Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som hun gjorde? - Jeg havde lange elstet hende.
Jeg troede, jeg var dod as Glade, da jeg erfarede
hnn var sei.«’ — "Men hvor har Du lart hende
at kjende ?" spurgte jeg. s- "J Stockholml det sor-
slaaer sig. Lever ille tnitt Moder alt i slere Aar t
Stoeeholm2 Jeg har i tre Aar opholde tnig dee den
halve Tid as Aaret. Der tom jeg jevnligt l hen-
dei asdode Mordeodrro Hund. Det var et Hrtttel
og det var en Mandl Jngen as Delene venter jeg
mere at trtrlfe.» — "Mrn, sagde jeg: tilgiv mig
min Oprigtighed; en saadan Pige, der har havt
en Fjeresie« vilde dog aldrig blive mit Valg." —
·«J Danmark, tan Dit have et Slags Ret i hvad
Dn siger, men ille i Sverrig, i det mindste itle
i en Mands Huus sotn den, hvorom vi her tale.
Han devarede endnu de sorsinede og dannede See-
dee sra Kong Gnsiav den Tredies Sid. Om de al-
levegne endnu herslr i denne Henseende, veed jeg
ilte, thi dette var det eneste svenske Huus, hvori
jeg omgilteo paa en fortrolig Fod. Men saameget
er jeg vie paa, at Maja og hendes Forlovede vist
aldrig engang have tvostt hinanden, uden maaskee
da de verlede Ringe og muligviis til Assled da han
reisie. Nei de svenske Steder ere isaa Henseende
sirenge, og forstaae llle Spog hvad Dattrene an-
gaaer." s- "Men siig mig, gjentog jeg, har Du
tilstaaet hende Din sjatlighed ?" - «0 Gud, neil
jeg har neppe vovet sjernt at give hende den at
forstaae. Om hun sorslod enig, veed jeg itle."
s- «·pvad vil Du da, jeg skal gjare ?" —- »Paage
over min Stat, holde Øie med alt hvad der an-
gaaer hende, og give mig Efterretning derom, og
s- hoit Du er min Pen, og vil vise mig den stor-
sie Velgjerning som jeg nogensinde tan modtage as
et Menneste, saa sog at nerrrne Dig hende, udsog
et deleiligt Øieblik, nevn ntig sor hende, og horer
hun mit Navn med mindste Jnteteose, da overree
hende dette Brev tdaa tog det ad at sn omtalte ea skar-
eeac saa vee sca paa-oss t Haar-desto som jeg har skrevet
as mit Hjertes Folde. Det er det samme om det
dliver aldrig saa gammelt, inden det kommer i hen-
des Haand. Mine Folelser ville llte vare soran-
vrede, om det saa maatte vente til min sidste Dag."
Jeg lovede as et oprigtigt Hjerte alt hvad An-
ton onslede as mig, og vl sliites ad soe at reise,
hver sin Vei. —- Da jeg gil op og ned ad Dal-
let paa Dampslidet l mine eensomme Betragtnin-
ger, leende jeg itte undlade at sammenligne Antono
Folelsee sor Majo, med mine sok btndks Stilst-
Iorundeelig, sagde jeg til mig selv, er denne Fra-l
lelse vi lalde Kjerlighed. Den svare, ligesom Pal-
men, lun at tunne vore, naar den bliver nedtrvte
l sin Barndom. Jeg har ogsaa lesi et Sted at
Kjertlghedene Tra maa vandeo med Taarer , lige-
som Frihedens med Blod. —- Lvltelig er dog Den,
der darer en saadan alt opsvldende Foleise i sit
Hjertes naar tun et Haab, det vare aldrig saa
lille - ille slorre end Antvnt — desierler ham,
saa ee denne lille Gnist as Haab ligesaa lplsaliggjoe
rende som nogen Vished tan verke. — Dog Ægte-
skab tan vel vare lplleligt udett Lidenskab; ja aller-
lvlleligsi uden denne. — Under slige Tanker naaede
jeg Kjodenhavno Toldlpod og steg iland, glad og
let tilmode.
Et gammelt Mundheld siger: Kongeno Tje-
neste gaaer for Gudstjeneste. Jeg sandt det
pligtmerisigt at anvende denne Leveregel paa den
lille blinde Guds Tjeneste, som man er alt sor til-
daielig til at lade gaae sor alting· Jeg besorgede
dersvr adskillige nodeendige Forretninger, inden jeg,
lige i Middagstimen, detraadte mine tillonnnende
Svigersoreeldres Hun-. Man var uvidende om
min Anlomsi. Jeg blev lullet ind i en smult
mendleret Sal, hvor det sorsie der modte mine
pine, var misl Fide, der laae paa en giirlig lpude
i en Krog as Salen. Fornaiet sloi jeg hen imod
den, og udett at gjore mig videre Tante om deni
iideoegelighed, buttede jeg mig ned til den sor at
llappe den. Man tanle sig min Overraskelse s-
jeg tan gjerne sige min Strall — Den var dodl
udsloppet var min sljonne livsulde Hund. Jieloldt
var deno blanle Legeme, med dade Glaooine stir-
rede den strlt naa mig. — Jeg siod som seg selv
var dod og udsiopvet, da Doren git op og Jette
med et Glasdeoskeig sioi mig om Halsen, og derpaa
lod mod den halvaadne Der og raabte: "Moder,
Moder, her er min Kjerejtel·’ — En endnu mee
get smut og elegant lladt Kone traadte ind, og
hilsede mig med et hjerteligt Favnetag, som om
jeg havde varet hendes egen Sen. Man sorte mig
nu ind l Dagligstuen, men sorst sunde jeg dog ille
undlade at vende endnu engang mit Ansigt mod den
udsloppede Hund; Jette sorte mig hen til den, og
sagde: "Jeg har gradt mange Taarer ovee Din
Hunde Dob, men jeg har ille villet skrive Dig tll
derom, sordl jeg paa denne Maade vilde overraske
Dig. Er den ille sortrasfelig ndsioppet2 Seer den
itte ud som den var levende ?" ’«Jo alt for megc!-""
svarede jeg, med Moie skjulende det sorsiemte Lune,
hvori denne veinteente, men slet velsllccc OMW
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
