Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pande forhaiedes af de stærkt glindsende lysebrune
Haar; og aldrig saae seg for en saadan Stjanhed
iFarver, saadanne Lilier og blege Roser som dem
der blomstrede paa hendes Ansigt og Hals, og som
skinnede paa det høie, stjvnt hveeloede Bryst. Der-
som Spden udklakker de herligste Farver paa de
Blomster der spire paa Marken, saa har Norden
det Fortrin, at den stjanker sine Dottre en Blom-
sterskjanhed, hvormed de sydlige Stjentte i det mind-
ste kun sjelden glimre. — Og — kort sagt, jeg folte
at jeg tabte mig ganske i at see og hore denne Pige,
og gik hjem i en salig Ruus, sor hvis egentlige
Natur jeg ugjerne gjorde mig Regnskab.
Fra ntt af sik Hr. H’s Huus efterhaanden et
ganske forandret Udseende. Ett forhen ukjendt Ro-
kighed, Orden og Ziirlighed, en fornuftig Oeeono-
mie, lige langt fra Ødselhed og Gnieri, udbredte sig
der, og for-trængte de modsatte Yderligheder. Fruen,
Jette og Veninderne dreve deres gamle Væsen ufor-
styrret i den forrige Dagligstue, undertiden tog end-
ogsaa Maja ivrig Deel i deres Sysler, og da sik
Arbeide og Samtale et andet og npt Liv; men til
bestemte Timer samledes man i Salen, hvorhen
Maja, efter sin Faders Ønske, havde flyttet sit Pia-
noforte« og over dette hængt den meget omtalte
Morbroders Billede. — Et herligt mandigt Ansigti
- Hr. H. tilbragte nu stedse Aftenen hjemme, og
bragte undertiden een eller anden Betiendt med sig,
hvilket han aldrig tilforn havde gjort. Moder, Dat-
tre og Veninder, alle samlede sig omsider, og in-
gen Dissonans lod mere saa skjarende som fordam.
—- Hvad som imidlertid meest behagede mig, var
den Maade, hvorpaa alle disse Forandringer bleve
ivtertsatte. Ingen maa tænke at Majas Stedmok
der mistede sin Anseelse i Huset. Nei tvertimodt
Maja henvendte sig stedse til hende med mild, dat-
terlig Ærbedighedz det lod for Enhver som om hun
kun udrettede sin Moders Besalinger, og denne shns
eet meget tilfreds.
Efter Hr. H’s Begjæring maatte Maja hver
Aften spille og songe for ham. Hvilken Stemmel
hvilken Sangl hvilket Spil! Hun sang aldrig an-
det end Romaneer og smaa Sange, hvortil hun ar-
eompagnerede sig selv paa Pianoforket. — J ældre
fransk Poesie sidder man ofte paa den Talemaade:
»rnarier sn voik au eou de la 1Yrc." — Nik fpkst
var Meningen heraf mig klar, thi Maja forstod
saaledes at lempe Instrumentet efter sin Sang, at
det lad som om den inderligste Forening sammen-
daudt dem. Det samme kunde anvendte paa Tert
og Melodie, naar ellers Digter og Componist nogen-
ledes havde gjort deres Skyldighed. Jette spillede
meget svarere Sager og havde langt stetre Fart-ig-
hed end Maja. Men Denne spillede og sang fra
Blodet de Romaneer som bleve hende forelagte,
medens Jette i lange Maaneder indstuderede sine
Souater, hvoraf fulgte at Majas Sattge altid havde
Nohedene Interesse, medens Jettes Sonater og
Arier vare forslidte og sorhadte inden man sik dem
rigtig at hvre. Alt dette vidste Maja at jevne, og
fremhævede altid Sosterens Talent, ikke som noget
hun ansaae for Pligt, men som noget der lod til
at skjænke hende selv en virkelig Rvdelse. I alle
Ting var hun naturlig og sand, og vidste altid at
træffe det Rette:
»mit sestent Sehritte tvandeit sie
Die ichmule Mittelbahn dts Schickiichetr,
Untvisfend, daf ste Aabetung utvungen-
Bv jie dem eignen Vepfall nie geteaueat.’·
ldon carloo, 2 Net, as Stene).
Jeg var ingen uerfaren Yngling, mine Folelr
ser for denne Pige vare mig selv vel bekjendte,
men hvad der var mig ubekjendt, var Lidenstabens
rædsomtne Magt. Jeg havde endnu aldrlg tnedt
noget Fruentimmer der svarede til mit Ideal af
qvindelig Eiskvardighcd, og troede ikke, at noget
saadant gaves i Verden. Jeg vidste ikke hvad det
vilde sige: at elske i Aand og Sandhed. Jeg
havde altid folt en hemmelig Foragt for dem sont
ikke havde mandig Kraft til at modstaae Liden-
skabernes Vanvid. Nu faldt det mig heller ikke ind
at ane at det skulde komme saavidt med mig seie.
Her-i bestyrkedes jeg ved den besynderlige Modsigelse
i mit eget Indre, at det undertiden var mig en
Trost at dadie Maia i mine Tanker-, og at jeg ofte
kom til at tænke paa Jettes Yttring om hende, at
hiin var stiv og fornetn, «ar ingen kunde blive
klog paa hende. Hvor nrimetigt det spues, saa
er det vist, at intet Menneste kunde vare mere li-
gefrem, utvungen og langtfra alle fornemme Luner,
men at hiin Yttring desuagtet ikke var uden al
Grund, thi hvorvel Maja med største Frihed og
Aabenhjertighed omgikkes enhver, og aldrig lagde
Dolgsmaal paa sin Mening, saa var der dog i
hendes hele Væsen noget saa tilbageholdent, hun
iagttog en saa grundfast Taushed om sine nærmeste
Forhold og sit eget Hjertes Anliggender, at det vir-
kelig var umuligt at blive klog paa hende. — Een
Ting beskjæftigede mig meget, det Spergsmaal nem-
lig, otn hun havde elsket eller endnu elskede sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
