Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
marke vaa de To at de vare Kjortsterz de hverken
sagde Du til hinanden eller kom hinanden ner.
Det hoieste jeg veed han sordristede sig til, var at
kvsfe hendes Haand. Og paa hende kan nu ingen
blsioe klog i noget Stykke; hun er saa stiv og saa
fornem; det siger ogsaa Moder. — Men saa reiste
de da hver sine Veie; han reiste ndeniands og hun
reiste hjem til Storkholm med sin Morbroder. Men
saa for et halvt Aar siden, saa kom der et Brev
fra ham at han var kommen til at soreiste sig do-
delig i en ndenlandsk Pige, og hun i ham; at han
viide sige min Soster det reent ud og give sin
Skjæbne i hendes Hattder, thi hvis hun forlangte
det, vilde han komme igjen og holde sit Ord som
en brav Mand. — Men Gud bevare oss dertil er
hnn alt for stolt, hun gav ham strax sin Frihed og
forligte ham endogsaa med Faderen, der var grum-
tne vred paa ham, saa han sik da sin franste eller
ltalienske, hvad hun vat, og Maja blev siddende."
- «Majai udbrod jeg: det er et stjontNavn." —
- «Det hedder hun efter sin Moder, der ogsaa
var svensk, og det skal mange hedde derovre. Men
tank nu engangi Faderen han tog sig det saa neer
med Sonnens vaorsel at man stger det var en Pind
til hans Ligkiste, og det har nu Maja paa sin Sam-
vittighed, det sagde Moder.» — "Deri, afbrod jeg
hende , har Moder stor ilret efter min Mening.
Det var fornuftigt og godt hvad Din Sosier gjorde.
—- Du synes ikke at eiste hende? Hvorfor ikke ?·’
—- «Aki svarede hun, det er vistnok en hjertensgod
Pige, men hun er som sagt saa stiv og fremmed og
fornem, og det er ubehageligt at omgaaes hende.«’ —-
»Er hun smukk-’ —- "Nel, slet ikke smuk. Hun
har heller ingen Talenter som er vardt at tale om.
Moder siger, hun er bedst til at gjort Honnenrs
ved et Bord, thi det ovhoiede Morbroderen hende
altid for, at hun holdt hans Huus saa smukt og
behageligt. — Nu er han da dod, og Sennem
hendes forrige Kjareste, han vilde endelig dele Ar-
ven med hende, som med en Soster, men det tog
hun da heller ikke imod, hun beholdt kun hvad
Morbroderen havde foretret hende, og det var ikke
nogen Herregaard. Det var tosset af hende, sagde
Moder; det var det mindste han kunde gjore, som
havde forspildt hendes Lykke. Men Fader holdt
med Maja i det som i alting. En Tante, hun har
derovre, er taget iHuset til hende, thi hun kan
ikke forlade alting i den unge Fo. Fraværelse, fer-
end en gammel Fuldmngtig eller hvad han er, er
kommen til Stockholm og har taget det under sin
Varetagtz men saasnart han kommer et andetsteds
fra, hvor han er, og han har bragt alting i Rige
tighed, saa kommer han da hjem til os, og det er
det værste, thi Fader er reent som forgabet i hende-
og Moder har allerede havt mange libehagelighedtk
for hendes Skyld, og saaer vel sieee." —
Denne Fortælling syntes mig en Ubehageiighed
jeg havde for hendes Skyld, thi mine nye Forhold
begyndte at angste mig. Fader og Moder uenige,
og ventelig nretsardige hver mod sit Barn; denne
svenske Soster, der ogsaa skulde blive min, stiv,
kold og fornem, forntodentlig afbleget af Sorg,
med den svge Omsindtlighed som i Almindelighed
tlaber ved de Fruentimmer, hvis Fordringer til
Livet ere blevne skusfede. Det var ikke trostelige
tldsigter. Jeg besluttede i Stilhed at paaskynde mit
Giftermaal, og indrette mit Huus saaledes, at jeg
for min Person ikke skulde blive forstyrret af Mis-
klangen i min nve Families Forhold.
Med neejie Damvskib kom det forvnstede Brev
med Camtykket til Jettes og min Forbindelse; dog
svarede det kun halvt til mine Ønsker-, thi fra Fa-
deren var intet Ord. Men Moderen forsikkrede om
hans Bifald, og hendes Brev var desto sorbindtiio
gere, altfor sorbindtligt, imod mig, saa jeg blev
skamfuld derover, medens det tillige vrliste den Lyd-
salighed, det efter hendes Overbeviisning vilde blive
mig til Deel l Forening med hendes Datter, der
vist vilde blive et Monsier paa en Kone.
Jette reiste nu, og l min Eensomhed begvndte
jeg at anstille Betragtninger over mig selv og min
Fremtid. Pigen er smuk og god, og elsker mig-
ternkte jeg; hvad vil jeg meer? — Jeg kunde for-
resten ikke noksom fornndte mig over hendes besyn-
derlige Opdragelse, der i det den havde givet hende
saamange Talenter, dog havde gjort sig skyldig i saa
megen Forsommeise. Saaledes kunde jeg aldrig
lase noget Brev fra hende uden en stor Mgeelset
saa maadelig en Haand, saa daarlig Orthographle,
og isnr saa tomt, saa intetsigende et Indhold, pas-
sede sig kun siet for en Pige paa hvis Dannelse
der var anvendt saa meget. Det interessanteste
hun fortalte mig i disse Breve csom jeg hver lige
regelmetssig modtog), var den Omstændighed at min
Hund var hos hende. Dette overmaade smukke
Dyr, som jeg kun en kort Tid havde varet i Be-
siddelse af, var et Arvcgods efter min nviig asdode
Broder, og mig derved meget kjerr. Den havde
varet med mig i Baaden, da jeg fulgte Jette
omi-ved vaa Dampstibet, og i den Travlhed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
