Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa, dat vil jeg srit bekjende. Jeg kjedede mig
usigelig i denne Kreds, og svlte mig som i Para-
dils, da Selskabet paa Herregaarden blev soraget
med en ung Landsmandinde, der just kom dertil i
et Besog og snart skulde reise hjem igjen til skje-
benhavn. Nu sik Baller og Selskaber Interesse
sor mig. Hendes anstandige Frihed iOtngang, den
Aabenhjertighed hvormed hun behandlede mig, dett
ungdommelige Munterhed hvormed hun dandsede nted
mig, virkede saa optnttntrende paa mit hele Vasen,
at dette H. forekom mig som sendt til min Trasl
as en god Fee. Maaskee var det heller ikke hendes
mindste Fortjeneste at hun vae overmaade smuk, og
skinnede derved som en Sol mellem de andre Da-
mer; thi Skjonhed er temmelig sjelden i det Uord-
llge Tydskland. — Ved alle disse sammenstvdende
omstandigheder var det naturligt at jeg maatte sale
mig saedeles tiltrukken as denne lPige, om hvem
jeg soe Resiett kun vidste at httn var smuk, talte
godmodigt med mig, og var en Datter as en Mand,
der var mig bekjendt som agtværdig og ttdmnrkee i
sit Iag. - Hun var kommen dertil med en aldre
kjobenhavnsk Dame. Det oar i Badetidem da Do-
beran ee rig paa Foelhstelser og paa Fremmede.
En Aften havde vi i Selskab med hinanden dit-aa-
net et Bal der. Ved en Misforstaaelse udeblev den
Vogn, som sra vort salieds Opholdssted skulde as-
hente os, og da det var et meget smukt Veie, an-
skede Damerne at tilbagelagge den temmelig lange
Vel tilsods, ledsagede as mig og en anden nng
Mand. Det blev mit svronskede Lod atsolge Jette.
Vl vandrede nu ved den deilige Strandbred, Maa-
nen speilede sig i den klare So, paa hvis Flade
mange Baade glede hen, medeno Aareslagene lode
l den stille Nat, afbrudte as Tonerne as en sjern
Musik. Det var en varm deilig Sommernat. Al-
ting sorekom mig saa skjotm allerjkjonnest den Pige-,
hvis blvde Arm hvilede l min, og s- jeg veed ikke
hvorledes eet Ord tog et andet, men vi kom hjem
sont Trolvvede.
Da jeg blev alene, forundrede jeg mig rigtig
nok over den Ubesindighed, hvormed jeg havde gjort
dette vigtige stridt; det sonles mig, at jeg havde
dromt det Hele. — Maske Dag da jeg besogte de
danske Damer paa deres Anelser, soreslillede min
Beed mig ganske iigesrem sor sin Ledsageriude som
sin Forlovede, sagde Der til mig, og var imod mig
som om vi allerede l skete Aar, gjennem mange
Provelser havde leert at kjende og elske hinanden.
Dersom dette nu end havde noget siddende sor min
Foielse, blev jeg paa den anden side behagelig
overrasket ved efterhaanden at opdage min Jettes
mange Talenter, hvorpaa jeg aldrig havde lettest.
Hun spillede med stor Fardighed paa Pianosorte,
sang ret kunsimaesigt og var en stor Mesterinde l
de nu brugelige Haandarbeider. — isi skrede begge
til hendes Foraldre l sjobenhaen, og jeg anholdt
formelig om Dalterens Haand, og gjorde Regnskab
soe min oeeonomiske Forsatning·, der tillod mig al
sorsorge en Familie.
Med naste Dampstib skulde Jette reise. M
vnskede og haabede med samme Leilighed at saae et
Par samlpkkende Linier sra hendes Foraldre. Imid-
lertid spadserede vi daglig allene, og med sin aaben-
hjertige Snaksomhed sortalte Jette mig om sit Hjem
og sine Forhold. sin Fader lod hun ikke til at
elske spnderlig hoit- Moderens Kjaledagge syntes
hun derimod at vare. — ’·Gud stee Lovl" sagde
hun engang, "at mitte stakkele Foraldre nu kan
have den Glade at see mig svrlovet med Dig, da
det kun er et halvt Aar siden de havde saa stor
Sorg as min svenske Sostee.’« — ·’Din svenske
svsierl" ttddcvd jeg: "hvetn er det? Jeg troede
Dts havde ingen Sodskende?· — "Det er ogsaa
kun min Haiosesier," sagde hun med en ligegyldig
Mine: "dct er en Datter as min Faders sorste
Kone der dvde da dette Barn blev sodt." — »Men
hvorsor kalder Du hende svenlkk Og hvad Sorg
har hun gjort sine Foraldre2«« — "Det skal jeg
altsamtnen fortalle Digt Vi kalde hende den sven-
ske Sosier, sordi hun, siden hun var ti Aar, har
varet l Sverrig hos sin Morbrodm Han et nn
dod sor tre Maaneder siden. Det var en sor-
tnttende Mand, der i alting var graeselig fornem.
Han havde reist den hele Verden rundt, og var saa
klog at han kunde hore Grae groe, som man siger.
Engang kom han til siddenhavn, og da Fader var
gist igjen for lange siden, tog hatt sin lille Baller-
datter med sig til Ctotkholm« og gjorde saadan en
Afgud as hende, at da hun blev voren, havde han
hoerlen Diist eller Vio, sorend han sik hende sorloe
vet med sitt eneste Con, der var et Par Aar teidre
end hun. Det kan nu vare henimod to Aar siden,
da vare de alle Tre i Bessg hos os i Kjodenhavm
og det var da en Glade og en Herlighed; og Hen-
ning F. (saa hedder Svnnen) er da — det kan Dit
troe - det deiligste og artigste Menneske der kan
vare i Verden, og det sagde ogsaa Alle. Og det
heed sig at han var sorsardelig forelsket i min Ca-
ster, skjandt Gud veed, der kunde intet Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
