Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
steise havde sat mig. Ved min Jndtradelse l Dag-
ligstuen blev min Miifornoielse endnu sorhoiet ved
det for mig besoeerlige Selskab jeg der forefandt af
fire fremmede Damer af forskjellig Alder og Udseende-
der alle bleve mig forestillede som forenede med Hu-
set i Vensiab eller Biagtstab. De vare alle, saa-
velsom Husets egne Fruentimmer-, ivrig besijeefti-
gede med Biteeddersyning. Borde, Sopha, alle
Stole, laae saa fulde af ssrdige og ufeerdige the-
der og Syni, at Jette og et Par af Damerne
havde nol at gjsre med at stasfe mig en Stol at
sidde paa. Efter et tort Ophold vilde jeg gaae,
men man forlangte saa eftertrylteligt at jeg skulde
blive og spise der til Middag, at jeg indvilligede
deri, saameget mere som jeg onskede at gjore min
tilkommende svigerfaderi nsrmere Bekjendtskab.
Jeg havde ofte seet ham, men vl havde dog aldrig
ntermet os til hinanden. strax efter tom han
hjem, hilsede mig alvorlige og hastigt med faa, men
indholdsrige Ord, og begyndte derpaa en stille, li-
gegyldig Samtale. Med stor Meie og Anstrengelse
blev der ryddet af Bordet, og dette blev endelig
dalttt under paafaldende Mangel paa Ziirlighed og
Orden, der ligesom det meget slette og knappe
Maaltid var forunderlig asstitlende mod de elegant
meublerede, skjendt uordentlige Bnrelser og de pyn-
telige modernt tlsdte Damer , som ved Bordet na-
sten stred om eet og samme Glad, for graadige at
ndstltte den ene halve lpot Ol efter den anden.
·paa denne Lidelse gjorde Hr. s. en ndeimodig
Ende, ved at forlange Viin og Biinglai, for at
drikke paa min Vellornst» Efter en overmaade lang
Pause bragtee ogsaa dette tilveie, og min tilkom-
mende Svigersader udbragte min Staal paa en sor
mig saa behagelig Maade, at jeg ille blot glemte
alle de sorudgangne smaa Ubehagellgheder, men
endogsaa med den bedste Mine slugte en Kop saa-
kaldet Taffe, som Jette bragte mig af sin egen Til-
lavning, men som jeg under andre Omstandlgheder
gjerne havde bortbyttet for den varsle Minut. Da
Hr. H. nu gjorde Mine til at gaae bort, greb jeg
med Glade Leiligheden for at falge ham; men Mo-
der og Datter bestormede mig saaledes med Bon-
ner om at stjanle dem denne forste Aften, jeg kunde
tilbringe med dem, at jeg taalmodig lagde min Hat
fra mig, og tog Plade hoe Damerne, der allerede
sor lange siden igjen sad ved deres Sytol. Hr. H.
var borte, en meget hendaende Samtale begyndte.
Man spurgte mig om min Reise, om fremmede
Stedet-. Jeg bestrabte mig forgjeevet foe at vare
l
faa underholdende som jeg formaaede, men hver
Gang jeg begyndte at tomme lidt i Aande, blev
jeg afbrudt af Damerne, der efter et hurtigt Om
Forladelse, hentastet til mig, meddelede hinanden
vigtige og uopsattelige Anmsrlningek om deret sal-
ledi Arbeide. «For Gade Slyld, Louisel Du ven-
der dette IErnte forteertl" —- "lJiei, vist gjoe jeg
illel see tun det er ligesom det andet." — "Ia,
saa er det andet ogsaa forleert." Nu begyndte en
lang Dieeuesion herom —- Saa lod det fra en ane
den Side: «Fru s., jeg har ingen Dandler mere."
- Eller: »sette giv mig en np Synaal," o. s.v.
Derpaa vendte man sig til mig: ’·Jrg beder Dem
tusinde Gange om Forladelse, at vi maatte afbryde
Dem midt i en Mening. Det var om Landiioet i
England, vi talede; det er saa behageligt, sagde
De?«’ - og saaledes git det l et Par Timeritid«
til jeg med inderlig Fornaielse saae Theeutaslinen
beered ind, og uagtet jeg ltte er nogen Elsker as
Theenand« saa fandt jeg dog et inderligt Behag i
Maskineno Piben og Sal-reen, der forekom mig sont
en langt fornuftigere Tale end den vi nylig havde
sort. Nu er da Aftenen snart forbl, tantte jeg,
men- hvad gjar Fruen? Neppe har Jette reist sig
for at skjante Thee, forend hendes grusomme Mo-
der sigere fUselor Jettee til Belanning for vor Flite
lighed idagj saa forlysi od farsl med at spille dett
Conaee jeg holder saameget as." —- "0 ja ssde
Irttel·’ lod det nu fra alle Fianter. Jette satte
sig tll ljdianofortet og spillede et uhyre af en So-
nate, l det mindste forekom den mig som det lange
sle Musitstytte jeg i min Lioitid havde hert. Jeg
bandede i mit Hjerte den beramte Companist· Thee-
mastinen faldt ogsaa i Savn derover, og efter
mange sengteelose Forseg paa at bringe den igjen
ilive, begyndte man endelig at nyde den utakne-
tynde Thee, som blev bragt de flittige Damer til
deres Arbeidibord, som de ilte vilde forlade. Da
dette nu var overstaaet, og Damerne havde med
mange Besvarligheder faaet deres Arbeideredskaber
samlede, og hver sit indpatlet, var det naslen en
Time over Midnat. Nu opstod der en stor Hvislen
’ mellem Beninderne og Husets Damer; hvorpaa
Jette udbrod- «Det skal itte belytnre Deml min
Kjaresle er en galant Cavaleers han vil med Glade
stige dem allesammen hjem.«· —- Jeg var umaade-
lig svvnig, endnu treet af Reisen, og l al Fald var
Glæden det ringeste ved denne Sag; imidlertid da
ingen anden Udvei var, gjorde jeg saa god Mitte
som muligt, og fulgte ditse stre Damer til alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
