Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordutns Brudgom, om hun sargede over hans
Tal-. Engang troede jeg at være nær ved at sinde
Nøglen til denne Gaade, thi jeg var en Dag Vidne
til en Samtale desangaaende. Hendes Forældre
bebreidede hende nemlig, at hun endnu correspon-
derede med et Menneske der saaledes havde fornær-
tnet hende: "Forneerutet migi«’ udbrod hun: nei
eeret mig har hani Han vilde ikke bedrage mig-
ikke modtage af mig den Troskab, han ikke kunde
gjengjelde. Derfor skal jeg ære ham og takke ham
saalænge jeg lever." — "Rei, raabte Jette, dersom
Du havde elsket ham, som jeg elsker min Kjæreste,
fog i det samme kyssede hun mig) faa havde Dtt
ikke kunnet slippe ham saa let." — Maja stog Øi-
nene ned, og svarede kjendelig forvirret: »Jo hoiere
jeg havde elsket ham, jo mere maatte jeg jo frygte
for at gjore ham ulokkelig." s- Fruett tog Ordet
og sagde: "Hvorfor skulde Du gjare ham ulykkelig?
Han vat- offentlig forlovet med Dig, Du burde
holdt ham til at ovalde sit Ord; ovaldt Dine Plig-
ter imod ham, sagt at gjenvinde hans lHjerte, og
han var nok bleven en god Mand, det havde in-
gen Nad." — "Gjenvinde hans Hjertet opfylde
mine Pligteri Ak Gndl Alt dette fvnes mig umu-
ligt under saadanne Omstændigheder. Vi skulde
lovet at dele Ondt og Godt. Hvad vil det sige?
Onde og gode Kaar? Dem ere jo Mand Og Hu-
strtt nadte til at dele. Men Ondt og Godt i en
hoiere Forstand: sargmodige Timer, smaa ubetyde-
lige Glader og Onstere overberre med hinandens
Svagheder, sammensmelte i samme Tro paa alt
Godt og Skjorte; kun det synes mlg er Ægteskab;
kan det være til uden Kjærlighed?" — Med eet
udbrod hun i Taarer, kyssede Fruens Haand og
sagde med svd sagte Stemme. »Tilgiv mig at jeg
taler saa hæftigt; jeg kan ikke taale at mine Rett-
cneste tale ukjeriigt om Henning F., og miskjende
ham." Hun elsker ham, sagde jeg ved mig selv-
og selte alt Blodet stige op i mine Kinder ved den-
ne Tanke. Hr. H. sad hos Maja« han boiede sig
ned til hende, og sagde: "Jeg kan ikke tænke paa
dette Menneste uden Forbittrelse. See Majal Jeg
er endnn ingen gammel Mand, men seer Du disse
graae Haar, som true med at qvæle de brune?
For dem takker jeg ham." —- Med usigelig Ynde
flyngede Maja sine Arme otn Faderens Hals, væ-
dede de graae Haar med sine Taarer, og sagde:
"O Faderi for tnin Skyld ?" —- "Rei mit Barnl
det er ikke Din Skvldl Du har handlet skjønt og
godt." — «Nei kjære Faderl det har jeg ikke, jeg
havde intet Valg." — "Han har dog bedravet Dig,
min Piges veer ovrigtigl" —- Maja smilede: «Ja
jeg vil ikke love. Det bedrevede mig i det forslse
Øieblik, men til min Skam vil jeg bekjende, at jeg
snart indsaae hvor megett Deel min saarede For-
fængelighed havde i min Sorg. Det var ogsaa
kun et Øieblik; og troe mig, jeg foler nu tilfulde
at alt dette er til mit Bedste, og takker Gud der-
for." — Hun elsker ham ikke, tænkte jeg nu. Da
hun siden forlod Værelset sagde hendes Fader be-
dravet. —"Hvor hun forsvarer ham, stakkels Barnl
jeg veed godt hun elsker ham endnu l« — og jeg
gik hjem i dvbe Tanker, ikke klogere end jeg var
kommen , og denne Samtale var et Thema som jeg
i Aar og Dag uophorlig varietede i mit Sind.
Af denne Stene vil man see hvor fortrolige
man omgikkes mig i min tilkommende Svigerfaders
Huus. Ogsaa Maja behandlede mig med udmær-
ket Opmærksomhed, men tillige med den hende
eiendommelige Tilbageholdenhed, som jeg, med al
min Vrede paa den, maatte tilstaae, gjorde hende
endnu elstvardigere. En Omstændighed, som jeg
ikke kan kalde uventet« viste mig snart de Lænkers
Magt hvori jeg havde hildet mig.
Jeg havde ikke glemt mit Lafte til Anton B.,
men jeg havde stedse havt tusinde Paaskud til at
opfatte at udfare mit Forsæt, iblandt andet den
store Vanskelighed i at faae en Samtale under sire
Pine med Maja. Jeg havde imidlertid slere Gange
navnet ham for hende, og hnn havde viist megen
Jntereese see ham, og yttret at hun med Taknem-
melighed erindrede den Deeltagelse og Hjelpsomhed
han havde viist hende i hendes Morbroders Sog-
dom og ved hans Dad. — Engang da jeg vidste at
Jette og hendes Moder meste Dag skulde tage Deel
i en Skovtonr, men at Maja var bleven hjemme
for at være hos sin Fader, der, ligesom jeg, havde
undskyldt sig med Forretninger, tænkte jeg at nu
havde jeg den bedste Leilighed til at ndfare det mig
paalagte Ærinde. — Den Forvirring hvori jeg
geraadede ved den blotte Tanke om at min Miesion
kunde lokkee, var saa skrækkelig at ingen Minister,
hvis Liv og Velfærd staaer paa Spil, kan skjælve
mere for at mislykkes i den der er ham betroet.
Jo mere jeg tænkte derpaa, jo riineligere syntes
det mig, at Antons hastige Kjærlighed maatte rare
hende, ja det forekotn mig endogsaa heel sandsyn-
ligt, at hun allerede elskede ham. Jeg kaldte
det unaturlige og uretfærdigt at fordre af mig selv
at jeg skulde arbeide paa det der vilde bringe mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
