelsk Svn og guddommelig Aabenbaring. Jmedens
denne Aandsspænding med Trvllekraft fæstede ham
til Vinden, fremsagde den snedige Jomfrtt med fast
Stemme-, blandt andet følgende Spaadom: At han
skulde døe inden 40 Dage; at en Prinds snart ef-
ter vilde solge ham i Doden; at en skierbnesvanger
Kniv skulde dræbe denne paa et profant Sted; at
Prindsens Familie vilde blive ulykkelig, dersom den
ikke gjenindforte Maries Dyrkelse og afskassede den
herskende Uorden; at Ponls Svard vilde udrydde
dens Magt, om den ikke vareeog Kirkens Tard; at
den hele Familie skulde ulykkelig omkomme, dersom
den ikke afkastede Atheismens Aag. Matt har end-
tut sagt mig, at hun desuden forudsagde en Øde-
læggelt«e af Paris, et nær foreskaaende Overfald af
Trapper fra Rorden, og dette Babylono Fald,
hvorfra alt det Onde ndgaaer som fordeerver Jor-
den . . . . Dette Babylon er Frankrig. Den
nlnkketige unge Mand bliver endelig reist op af en
i Nærhedett poskeret Broder, og bragt i sin Seng,
hvor han dramte Dag og Nat otn denne Aabenba-
baring. Dagett efter talte tnan kun om denne Til-
dragelse. Man lceste Messen ved det Træ hvor
Jomfruen havde viist sig. Hele Congregationen fik
Efterretning om Miraklet, og læste e Derim.
De Forneintne hastede med at komme, for at ud-
bede sig den unge Jnspircrcdes For-don, medens han
beredte sig til Dodett ved den radfotnsie Afholdeiir
ded, de blodigsle Ponitettser og de mørkeste Dram-
tnerier. Hatt dode —- — PionuRottges Legende
beretter os at hans Dod indtraf netop paa den af
den gode Jomfrue fastsatte Dag, men den nævner
ikke Midlerne der anvendtes for at sikkre dette tid-
fald. Dett omtaler ei heller Aabenbaringens Ind-
slvdelse paa dem, sotn bleve underrettede om den.
Vi ville derfer intet anfore derom.o —
Idet vi omhandle denne Materie, fale vi os
som med Magt drevne til al gjøre opmærksom paa
den almindelige Forvirring der synes at herske hos
Mængden angaaende de vigtige Gjenstande, som for
Øieblikket bevæge Verden. Vi hore de samme Men-
nesker udraabe: "bort med Tykken, med Jesuiter,
med Juenifitionl" Her forlangeo til-· Ting som
noie betragtede vistnok indeholde en Modsigelse.
Hvorfor vil man have Tykken bort? For
Grækernes Skyld. —- Men isaafald er det so nok
at onske Grækertteo Velgaaende uden Tykkernes Fald.
De kan begge ret godt bestaae ved Siden af hinan-
den; de vil stige ved gseitsidig.9livtting, de vil sand-
synligen falde begge, naar den ene falder ganske,
thi da ophorer de fremmede Magtero Deeltagelse i
deres Skserlme. Nei, fvares der; Tykkertte maae
bort, for deri sande Christendoms Udbredelse. Men
maae vi her i Danmark da ikke ansee den sande
Christendotne Udbredelse som forberedt ved Protek
stantismem og begyndte denne ikke netop paa en
Tid da Tykkerne havde eu langt storre Indflydelse
end nu, ja nær havde jeg sagt: nnder Tykkernes
Anspirier7 Den Intolerance, som vil have Tyrr
kerne nddrevne for deres Religions Skyld, maa
tillige fordre Inqvisitiottetro Indførelse, thi ineone
seqnent er hvo sotn vil have begge Dele paa een-
gang forsagede.
Nei, Torkerne skal bort, siger den mere Lide-
ralsindede, fordi de kan ikke euktioeree. Men hvo
tor paastaae dette? Tykkertte kan, uden at for-
andre deres Grnttddogmata som Mahomedancre,
blive hvad Arabertie vare i Spanieu, hvad Per-
sernc tildeels vare endnu senere, og at nægte disse
Folk Perfeetidiliket, vil noget nær være nhistorisk.
Men hvad Jesniternr angaaer, dersom deres
Formaal er Præsteverlde, deres Middel en forqvak-
let Religiositet, saa kan de io ikke onske en bedre
Mark end et nyt raat christnet Land; her kunne
ret deres Værtsieder trives, og i god Ro Materialet
smeddeo, som siden ide mere oplyste Lande skal tjene
detn til deres Hensigters Opnaaelse. Vi see at
Spanien og Portngal med al deres herlige religiofe
Uvidenhed, dog knap ere forqoaklede nok for Jefnie
ternes Færd; ogsaa der skilles de af og til i en li-
terair Gavesiok. Hvor boielige end Jesniterne
maatte veerc, hvor lee de end have for at stifte
Farve, saa faae de dog vanskeligere Indpas under
Hestehalen end rinder Korset. Altsaa synes ogsaa
fra dette Synspunet at sinde en Modsigelse Stedi
det samtidige Ønske osn Tykkernes og Jesniternes
Uddrioelse.
Jesniter og Inauifition ndgivre selv et Slags
ModsatningZ thi det er netop disse tvende frygte-
lige Magter, som i sm Tid arbeidede paa at tilin-
tetgsore hinanden, netop fordi deres Maal var det
samme, og de ingen Deling vilde indrette-gik
—- g.
Farlendes , lsolge songellg allernaadigst Tilladelse, med Hosten overalt i Danmark og Hertugdommerne«
V-
»
Dette llaeblad udkommet- dver mandaa oa smaa, cg tin-ringes Substrtvemerne vee tstaden for t net-vik..e fort-s. oa t.
nonrsnkiteh I lVreutndsettte er Prise-i
vtndserne paa sasntli e ·ilosltvntotesreth
Bedrag tll Ir-
1 Modkr. s Mk. 12 O
rvktttse i Blodet bedet aneoerede lsoi
. sont avartaliter.
Jestrredesse fra Cul-sersotioiieit meldri Udgtoerris « « » »
kldgivere-t, boende paa btoriiet af Admsealgadeu og qoreunslreedet
Snbserrption modtager deb lldnieerem og ikproc
Dage for der uv Qvartals Begyndelse.
No. Ho, anden Sat.
Trykt hos Direrteur I. Hostrttv Schnlg, skongelig og Universtirre-Bogtrykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
